Kæmpe overblik: Her er status på VM-deltagelsen

I de kommende dage jagter alverdens landshold på ny VM-deltagelse. Tipsbladet ser nærmere på, hvad der fylder i VM-kvalifikationen på verdens kontinenter.



Forudsigeligt på banen, sprængstof udenfor

Den europæiske kvalifikation plejer at være god for en overraskelse eller to: Italien og Holland, der missede kvalifikationen til VM 2018, Danmark på sidelinjen i 2014, og Kroatien og Belgien, der ikke var tæt på VM i 2010.

Denne gang er der ikke meget, der tyder på overraskelser: Nærmest samtlige favoritter topper deres puljer her, hvor man er omtrent halvvejs i kvalifikationen, og ingen små nationer viser tegner på at snige sig med, end ikke på en andenplads, med mindre man da tror, at Armenien og Albanien kan holde Rumænien og Polen fra andenpladserne i Gruppe I og J.

Det mest ophidsende i Europa er nærmest debatten om deltagelse i Qatar-slutrunden, der kører i Nordeuropa, samt utilfredsheden blandt klubberne med, at der skal slippes så mange spillere til fuldt landsholdsprogram på kortere tid end normalt.

Begge debatter dukker op igen i de kommende dage og i næste måned, hvor der kun er et år tilbage til VM.

EUROPA
55 hold startede
53 hold er tilbage
13 pladser til VM
Tilskuere per kamp: 7.447
4-6 spillerunder tilbage plus playoffkampe til juni
Topscorere: Memphis Depay (Holland) og Aleksandar Mitrovic (Serbien), 7 mål
Favoritter: Portugal, Spanien, Italien, Frankrig, Belgien, Danmark, Holland, Kroatien, England, Tyskland
Outsidere: Serbien, Sverige, Schweiz, Ukraine, Tjekkiet, Skotland, Norge, Tyrkiet, Rusland, Polen, Rumænien
Tre gode kampe i denne runde:
Tyrkiet-Norge (fredag)
Finland-Ukraine (lørdag)
Danmark-Østrig (tirsdag)

Balladen mellem Brasilien og Argentina symboliserer kaosset i Sydamerika

Da der var landsholdssamling i september, nægtede flere Premier League-klubber at slippe deres sydamerikanske spillere til VM-kvalifikationskampene.

Sydamerikas CONMEBOL har holdt fast i de 18 kvalifikationskampe, man spiller, langt mere end i Europa, og det giver store gnidninger med betydelige coronaproblemer i flere sydamerikanske lande og krav om karantæne, når man kommer tilbage til arbejdsgiveren i Europa.

Og det var vand på de europæiske topklubbers mølle, da Brasilien-Argentina helt uhørt blev afblæst få minutter efter kickoff i kampen 6. september.

De brasilianske sundhedsmyndigheder vurderede, at fire argentinske spillere havde forbrudt sig mod Brasiliens karantæneregler, og dermed mangler Brasilien og Argentina at spille en kvalifikationskamp.

De 18 kampe handler, som de har gjort i årtier, om at få solgt nogle tv-rettigheder så dyrt som muligt, da man ikke har kvalifikationskampe til Copa América.

Og det skaber sure miner i en grad, at det fuldstændig overskygger, at Ecuador ved halvvejen i kvalifikationen ligger til at skabe en overraskelse.

SYDAMERIKA
10 hold startede
10 hold er tilbage
4,5 pladser til VM
9 spillerunder tilbage til marts
Tilskuere per kamp: 3.205
Topscorer: Marcelo Moreno (Bolivia), 8 mål
Favoritter: Brasilien, Argentina, Uruguay, Colombia
Outsidere: Ecuador, Paraguay, Peru, Chile
Tre gode kampe i denne runde:
Argentina-Uruguay (søndag)
Colombia-Brasilien (søndag)
Brasilien-Uruguay (torsdag)

I Afrika glæder man sig til flere VM-pladser – og flere VM?

2018 var absolut ikke en god omgang for de afrikanske landshold.

Egypten, Marokko, Nigeria, Tunesien og Senegal røg alle ud i gruppespillet, og man kan få tanken, at der går længe, før Ghanas 2010-præstation bliver overgået.

Dengang var det kun Luis Suárez’ håndboldredning og Asamoah Gyans brændte straffespark, der forhindrede ghaneserne i at nå semifinalen på en dramatisk aften i Johannesburg, men nu skal Ghana bare glæde sig, hvis man kvalificerer sig.

Der er adskillige på papiret udmærkede landshold, primært i Nordafrika og Vestafrika, der har spillerne til at begå sig ved en slutrunde, og den afrikanske kvalifikation er hård med et puljespil, der i de kommende dage kommer til at vippe store hold mere eller mindre ud af betragtning, før 10 puljevindere mødes i direkte dueller om de fem VM-pladser til marts.

Fra VM 2026 går Afrika fra fem til ni deltagere, når slutrunden udvides fra 32 til 48 landshold, og det afrikanske forbund CAF er også en af FIFA-præsident Gianni Infantinos vigtigste støtter i kampen for at få indført VM hvert andet år, noget Infantino drømmer om at få vedtaget allerede til december.

Om det sker, og om de ekstra VM-pladser bringer en vinder fra et andet kontinent end Europa og Sydamerika tættere på, er mere usikkert.

AFRIKA
54 hold startede
40 hold er tilbage
5 pladser til VM
8 spillerunder tilbage
Tilskuere per kamp: 8.023
Topscorere: Joseph Mendes (Guinea-Bissau) og Islam Slimani (Algeriet), 4 mål
Favoritter: Algeriet, Tunesien, Nigeria, Elfenbenskysten, Ghana, Senegal, Marokko, Egypten
Outsidere: Zambia, Cameroun, Mali, Libyen, Sydafrika, Tanzania
Tre gode kampe i denne runde:
Egypten-Libyen (fredag)
Senegal-Namibia (fredag)
Guinea-Marokko (tirsdag)

Kan Japan, Kina og Emiraterne overvinde svær start?

I Kina drømmer man fortsat om at vende tilbage til VM-slutrunden, hvor man debuterede i 2002, men nederlag til Japan og Saudi-Arabien har allerede sat de kinesiske drømme tilbage, efter man denne gang håbede at have ramt det rette miks af kinesiskfødte spillere og flere af de dygtige brasilianere, der har spillet i årevis i Kinas største klubber.

Også Japan og De Forenede Arabiske Emirater har fået en svær start (førstnævnte med et chok-nederlag til Oman), mens et relativt ungt Vietnam trænet af en af Guus Hiddinks tidligere assistentlandstrænere fra Sydkorea også er kommet skidt fra land.

Derfor er det de sædvanlige kendinge fra Australien, Saudi-Arabien, Iran og Sydkorea, der ser ud til at styre til VM, hvilket kan give nogle spændende puljer med ærkerivalerne Saudi-Arabien og Iran i VM-kampe i Qatar, et land begge stormagter forsøge at udøve indflydelse i.

Ligesom flere andre kontinenter har de resterende hold i Asiens kvalifikationsturnering travlt: Der skal spilles yderligere otte gruppespilskampe indtil marts, hvorefter et enkelt hold til juni skal spille playoff om en sidste billet.

ASIEN
46 hold startede
12 hold er tilbage
4,5 pladser til VM
8 spillerunder tilbage plus to playoffkampe indtil juni
Tilskuere per kamp: 9.509
Topscorer: Ali Mabkhout (De Forenede Arabiske Emirater), 12 mål
Favoritter: Iran, Sydkorea, Australien, Saudi-Arabien
Outsidere: Japan, De Forenede Arabiske Emirater, Vietnam, Kina
Tre gode kampe i denne runde:
Iran-Sydkorea (tirsdag)
Japan-Australien (tirsdag)
Saudi-Arabien – Kina (tirsdag)

Kan Canada snyde en af stormagterne?

I 2026 er forventningen, at Canada kommer til VM som medvært ved VM-slutrunden sammen med USA og Mexico.

Men allerede næste år kan canadierne liste sig med – ja efter de første tre kvalifikationskampe ligger de faktisk med i toppen på bekostning af Costa Rica, der har fået en dårlig start.

Det er med den tidligere FCK-favorit Atiba Hutchinson som anfører og et par særdeles interessante unge folk i Bayerns Alphonso Davies og Lilles Jonathan David, at Canada forsøger at holde sig foran de mellemamerikanske lande, og det er ikke umuligt med Costa Rica i et vadested og landshold fra USA og Mexico, der ikke er skræmmende.

Ellers er det værd at bemærke, at debatten om VM-deltagelse i Qatar nærmest ikke eksisterer i Nordamerika, på trods af at man diskuterer de selvsamme emner om menneskerettigheder i forbindelse med vinter-OL i Kina til vinter.

NORD- OG MELLEMAMERIKA
35 hold startede
8 hold er tilbage
3,5 pladser til VM
11 spillerunder tilbage til marts 2022
Tilskuere per kamp: 3.150
Topscorere: Brenden Aaronson (USA), Rolando Blackburn (Panama), Shamar Nicholson (Jamaica) og Cyle Larin (Canada), 2 mål
Favoritter: Mexico, USA, Costa Rica
Outsidere: Canada, Panama, Honduras
Tre gode kampe i denne runde:
Panama-USA (søndag)*
USA-Costa Rica (onsdag)
Canada-Panama (onsdag)

Corona har torpederet VM-kvalifikationen i Stillehavet

Der er lidt gammeldags fodboldstævne over fodbold i Stillehavet, hvor man typisk har lagt regionens mesterskaber og VM-kvalifikationen sammen, fordi mikroput-forbundene ikke har nær de samme ressourcer til at samle spillere og flyve på kryds og tværs af det enorme ocean, der fylder en stor del af vores planet.

Coronavirussen har skabt yderligere vanskeligheder i form af New Zealands ekstremt hårde restriktioner, der sammen med Australiens nok er de strengeste i hele verden, samt det faktum at adskillige af de små ønationer efter længe at holdt stand mod coronavirussen her i 2021 har fået voldsomme epidemier og ikke vacciner i nær samme tempo som vores del af verden.

Derfor ligger VM-kvalifikationen for Oceanien faktisk ikke helt fast endnu, men man har bedt Qatar om at være vært for en miniturnering til marts, hvilket VM-værten og FIFA sandsynligvis vil honorere, hvis det overhovedet er praktisk muligt.

New Zealand er kæmpe favorit til at tage den enlige plads, der giver playoffkampe mod et hold fra enten Asien, Nordamerika eller Sydamerika.

Fra 2026 har Stillehavet en direkte plads til VM, og man drømmer om at få en ekstra.

Der er et dansk islæt i form af Flemming Serritslev, der er landstræner for Fiji, der er et af de få hold med en teoretisk chance for at hamle op med New Zealand.

STILLEHAVET
11 hold starter
11 hold er tilbage
0,5 pladser til VM
Format for kvalifikationen endnu ikke fastlagt
Tilskuere per kamp: Ingen kampe spillet endnu
Favorit: New Zealand
Outsidere: Solomon Øerne, Tahiti, Fiji, Ny Kaledonien







LIVE

LIVE: Overrasket over Schmeichel-melding

Superligaens dyreste: Han kan sælges for 200 mio.

Schmeichel afslører sin løn i Brøndby

Protesterer efter dansk drømmekamp

Brøndby-stjerne dybt imponeret af 17-årig komet

Gratis om lidt – Superliga-klubber MÅ lure på ham!

Millionregn over FC Midtjylland

Superliga-klub i brøler – udbetaler pengene mandag



TIPSBLADET SPECIAL

Watch along: Se landskamp med Tipsbladet

‘Ingen i Danmark kan hente ham’

Tøfting: ‘Det vil gøre ondt i mit fodboldhjerte’

Dansker jubler: Vil være topscorer i Italien

FCK-stjerne roses i hjemlandet



TOPNYHED

Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer

Forest-træner ikke begejstret for FCM-jubel

‘Mathias Jensen har grund til at være sur’

‘For tidligt at skære halsen over på det projekt’

Vanvidsdebut i Danmark: Hans pakke er exceptionel

Benhård Brian Riemer-melding



TIPSBLADETS DOM

Han ligner et fejlmatch i Brøndby

‘Han kan producere helt vanvittige tal’

Det kommer formentlig til at ske

Man Utd forhandler om PL-stjerne til 600 millioner

FC København-talent har truffet stor beslutning

Færdig? Manchester City har udset afløser

– De spiller hasard med Narteys kontrakt

Lars Jacobsen scorer landsholdsjob

Afsløring: FC Nordsjælland afviser tysk storklub

Her kan du se 22. runde i den danske 1. division

Vild afslutning: Man United og Bournemouth deler

Voldsomt syn mødte pressen: ‘Det er ikke farligt’

Hård melding – Elias Jelert helt ude i kulden



FANKLUBBEN

‘Han har været en stærk signing for AGF’

TV 2 hyrer Bo Henriksen og David Nielsen

Afsløring: Lars Friis tæt på stort job

Mike Tullberg: Vi er ramt i øjeblikket

Afslører: Achouris fætter mandsopdækkede SL-boss

Afsløring: Toulouse vil have Sami Jalal

Håber på FC København-exit

Brighton – Liverpool

‘Det er dramatisk!’

Her er din landsholdstrup, Riemer!

Bekræfter stor ‘AC’-nyhed – overrasker Laudrup

FCM-keeper med flest redninger i Europa League

Langgaber mellem Blå og Blå

Gode venner fra PSV genforenet i Danmark

Så blev det officielt

Hylder Superliga-stjerne: Han holder døren for mig

Stats til Superligaen: Det kan blive klubrekord!

Afsløring: Viborg har afvist Hammarby

Emiliano Marcondes færdig i Norwich

Barcelona – Rayo Vallecano

Lens reagerer mod impotente Angers

Stor FCM-nedtur: Philip Billing er skadet

Stolt Steinlein: ‘Jeg er sindssygt skuffet!’