Hev fat i Brøndby-træner: For fanden, han er god!

Noah Nartey er for første gang afsted med U21-landsholdet, og det er tydeligt, at han har en stor stjerne hos landstræner Steffen Højer.



Man forstår, hvis Noah Nartey smiler ekstra meget i øjeblikket.

Det 18-årige stortalent har etableret sig på Brøndbys midtbane, og de gode klubpræstationer har nu også kastet en belønning af sig: Noah Nartey er blevet udtaget til U21-landsholdet som den klart yngste spiller i truppen. 

Jeg ved ikke, om jeg er overrasket. Jeg er glad! Sidste år, da jeg så ham, sagde jeg til Jesper: Ham der! For fanden, han er god, mand!

Steffen Højer
U21-landstræner, Danmark

Det er et tydeligt kvalitetsstempel, og når man hører U21-landstræner Steffen Højer tale om Brøndby-juvelen, så er det tydeligt, at han har høje tanker om ham. 

– Det er fedt! Han er godt nok kun 05’er, så det er en ung U21-landsholdsspiller. Han er gået ind på Brøndbys hold og har spillet der, som om at her skal han være. Han har selvfølgelig lavet nogle småfejl hist og her, men er kommet godt over dem og er kommet videre. 

– Han er teknisk overlegen, simpelthen. Han er en spiller, som kan spille i meget små områder, og som kan sætte angreb i gang. Hvis man kommer til at spille tæt på de andres mål, altså hvis vi presser modstanderne i bund, kan han også finde nogle løsninger der, siger Steffen Højer til Tipsbladet. 

270231

Noah Nartey er ved at få sit helt store gennembrud i Brøndby. Foto: Alamy

Skete også med Daramy
Noah Nartey er altså markant yngre end sine landsholdskammerater, og Steffen Højer indrømmer, at det er en smule usædvanligt, at aldersforskellen er så stor. 

– Det er jo ikke så tit, det sker. Det skete også med Daramy for eksempel. Det handler om at finde et passende niveau. Med det han har vist nu, så er det ligegyldigt, om han er to-tre år yngre end de andre. Så er han god nok til at komme med.

Det var i sidste sæson, at Noah Nartey så småt begyndte at røre på sig i Brøndby, men først nu at han for alvor er begyndt at få spilleminutter. At se teknikkeren præstere på højeste niveau er noget, der fylder en del hos Højer.

– Jeg ved ikke, om jeg er overrasket. Jeg er glad! Sidste år, da jeg så ham, sagde jeg til Jesper: Ham der! For fanden, han er god, mand!

– Det handler også altid om, hvornår Jesper havde plads til ham på holdet, hvornår det passede, og hvornår Noah var klar, når han havde chancen.

– Det en stor ros til begge to. Til Jesper for at spille ham, da han så, at nu var muligheden der, og så til Noah for at gribe chancen. Det er dybest set det, vi fortæller vores unge spillere: “Det er okay at være utålmodig, men den dag, din træner får brug for dig, så skal du levere”.

Nu får Noah Nartey muligheden for at levere, når U21-landsholdet møder Tjekkiet og Island i den kommende landsholdstermin.

Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.

Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.





LIVE

TransferLIVE: Newcastle på rov i Man City?

Forstår frustration over langvarig Man City-sag

I chok over Mike Tullberg-udtalelse

Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?

Her er German Onugkhas nye klub

Derfor vælger han Barcelona over Real Madrid

Afslører: Makienok deltager i realityprogram



LIVE

Superliga-LIVE: De viser AGF mod Benfica

Derfor kollapsede Jamal Musiala igen

Overraskende FCK-transfer: Det er en gamechanger

Dyr FCM-spiller søger væk: Lejeaftale mest i spil

‘Vanvid’ – så meget vil de have for Grabara

Revser Binks: Hvad fanden er det for en opførsel?



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Brøndby-stjerne reagerer på vild David Nielsen-dom

Rundens Hold i Superligaen – 4. runde

Afsløring: Rosenborg køber historisk dyr Chiakha

Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over

Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg

Afsløring: FC Nordsjælland henter Jamal Sudais

Dansker talte med Højlund inden transfer

Kæmpe dommerfejl: Det er MEGET besynderligt

De køber rettighederne til FCK-kamp

Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

Afsløring: Silkeborg køber Maël de Gevigney 

Meldt tæt på FCK – stjerne præsenteret i ny klub

Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne

Bekymrende, Brøndby – men nøj, han er for vild!

Diant Ramaj: ‘Håber ikke det sker igen’

AGF snydt for ny profil



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Kæmpe SL-transfer: Sådan scorede FCN 225 mio.

Juventus henter målmand i Tottenham