Marseilles cheftræner siger op efter fan-trusler

Marcelino er færdig i Marseille i kølvandet på en række møder med aggressive tilhængere.



Blot seks uger inde i den nye sæson befinder Marseille sig i en regulær krise, selv om den franske klub er ubesejret i ligaen.

Onsdag opsagde cheftræner Marcelino Garcia Toral sin stilling i kølvandet på en række møder med aggressive tilhængere.

Klubbens ledelse havde mødtes med en række fangrupper på træningsgrunden i mandags.

Her gik bølgerne højt, og Marseille udsendte efterfølgende en udtalelse, hvori det blev hævdet, at fangrupperne med trusler havde krævet, at klubbens ledelse skulle trække sig tilbage.

Det er tilsyneladende blevet for meget for i hvert fald cheftræneren, der i daglig tale blot går under navnet Marcelino.

– Marcelino og hans stab vil ikke fortsætte deres arbejde i Marseille som resultat af denne elendige situation, lyder det i en udtalelse fra klubben.

Dermed er han altså fortid i den klub, som den tidligere Sevilla, Villarreal, Valencia og Athletic Bilbao-træner blot i juni blev ansat i.

I forvejen har klubbens præsident, Pablo Longoria, samt tre af hans tætteste kolleger ifølge nyhedsbureauet AFP valgt at trække sig midlertidigt, mens de overvejer deres fremtid i klubben.

Marseille, der i sidste sæson blev nummer tre i den bedste franske liga, ligger nummer fire indtil videre, men tilhængerne er alligevel ikke tilfredse med præstationerne.

Klubben formåede ikke at kvalificere sig til Champions League-gruppespillet og røg ud i tredje kvalifikationsrunde efter at have tabt til græske Panathinaikos på straffespark.

Og udsigten til en sæson i Europa League og en 0-0-kamp mod Toulouse i weekenden fik bægeret til at flyde over.

Tilhængerne har efterfølgende truet med "krig", hvis ikke ledelsen træder tilbage.

Det refererede Marcelino selv til i sin egen udtalelse onsdag aften.

– Intimideringen og angrebene mod præsidenten og direktørerne, når sæsonen kun er fem kampe gammel, peger på, at fremtiden er usikker, lyder det.

Longoria, der efter sigende har et tæt forhold til sin spanske landsmand Marcelino, er ifølge anonyme kilder "chokeret" over tilhængernes sprogbrug.

Dog har lederne af Marseilles to ledende fangrupper afvist at have brugt trusler.

– Vi har på intet tidspunkt fremlagt dødstrusler eller bedt Marcelino om at træde tilbage, lyder det i en fælles udtalelse.

Longoria blev selv ansat af klubbens ejer, amerikanske Frank McCourt, i januar 2021, efter at tilhængere stormede træningsgrunden i utilfredshed med den daværende præsident, Jacques-Henri Eyraud.

/ritzau/AFP





Overvejede at flå stjernekontrakt i stykker




LIVE

Superliga-LIVE: Kan få AGF-debut

Overvejede at flå stjernekontrakt i stykker

Optakt: OB – FC København

– Sker det ikke, er der stor krise i AGF

Afslører: Dansk interesse i Brøndby-spiller

‘NK’ ramt af stress midt i drømmeophold

Dommerekspert tordner: “Uværdigt Superliga-niveau”



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Medie sår tvivl om BIF-komets vilde FCK-afsløring

– Jeg håber ikke, Victor får varige mén

José Mourinho forstår ingenting: ‘Helt ærligt..’

Medie: Gabriel Pereira tæt på skifte

AGF – Silkeborg IF



LIVE

Transfer-LIVE: SL-klub offentliggør ny spiller

Ny Superliga-spiller føler sig dårligt behandlet

Ud af det blå: Her er Bendtners nye job

Franculino får kongeløn i Trabzonspor

Liverpool-boss stopper

Sønderjyske – AC Horsens

De er den store vinder i transfervinduet

Veteranen Modric tager en landsholdstørn mere

De er den store taber i transfervinduet



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Bendtner gør comeback i ‘landskamp’ mod Sverige

‘NK’ afslører løn i topklub: ‘Strømmede ind’

Afsløring: Bombe – FC København byder på Ramadan

Hylder FCK-stjerne: ‘Han er jo luksus’

Froholdt båret fra banen – kørt til hospitalet

‘Ikke nemt at slippe igennem nåleøjet i FCK’

Bruun Larsen stråler midt i transfervirak

Vanvittig pris på Franculino

Hvidovre holder trit med Vejle i toppen

Her er FCK’s, AGF’s og FCN’s trupper til Europa

Vardy og Martial på blokken i PL-klub