Karakterer: Skov Olsen brændte banen af i Moldova

Tipsbladet.dk giver karakterer til de danske spillere efter sejren over Moldova i VM-kvalifikationen.



Det begynder efterhånden at dufte af en VM-billet for Kasper Hjulmands drenge, der lørdag aften vandt med 4-0 over Moldova efter en flot første halvleg.

Danmark er derfor fortsat i spidsen af gruppen med maksimumpoint og kan nu sikre sig en billet til Qatar ved at slå Østrig tirsdag aften.

Herunder giver Tipsbladet.dk karakterer til de danske spillere efter sejren over Moldova.

Kasper Schmeichel – 3 bolde
Landstræner Kasper Hjulmand kunne nærmest have sat hvem som helst på æsken i dag, og så havde Danmark fortsat spillet til nul. Kasper Schmeichel havde formegentlig en af karrierens nemmeste kampe.

Daniel Wass – 2 bolde
Spillede en anonym kamp og deltog sjældent i noget offensivt. Bankede et frispark langt over mål kort inde i anden halvleg, men ellers var det sporadisk, hvad vi så til Valencia-spilleren, der til tider virkede en smule sløset i sin boldomgang.

Andreas Christensen – 4 bolde
Spillede en flot kamp i det centrale forsvar og var fysisk overlegen i de få dueller, han måtte ud i. Der var ganske enkelt klasseforskel på Moldovas angribere og Danmarks forsvarsspillere.

Simon Kjær – 4 bolde
Tidligere på ugen nomineret til prisen som verdens bedste fodboldspiller, og efter i dag også nomineret til prisen for årets bedste straffesparksscoring. Kaptajnen bankede kuglen med fuld hammer op i overliggeren helt tæt på spindelvævet, da han selvsikkert gik hen for at eksekvere et straffespark i første halvleg. Spillede endnu en solid kamp defensivt og var aldrig for alvor udfordret, før han blev taget ud i pausen.

Joakim Mæhle – 4 bolde
Forsøgte at skubbe højt op mange gange, men havde det svært mod de moldaviske backs, der ikke tillod mange løb i bagrummene. Kort før pausen valgte han i stedet at søge ind centralt, og straks efter landede en returbold i fødderne på den stærke back, som umuligt kunne undgå at score til 4-0. Fin kamp af Mæhle, der fandt løsningerne i vanskelige forhold.

Christian Nørgaard – 4 bolde
Satte godt tempo på midtbanen, da han med hurtig boldomgang sendte Moldovas spillere ud på lange løbeture. Nørgaards indsats må bestemt ikke underkendes, da han havde en stor andel i, at moldoverne tabte energi i slutningen af første halvleg med de mange præcise pasninger. Noterede sig derudover for målet til 3-0, da han kom først på en hjørnesparksbold tæt under mål før pausen og var derudover tæt på at score endnu et mål, da han sparkede på et fladt hjørnespark i anden halvleg.

Pierre-Emile Højbjerg – 3 bolde
Fik Danmarks første afslutning efter et kvarter, men ramte den skidt. Herfra gik det kun fremad for Højbjerg, der spillede en glimrende kamp. Midtbanedynamoen spillede med stor autoritet på midten, fandt gode positioner i feltet og spillede generelt en koncentreret kamp.

Thomas Delaney – 3 bolde
Passede sit job på den centrale midtbane uden for alvor at være imponerende. Flyttede boldene fint med diagonaler, men havde også svære betingelser mod Moldova, der ofte stod med stort set samtlige markspillere bag bolden. Havde det sværest af de tre centrale midtbanespillere og blev derfor også naturligt skiftet ud efter en time.

Andreas Skov Olsen – 5 bolde
Blev sat langt mere i scene end i mange af de forrige landskampe og var dejligt udfordrende i sit spil. Moldovas forsvar havde store udfordringer med Bologna-spilleren, som fremtvang et straffespark i første halvleg og derudover lagde op til målet til 3-0. Krydrede derudover den flotte indsats med sit femte landskampsmål, da han på flot vis satte et angreb op, inden han selv fik banket returbolden i nettet. Danmarks med afstand bedste spiller, før han blev skiftet ud i pausen.

Yussuf Poulsen – 3 bolde
Fyldte en del offensivt, men manglede lige den sidste skarphed. Brændte en af landskampsårets største chancer, da han i en position fra omkring 11 meter fik frit skud efter 25 minutter. Fulgte op med endnu en enorm afbrænder kort før pausen, inden Joakim Mæhle sparkede kuglen i mål. Blev det så bedre efter pausen? Ikke just. Poulsen missede på ny en kæmpe chance efter 70 minutter, da han tøvede en smule i sin afslutning. Trist, men får en smule pluspoint for at komme frem til mange afslutninger. Forlod banen efter 76 minutter.

Mikkel Damsgaard – 3 bolde
Var udset til at være den store kreatør i det offensive. Den rolle beherskede han i glimt, da med en dirigents præcision støbte nogle af de afgørende kugler før pausen. Skal også have ros for at lave mange højintense presløb, de gange han mistede bolden. Faldt desværre en smule ud af opgøret efter pausen.

Kasper Dolberg – 2 bolde
Godt nok er Kasper Dolberg lige kommet tilbage efter en skadesperiode, men det var ikke meget, han bidrog med, efter sin indskiftning i anden halvleg. Fik en fin mulighed efter 68 minutter, som han sparkede direkte i en forsvarsspiller.

Jannik Vestergaard – 3 bolde
Deltog fint i opspillet frem i banen og forsøgte flere gange med fine afleveringer, der rev op i kæderne på en ellers statisk modstander. Fin halvleg af Vestergaard, der spillede med stor ro i det centrale forsvar, efter han kom ind i pausen.

Mathias Jensen – 3 bolde
Udfyldte rollen på midtbanen glimrende, da han blev skiftet ind i stedet for Thomas Delaney. Forsøgte flere gange at sætte tempoet en smule op, og bød sig flot til hele tiden.

Joachim Andersen – 3 bolde
Kom ind i stedet for Pierre-Emile Højbjerg efter 65 minutter. Herfra skiftede Danmark til at spille med tre centrale forsvarsspillere. Andersen løste sin opgave, men havde også svært ved for alvor at imponere, da han sjældent blev udfordret defensivt. Offensivt deltog han i en fin kombination, da han hoppede over en flad hjørnesparksbold, der blev farlig ved Christian Nørgaard med et kvarter igen.

Andreas Cornelius – UB

Kasper Hjulmand – 4 bolde
Sendte A-kæden på banen fra start, og det var en glimrende beslutning. Danmark lukkede kampen allerede i første halvleg, og så kunne der uden skrupler spares spillere til tirsdagens opgør mod Østrig efter pausen. Godt løst af Hjulmand.

Spillerne er vurderet ud fra tipsbladet.dk’s skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation.
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.





Afsløring: Enighed – skifter til Superligaen




LIVE

VM-LIVE: England skifter ud i truppen

Usbekistan – Colombia

Undskylder til Riemer: ‘Jeg er et kæmpe pikhoved’

Afviser: Han er IKKE på vej til Brøndby

Afsløring: FC Midtjylland skriver med toptalent 

Klar transfermelding

Kæmpe dansk transfer beskrives som ‘done deal’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Kolding IF henter Tobias Elnegaard

Revser stjerne: ‘Han er rigtig, rigtig dårlig’ 

– Det er overraskende, siger ekspert om FCK

Denne klub drømmer om Højbjerg

Afslører: Her gik det galt for Thomas Frank



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Afsløring: Superliga-klub tæt på FCK-lejesvend

Kendis dropper landsholdet efter Riemer-kontrovers

VM-chok: Kæmpe brag kan vente i 1/16-finale

Deadline overskredet: FC København melder ud

Bayern München tilbyder ‘megaløn’ til superstjerne



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Rekordstort bud på Thomas Jørgensen

Historisk påsætning undrer dommerekspert

Frankrig – Senegal

Tidl. DBU-boss: Uefa-penge havner i gale hænder

– Jeg er dybt chokeret og forundret

Irak – Norge

Afsløring: Vålerenga sælger Elias Sørensen

– Måske er det fordi jeg ikke er dansk

Argentina – Algeriet

Afsløring: Panathinaikos forhandler om ‘VK’

Kriseramte Leicester ansætter ny cheftræner

Østrig – Jordan



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Her er Tunesiens nye VM-træner

‘Helt sikkert’: Jesper Lindstrøm færdig