Afsløring: Rennes køber Grønbæk i gigantskifte

Albert Grønbæk er blot et lægetjek fra et skifte til over 112 millioner kroner.



Den danske stjernespiller Albert Grønbæk skifter til den franske storklub Rennes for 15 millioner euro, over 112 millioner kroner. 

Det kan Tipsbladet afsløre.

Ifølge Tipsbladets oplysninger er Rennes og Bodø/Glimt onsdag blevet enige om den gigantiske handel, der er det største skifte for en dansk spiller denne sommer.

Nu mangler der blot lægetjek i Frankrig i de kommende dage, før han ifølge Tipsbladets oplysninger skriver under på en femårig kontrakt.

Når det er sket, kommer hovedpersonen Albert Grønbæk op i en kategori blandt de dyreste danske spillere, der nogensinde er solgt.

Også i Norge bliver danskeren rekordmager, da der aldrig før ham har været en spiller, som er blevet solgt for over 100 millioner kroner. 

I de seneste dage har Rennes og Bodø/Glimt, som Tipsbladet kunne afsløre, forhandlet intenst om en handel, men først tirsdag blev det hele løst, da Albert Grønbæks agent, Simon Friis, rejste til Norge og tog et afgørende møde med ledelsen i den norske mesterklub. 

Bodø/Glimt har ellers hele tiden ønsket at beholde den ubestridte stjerne Albert Grønbæk til de vigtige Champions League-kvalifikationskampe, mens franskmændene ville have den målfarlige midtbanespiller til Frankrig nu, så han kan være med i forberedelserne til den nye sæson.

Det er nu, efter tirsdagens strabadser på det afgørende møde i Norge, endelig lykkedes parterne at nå til enighed, og dermed kan Albert Grønbæk tage et skridt til en top fem-liga, så han umiddelbart også kan komme i betragtning til landsholdet.

For til trods for en status som den mest profilerede spiller i Bodø/Glimt og hele 30 mål og 16 assister i 87 kampe har landstræner Kasper Hjulmand aldrig kigget Albert Grønbæks vej – årets spiller i Eliteserien.

Foto: Alamy

23-årige Albert Grønbæk skrev sig også i 2022 ind i de aarhusianske historiebøger som det dyreste salg i AGF nogensinde med sit skifte til Bodø/Glimt for 25 millioner kroner, og aarhusianerne kan igen glæde sig over flere millioner kroner i denne nye deal.

AGF sikrede sig således en videresalgsklausul på minimum 15 procent, da klubben sagde farvel til Albert Grønbæk, som har vist sig at tage de helt rigtige skridt i karrieren.

I Norge er han nemlig på rekordtid blevet stjernen over dem alle i ligaen, og Bodø/Glimt takkede for den gode indsats tidligere på året ved at give ham den største kontrakt, som nogensinde er givet til en spiller i Eliteserien.

Den bliver snart revet over, når Albert Grønbæk får det sidste på plads med Rennes og bliver solgt for et vanvittigt stort millionbeløb.





Superliga-LIVE: Brøndby-spiller vraget igen




LIVE

TransferLIVE: Superliga-salgsemner ude af truppen

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen



LIVE

Superliga-LIVE: Brøndby-spiller vraget igen

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing

Han er en Superliga-stjerne in spe

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Stor ændring i AGF?



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Kæmpe transfer under opsejling

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Victor Froholdt matchvinder i SuperCup-finale

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Brøndby IF – Viborg FF



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

Ordet “bestikkelse” blev brugt

FC Nordsjælland – Randers FC

Eriksen spottet – nu er der nyt

FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen

Ingen klausul i FC København-aftale

FC Midtjylland – AC Horsens

Silkeborg IF – FC København

Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark

Dansker scorer mod Barcelona

‘Det ville være en katastrofe af rang’



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Kom i gang, ‘CV’ – AGF mangler tre spillere

Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen