Brentford har gjort det igen

Igor Thiagos målkonto boomer i en forrygende sæson for Brentford, som bliver ved med at finde topangribere.



Igor Thiago har skrevet historie som den mest scorende brasilianer i en enkelt Premier League-sæson efter at have banket fem mål ind i de seneste to kampe.

Men han er langtfra den første Brentford-angriber, der har slået igennem i London-klubben. I mange år under den danske træner Thomas Frank har man gang på gang fundet, udviklet og leveret målfarlige angribere.

Succesen ser ud til at fortsætte efter Franks afsked i sommer. 24-årige Thiago har i denne sæson allerede scoret 16 mål i 21 Premier League-kampe og er kun overgået af Manchester Citys Erling Haaland med 20 mål.

Efter 3-0-sejren over Sunderland onsdag fremhævede Brentfords nye cheftræner, Keith Andrews, klubbens scouting samt fundet af Thiago.

– Rekrutteringsteamet fortjener stor ros for den type spillere og de personligheder, de henter ind. Det er virkelig imponerende, siger Andrews ifølge BBC Sport.

Thiago kom til Brentford i 2024 fra Club Brugge i Belgien. Før det havde han spillet i Ludogorets i Bulgarien.

I sin anden sæson i England har han været afgørende for, at Brentford efter mere end en halv sæson ligger på en overraskende femteplads.

– Jeg tror, at enhver, der ville have troet, at han skulle være så god, nok ikke er helt ærlig, siger Andrews ifølge Reuters.

– Jeg ved ikke, hvor mange der er kommet fra den bulgarske liga til den belgiske liga, har haft næsten et helt år ude med skade og så har haft så stor indflydelse på Premier League. Jeg synes virkelig, han er foran tidsplanen, siger træneren.

Med to mål mod Sunderland gik Thiago forbi sine landsmænd Matheus Cunha, Gabriel Martinelli og Roberto Firmino, der sammen holdt rekorden på 15 mål i en hel sæson.

Dermed er Thiago allerede nu den mest scorende brasilianer i en Premier League-sæson med sine 16 mål.

Han er også godt på vej mod flere, og det kan blive sjette gang på otte år, at Brentford har haft en angriber med mere end 20 ligamål på en sæson.

I Championship scorede Neal Maupay 25 mål i 2018/19, Thomas Franks første sæson som cheftræner, og Ollie Watkins ramte det samme antal året efter.

I 2020 hentede klubben Ivan Toney fra League One, og han scorede 31 mål i Championship i 2020/21, hvor Brentford rykkede op i Premier League.

Toney havde også en 20-målssæson i 2022/23, men blev suspenderet i otte måneder i 2023 på grund af brud på bettingregler og skiftede i 2024 til Al-Ahli i Saudi-Arabien.

Hullet blev dog hurtigt fyldt af den dynamiske duo Yoane Wissa og Bryan Mbeumo, som sidste sæson scorede henholdsvis 19 og 20 ligamål.

Mbeumo og Wissa blev solgt, og Brentford indkasserede ifølge engelske medier over en milliard kroner for dem tilsammen.

– Først og fremmest er det vores scoutingafdeling, der er rigtig god, sagde Thomas Frank ifølge the Athletic, da han snakkede om Wissas succes i april, og roste altså også klubbens rekruttering.

Tilføjelsen af Thiago fra Club Brugge adskiller sig lidt fra Brentfords tidligere transfers, hvor man typisk har hentet angribere fra de lavere rækker i England som med Watkins og Toney eller fra Frankrig som med Wissa, Mbeumo og Maupay.

Thiago scorede 29 mål på tværs af alle turneringer i sin sidste sæson i Belgien og var det dyreste indkøb i Brentfords historie, da han kom til i sommeren 2024. I 2025 blev rekorden overgået med Dango Ouattara.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Zorniger fremhæver transfervindue

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Hård dom over Kvistgaarden

Usikker på Chido Obi-transfer

Spændende melding

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

De vil have Gaaei – her er prisen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Holland – Marokko

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Sydafrika – Canada

Meldes tæt på storklub

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Tyskland – Paraguay