BBC var nødt til at drosle kraftigt ned i lørdagens sportsudsendelse, efter at tv-stationen havde taget fodboldeksperten Gary Lineker af skærmen.
Lineker blev taget af skærmen efter at have sammenlignet den britiske retorik i asylpolitikken med den, der blev brugt af Nazityskland i 1930'erne.
Flere af Linekers kolleger havde i solidaritet indstillet arbejdet, så dækningen af lørdagens sportsbegivenheder var mangelfuld.
62-årige Lineker, der har været vært på det populære BBC-program "Match of the Day" i mere end 20 år, brugte sin fridag på at tage på stadion i Leicester og se kampen mod Chelsea.
Den tidligere engelske landsholdsangriber, som tidligere har spillet for Leicester, afviste at give kommentarer på situationen.
Den mangelfulde sportsdækning gik ud over flere programmer, som var pillet af skærmen af nød. Det fik BBC til at beklage over for seerne.
– Vi arbejder hårdt for at løse situationen, og vi håber, at det er løst snarest muligt, lyder det fra BBC.
Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, kom også med en udtalelse lørdag.
Her understregede Sunak, at det var en sag for BBC og ikke den britiske regering.
– Jeg håber, at den nuværende situation mellem Gary Lineker og BBC kan løses på en god måde. Men det er en sag for BBC og ikke regeringen, siger Sunak ifølge Reuters.
Greg Dyke, der havde en chefrolle i BBC mellem 2000 og 2004, sagde lørdag til BBC's radio, at det var en fejl at tage Lineker af skærmen.
Ifølge Dyke kunne det give indtryk af, at regeringen kunne bestemme, hvad BBC skal gøre.
Lineker blev midlertidigt fjernet som vært, efter at han på det sociale medie Twitter kritiserede en ny asylpolitisk aftale, som den britiske regering har indgået med Frankrig.
– Dette er en helt umådelig ondskabsfuld politik rettet mod samfundets svageste.
– Der bruges et sprog, som ikke er ulig det, som Tyskland brugte i 1930'erne. Og så er det mig, som er gal på den? svarede den populære vært en kritisk følger.
Den nye aftale, som Storbritannien har indgået med Frankrig, drejer sig om de migranter, som krydser Den Engelske Kanal i både for at søge asyl i Storbritannien.
Aftalen betyder, at migranterne kan nægtes at søge asyl, og at de i stedet kan blive sendt tilbage til deres hjemlande eller såkaldte sikre tredjelande.
Sunak forsvarede lørdag regeringens politik på asylområdet.
– Jeg ved, at ikke alle er enige, men jeg mener, at det er en fair og rigtig politik, siger Sunak.
Ian Wright og Alan Shearer, som begge havde store fodboldkarrierer, og som begge jævnligt deltager i "Match of the Day", har ligeledes kritiseret BBC og vil ikke deltage i programmet, før Lineker er tilbage.
Lineker spillede i sin aktive fodboldkarriere også for klubberne Barcelona, Everton og Tottenham. Han fik 80 kampe for England og noterede sig for 48 scoringer i landsholdstrøjen.
/ritzau/
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TRANSFER
Spændende melding
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
OPTAKT
Holland – Marokko
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
MEDIE
FC København-boss i fremskredne forhandlinger
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
MEDIE
Transferbombe på vej
EKSKLUSIVT