Landsholdslæge er ikke i tvivl: Det har reddet liv

Artiklen er fra Tipsbladets trykte avis fredag den 17. marts

Alle, der er noget i europæisk fodbold, er samlet i samme sal i Istanbul, for lige om lidt skal UEFA trække lod til Champions League-gruppespillet. Inden da skal en gruppe af primært danskere dog have overrakt en pris af præsident Aleksandar Ceferin.

Inden det går løs, henvender præsidenten sig til Mogens Kreutzfeldt, den mangeårige landsholdslæge, som skal holde en takketale på vegne af prismodtagerne.

– Han sagde: ’Du skal ikke blive nervøs, men du skal vide, at vi starter Champions League-lodtrækningen med at give jer pokalerne – og der er cirka 250 millioner seere! fortæller Kreutzfeldt.

Han og de øvrige modtog den såkaldte President’s Award, fordi de havde været med til at genoplive Christian Eriksen efter hans hjertestop tidligere på sommeren 2021. I sin tale fremhævede Kreutzfeldt de positive effekter, som episoden trods alt havde haft.

– Eriksens kollaps viste os, at vi kan redde et liv med hjertestartere. Vi er meget taknemmelige for de tusinder af frivillige, der har tilmeldt sig kurser i, hvordan man bruger dem, sagde han fra scenen.

Gensyn med Finland
På torsdag indleder Danmark landsholdsåret. Det er ikke bare første chance for genrejsning efter det tidlige exit ved VM i 2022. Det er også et gensyn med Finland, som senest besøgte Parken under EM i 2021 i det opgør, hvor Christian Eriksens hjerte stoppede med at slå.

Som Kreutzfeldts tale antydede, har den ellers traumatiske oplevelse ført adskillige positive effekter med sig. Det gælder både inden for fog uden for fodboldens verden, og det gælder både i Danmark og udlandet.

Det vigtigste udfald var selvfølgelig, at Eriksen slap derfra med både liv og funktionsdygtighed i behold. Det kan han ikke mindst takke de læger, paramediciner og fysioterapeut, der hjalp med at genoplive ham, for. Episoden var et et godt eksempel på, hvordan den rette indsats og det rette udstyr kan udgøre forskellen på liv og død.

Det var dog langt fra tilfældigt, at der var styr på tingene. Landsholdets læge fra 1989-2009, Mogens Kreutzfeldt, var cheflæge for EM i København og således en del af det team, der genoplivede Eriksen. Han har desuden været aktiv i UEFA’s medicinske komité i en årrække og har været med til at sørge for, at der altid skal være visse remedier til rådighed for lægerne til topkampe i Europa. Hvis nu.

– Jeg var ansvarlig for det lægelige beredskab for tilskuere, tilrejsende og de deltagende landshold. Forud for turneringen udarbejdede jeg sammen med UEFA, DBU og beredskabet en fuldstændig plan for sikkerheden og den lægelige service omkring kampene, fortæller Kreutzfeldt.

– Det indebar, at alt lægeligt udstyr var til stede før, under og efter kampene, herunder udstyr til akutte situationer som for eksempel medicin, hjertestartere, ilt og så videre. Desuden var der ambulancer klar både ved holdenes træninger og ved kampene. Alt i overensstemmelse med UEFA’s bestemmelser – såkaldt ’Minimum Medical Requirements’, som i de seneste 15 år har været obligatorisk ved alle kampe, der organiseres af UEFA.

Medlemslande utilfredse
– Jeg var med til at beslutte de regler, da jeg på det tidspunkt var vice chairman i UEFA’s Medical Committee . Mange af vores medlemslande var utilfredse; udstyret var dyrt og sjældent nødvendigt, lød kritikken. Men begivenheden i København beviste, at det kan redde liv.

Derudover var lige præcis behandlingen for hjertestop præsent i bevidstheden hos sundhedspersonalet på stadion. UEFA’s såkaldte medical officer på stedet, Jens Kleinefeld, tog nemlig fat på emnet kort før kampstart.

– To timer før kickoff besluttede jeg mig for at give dem en lektion i akut medicin og især akut hjertestop, har han fortalt.

Mogens Kreutzfeldt fortæller, at det ikke sker hver gang.

– Meget specielt samlede vi alle i beredskabet umiddelbart før kampen, og UEFA-lægen viste dem en video med optagelser fra fem hjertestop hos unge fodboldspillere i europæisk topfodbold. Og vi viste, hvad der gik galt. Fire af de fem spillere døde, fordi hverken udstyr eller beredskab var i orden, og der var kaos på banen, fortæller han.

– Videoen betød, at vi – udover vi alle var uddannede og klar – kendte vores roller og positioner til mindste detalje, hvis det umulige skete.

Som bekendt havde det den ønskede effekt: Christian Eriksen var ved bevidsthed, da han forlod Parken. Det var Mogens Kreutzfeldt, der overbragte Eriksens kæreste, Sabrina, den glædelige besked på sidelinjen.

– Det var rørende for mig, at jeg kunne gå hen til Sabrina på banen sammen med Luffe, deres nærmeste veninde, og sige: ’Vi taler med Christian – han er klar.

Motiveret til at gøre noget
De positive effekter af Christian Eriksens hjertestop rækker langt ud over fodboldverdenens grænser. Det motiverede også tusindvis af danskere til at ruste sig til at kunne hjælpe, hvis de bevidner et hjertestop.

TrygFonden, som står bag Hjertestarter-Netværket og Hjerteløberordningen, oplyser for eksempel til Tipsbladet, at:

Antal besøgende på hjertestarter.dk steg med 800 procent i ugen efter hjertestoppet sammenlignet med ugen før. I den weekend, hvor Eriksen faldt om lørdag aften, meldte 702 nye hjerteløbere sig sammenlignet med 250-300 nye hjerteløbere om ugen i tiden op til.

Før hjertestoppet var der 113.800 registrerede hjerteløbere rundt om i landet. Det tal er i dag 151.200.

TrygFondens projektchef på akutområdet, Grethe Thomas, sad selv og fulgte kampen. Hun forudså allerede på det tidspunkt, at hun og hendes kollegaer ville få travlt. Og hun fik ret.

– Det vidste jeg, fordi vi ved, når der sker nogle real-time cases, så bliver vi som mennesker berørte. Det var lige præcis det, der skete den aften for alle, som sad og så det her, siger hun.

Der er ikke noget, der kan motivere folk til handling, som følelsesmæssig påvirkning kan.

– Når man bliver berørt, så handler man. Man ser, at det virker; at Christian Eriksen blev genoplivet. Så får man jo den der: ’Det er fuldstændig rigtigt, det virker. Man skal bruge en hjertestarter, man skal gå i gang med at gøre noget’, siger Grethe Thomas.

Effekten fortsatte
Christian Eriksens kollaps og genoplivning berørte ikke kun danskere, men ramte også folk over hele verden. Det mærkede Grethe Thomas og co. i TrygFonden om nogen.

– Jeg vidste faktisk også, da det skete, at det ville få alle de internationale medier til at ringe til os. Det gjorde de også. Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har haft så travlt en weekend, som jeg havde den weekend, siger hun.

Effekten begrænsede sig dog langt fra til samme weekend. Ifølge Grethe Thomas normaliserede tilvæksten af nye hjerteløbere sig først i efteråret 2021. På det tidspunkt havde tusindvis af danskere skrevet sig op til ordningen som følge af det, de havde set.

Det er ikke ofte, at nye hjerteløbere bestormer TrygFonden på den måde. På hjertestarter.dk har fonden delt en grafik, der viser tilvæksten i hjerteløbere, siden ordningen blev indført i 2017. Her kan man se en række stejle stigninger, der typisk hænger sammen med rekrutteringskampagner, men en enkelt af dem kan ikke forklares med en målrettet indsats. Det er simpelthen de mange nye hjerteløbere oven på Christian Eriksens kollaps.

Gør noget
Også hos Røde Kors fortæller tallene dem, at Christian Eriksens hjertestop har fået danskere i hobetal til at tage affære. Det gælder eksempelvis de førstehjælpskurser, som organisationen uddyber.

Chef for Beredskabssektionen, Louise Paulsen, fortæller, at Røde Kors i 2020 solgte førstehjælpskurser for 8,85 millioner kroner. I 2022 var det tal steget til 10,48 millioner. Især i ugerne efter Finland-kampen var udviklingen tydelig.

– Det er jo svært at sige, hvad der er hvad. Men vi oplevede en massiv efterspørgsel, lige efter Christian Eriksen havde fået hjertestop. Der var en tredobling i forespørgsler på kurser, fortæller Paulsen.

Én forklaring på den øgede omsætning kunne i princippet være, at Røde Kors havde skruet op for priserne, men prisen for et kursus på fire timer er eksempelvis steget med 20 kroner siden 2021, så det er næppe her, vi skal finde forklaringen.

Heller ikke det faktum, at coronapandemien fyldte mere i 2020, end den gør nu, lader til at kunne forklare stigningen. For når Louise Paulsen tjekker tallene tilbage i tid, kan hun se, at antallet af kursister også er steget. Det oversteg 20.000 for første gang i fjor. Se tallene i grafen.

Derfor konkluderer Paulsen, at hverken corona eller prisstigninger kan forklare stigningen.

– Du får både omsætningen, og du kan se antallet af kursister, fordi der er en indeksering af priser over tid. Men det er ikke noget, der forklarer det der, vil jeg sige. Det kan man jo også se i antallet af kursister, siger hun.

Har reddet liv
Også Paulsens kollegaer hos Røde Kors i Holland rapporterede eksempelvis i dagene efter Eriksens kollaps om en voldsom stigning i interessen for førstehjælpskurser. Det første døgn efter solgte man 150 af slagsen, hvilket var fire gange så meget som normalt.

De tydeligste effekter af Christian Eriksens hjertestop viste sig selvfølgelig i perioden umiddelbart efter, men de gør sig efter alt at dømme gældende i lang tid derefter. Det, man lærer på et førstehjælpskursus, forsvinder eksempelvis ikke bare igen, og når hjerteløberne først er tilmeldt, falder kun et fåtal fra.

Der er også bred enighed om, at effekterne har gjort en konkret forskel. Fredrik Folke, professor i kardiologi og livredning på Københavns Universitet og forskningsleder ved akutberedskabet i Region Hovedstaden, sagde eksempelvis til Avisen Danmark i sommer:

– Jeg er ret sikker på, at de afledte effekter af Christian Eriksens hjertestop allerede har reddet liv.

Den vurdering bakkede Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen, og førnævnte Grethe Thomas fra TrygFonden, op om.

Forklaringen var, at så mange havde søgt ny viden om genoplivning, meldt sig som hjerteløber eller skredet til handling på en anden måde, at det har gjort forskellen på liv og død.

Giv en chance
Og selv om det aldrig bliver det samme at gå til førstehjælpskursus og øve i ro og mag som at stå i en situation med et ægte hjertestop, hjælper det trods alt at have nogle værktøjer og at vide, hvad man skal gøre, påpeger Louise Paulsen fra Røde Kors.

Fodboldspillere træner jo også hver dag, selv om det ikke er det samme som at spille kamp.

I de seneste 20 år er chancen for at overleve et hjertestop firedoblet fra 4 til 16 procent. Chancen stiger desuden drastisk, hvis man får hjertestop, mens man dyrker sport. Især hvis det er en holdsport. Det viste et dansk forskningsprojekt i 2022. Det konkluderede, at chancen for at overleve var 20 gange større end ved hjertestop, der skete i en sammenhæng, der ikke havde noget med idræt at gøre.

Det afgørende er, at der er folk til stede, der kan hjælpe, hvilket Christian Eriksens hjertestop var et skoleeksempel på. Lægerne, fysioterapeuten og paramedicineren gjorde præcis, hvad de skulle, men man behøver ikke være lægeuddannet for at redde liv.

Budskabet fra alle, der har med hjertestop er gøre, er klart: Selv hvis man ikke har nogen særlige forudsætninger for at hjælpe, så kan man kun gøre noget galt ved ikke at gøre noget. Som Grethe Thomas fra TrygFonden siger:

– Den person, der har fået hjertestop, er jo død. Og hvis du ikke handler, fortsætter personen med at være død. Men hvis du får ringet 112 og går i gang med at give hjertelungeredning og bruger en hjertestarter, så giver du vedkommende en chance for at komme tilbage til livet.

Fotos: Lars Rønbøg/Getty Images