Joakim Mæhle revser sin tidligere cheftræner

Tipsbladet i Helsingør. 

Atalanta-cheftræner Gian Piero Gasperini skal næppe forvente at modtage et julekort fra Joakim Mæhle, selvom de to herrer tilbragte to-et-halvt år sammen i Serie A-klubben. 

Mæhle havde nemlig ikke et særligt godt forhold til sin nu tidligere træner, og det lagde landsholdsstjernen ikke skjul på, da han mandag talte med pressen på Marienlyst Strandhotel i Helsingør. 

Her blev Joakim Mæhle i første omgang spurgt, hvorfor valget faldt på Wolfsburg denne sommer. 

– Jeg havde brug for en udfordring på det tidspunkt, jeg er i, i min karriere. Et sted, hvor jeg får en lidt anden rolle end den, jeg havde i Atalanta, hvor man måske lidt mere er et nummer på blokken. I Wolfsburg er man lidt mere en del af en spillertrup, og der er lidt bedre sammenhold og humør i omklædningsrummet. Og det synes jeg, at jeg har ledt lidt efter, lød svaret her fra Joakim Mæhle. 

Venstrebacken havde skrevet lidt med Jonas Wind, som kunne forsikre om, at der er styr på tingene i Bundesliga-klubben. 

– Jeg er super glad for at være kommet et sted hen, hvor man kan mærke, at der er styr på det hele, lød det fra Mæhle, der herefter åbnede op for de mindre sjove dele af tiden i Italien. 

– Det var meget sådan, at vi altid trænede om eftermiddagen. Træneren bestemte alt. Og der var ikke rigtig noget frihed. Selvom man boede et dejligt sted og vejret var godt, så havde man ikke tid til at nyde det, fordi vi tilbragte så mange dage og så mange timer ude på træningsanlægget.

Ifølge forsvarsspilleren var det altid sådan, at spillerne efter en sen kamp alligevel skulle møde ind til frokost dagen efter, hvorefter truppen ofte opholdte sig på træningsanlægget i flere dage i træk, hvis der var to kampe tæt på hinanden. 

– Det var super hårdt mentalt. Også det der med, at det godt kan være, at du har spillet en god kamp i weekenden, men hvis du spiller 20 lunkne minutter i den næste kamp, så er du bagerst i køen igen. Så der var ikke den kontinuitet og den snor, som man ser mange andre steder. Rent mentalt kunne jeg mærke, at jeg virkelig havde brug for noget luftforandring, lød det fra Mæhle. 

Den tidligere AaB-spiller kunne mærke, at tingene ville være på præcis samme, da han mødte ind efter sommerferien, og derfor stod det hurtigt klart for ham, at han havde brug for en ny hverdag. 

Det blev herefter påpeget af en journalist, at forholdene i Atalanta lød lidt som 'et fængsel', hvorefter Joakim Mæhle trak på smilebåndet, inden backen dog erkendte, at Gasperini havde en nærmest diktatorisk tilgang. 

– Nu sagde du det. Jeg ville ikke sige det før, for jeg var bange for, at I kunne på at skrive et eller andet… altså det var jo sådan, at han virkelig bestemte det hele. Hvis vi for eksempel havde en dobbelttræning, så kunne han finde på at sige efter træning om eftermiddagen, at vi lige skulle blive og sove på anlægget i aften, for det synes han lige, at vi skulle. Så måtte man ikke komme hjem. Så skulle man i stedet blive på anlægget. Og så var det bare sådan, det var, lød det fra Joakim Mæhle. 

Landsholdsprofilen forklarede videre, at det var umuligt at sige Atalanta-bossen imod, og erkendte samtidig, at der i en vis grad var tale om en frygtbaseret ledelsesstil. 

– Ja, lidt. Men så kan man sige, at så har jeg måske prøvet det ypperste inden for sådan… man kan kalde det dårlig ledelse, eller hvad det er, det ved jeg ikke. Men i hvert fald anderledes. Og så er jeg i hvert fald rustet til senere oplevelser i karrieren.

Måtte ikke give Højlund et lift
Joakim Mæhle gav afslutningsvist et eksempel på en episode med Gian Piero Gasperini, der efterlod den danske stjerne irriteret. 

– Man føler sig ikke som en person. Man føler sig som et nummer. Man har ikke nogen relation til træneren. Han kan stå og svine en for et eller andet mærkeligt. For eksempel svinede han mig til, da Rasmus (Højlund, red.) kom derned, fordi Rasmus og jeg kørte sammen til træning, lyder det fra Joakim Mæhle. 

– Han ville ikke have, at vi kørte sammen. For så kunne vi sidde og snakke sammen på vej til træning, og hygge os. Det ville han ikke have, og det fik jeg skæld ud over. At jeg tog Rasmus med, selvom jeg havde fået vide af klubben, at jeg gerne måtte tage Rasmus med til træning, fordi de så slap for at have en chauffør til ham.

– Så det er sådan nogle ting… jeg ved ikke, om det er typisk italienere, men det er bare nogle ting, der gør, at man oppe i hovedet bliver sur og træt af det på længere sigt.

Joakim Mæhle understregde samtidig, at han stadig føler, at han har haft et godt ophold i Atalanta, hvor det især i sidste sæson blev til masser af spilletid. 

Nu er den danske landsholdsprofil dog rykket videre til Wolfsburg, hvor han indtil videre har spillet fra start i Wolfsburgs første tre ligakampe.