De rejseansvarlige hos Dansk Boldspil-Union (DBU) kan godt begynde at kigge på hoteller i Qatar i november og december næste år, for det danske herrelandshold er med stor sandsynlighed blandt slutrundens 32 deltagere.
Tirsdag aften vandt Danmark overlegent topkampen i VM-kvalifikationsgruppe F med 5-0 hjemme over Israel, og Kasper Hjulmands mandskab skal nærmest begynde at underpræstere med vilje, før VM-billetten kan glide Danmark af hænde.
Inden de sidste fire spillerunder – hvor upåagtede Moldova og Færøerne er blandt modstanderne – har Danmark et forspring på syv point ned til Skotland på andenpladsen.
Samtidig står Danmark foreløbig noteret for en vanvittig målforskel på 22-0 efter lutter sejre i kvalifikationen.
Det var Yussuf Poulsen, Simon Kjær, Andreas Skov Olsen, Thomas Delaney og Andreas Cornelius, der stod for Danmarks mål i tirsdagens sejr. Ved pausen førte Danmark med 3-0.
Fra start til slut var der gang i Parkens tilskuere, der bare er redet videre på bølgen efter EM med højlydt sang og hoppestemning. Allerede ved stillingen 1-0 sang de over 35.000 tilskuere efter en 4-0-føring, og den skulle de få senere i kampen.
Mens fansene i onsdags mod Skotland markerede sig i kampen for bedre arbejdsforhold for migrantarbejdere i Qatar, var tirsdagens politiske tribuneindslag et par palæstinensiske flag.
Inde på banen var Danmark til en begyndelse knap så suveræne, som sejrscifrene indikerer.
Før Yussuf Poulsen fulgte op på en ripost fra et godt Mikkel Damsgaard-forsøg efter 27 minutters spil, var danskerne blevet holdt i skak og havde slet ikke været farlige.
Det havde Israel til gengæld med to gode muligheder – heraf blev den ene sendt i kassen med stor selvfølgelighed af Eran Zahavi på en friløber, men en snæver offside reddede Danmark fra at indkassere mål for første gang i kvalifikationen.
Målet løsnede op for kreativiteten og kvaliteten i Danmarks spil.
Akkurat som i sejren over Skotland blev det første mål fulgt hurtigt op af endnu et dansk mål. Tre minutter efter Yussuf Poulsens føringsmål headede anfører Simon Kjær Danmark på 2-0 efter et frisparksindlæg af Daniel Wass.
Det var Kjærs første mål for Danmark i over fem år, og han står nu noteret for fire mål i 114 landskampe.
Fem minutter før pausen stod Andreas Skov Olsen så for kampens bedste scoring. Med et tordenhug helflugtede han bolden i det lange målhjørne efter et fornemt oplæg fra barndomsvennen Mikkel Damsgaard.
Både lige inden pausen og i løbet af de første 20 sekunder af anden halvleg havde Danmark chancer til at øge føringen, og lidt over ti minutter efter sidebyttet lykkedes det så.
I lighed med 2-0-scoringen kom oplægget på et frisparksindlæg fra Daniel Wass. Denne gang dukkede Thomas Delaney op ved bageste stolpe og pandede Danmark på 4-0, så tilskuerne fik den føring, de så længe havde sunget efter.
Selv om sejren var i hus, sørgede Kasper Schmeichel med konstante dessiner og et par skideballer for, at holdkammeraterne ikke lod kadencen falde for meget i kampens sidste halve time.
På kanten til tillægstiden fik Danmark tilkendt et straffespark, men VAR’s nøjagtige øje fangede, at forseelsen mod Joakim Mæhle var begået uden for feltet, så Danmark måtte nøjes med et frispark.
For tredje gang i kampen førte sådan en situation et mål med sig. Jens Stryger Larsen sendte bolden ind til indskiftede Andreas Cornelius, der let kunne sætte punktum for en stor dansk aften i Parken.
/ritzau/
LIVE
Superliga-LIVE: Fire FCK-stjerner ude?
OPTAKT
Randers FC – OB
NYHEDER
Kommer han på landsholdet? Dansker imponerer
OPTAKT
FC Midtjylland – Brøndby IF
HELT VILDT
Fælder dom over ‘rumvæsenet’ Dorgu
Stjerne solgt til FCM: ‘Det var ikke i timingen’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Younes Bakiz til lægetjek i stor klub
TOPNYHED
Neestrups succes: ‘Hans opførsel skaber respekt’
LIVE
Transfer-LIVE: Henter talent i Liverpool
NYHEDER
Indskiftet Dolberg scorer i Ajax-storsejr
TOPNYHED
FCK-boss: Vi var tæt på rekordhandel
TRANSFER
Rangnick ringede – skulle høre om Brøndby-transfer
INTERVIEW
Dansk klub jagter helt vild FC København-rekord
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Ny Froholdt-udvikling: ‘Usandsynligt’
INTERVIEW
Sådan klarede FCM’s 55 millioner-indkøb sig
NYHEDER
AaB-anfører så rødt efter vanvidstackling
NYHEDER
Dansker kollapser – båret fra banen med halskrave
OPTAKT
Silkeborg IF – Viborg FF
MEDIE
Transfer var klar – han skulle erstattet Stage
TRANSFER
Afviste bud på 66 millioner for dansk profil
NYHEDER
Brøndby-boss: ‘Distraherende, men…’
FANKLUBBEN Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution
OPTAKT
FC Nordsjælland – AGF
EKSKLUSIVT
Afvist i Danmark: Nu har han tæmmet mægtige Bayern
INTERVIEW
Brøndby-angriber tilbage i træning: Lang vej endnu
EKSKLUSIVT
Afslører: Ingen købsoption i FC Midtjylland-aftale
Nu fortæller Sean Klaiber om dramaet i Brøndby
NYHEDER
Bo Svensson utilfreds: ‘De ved det godt’
EKSKLUSIVT
FCM-stjerne udsat for homofobi: ‘Beskæmmende’
TIPSBLADETS DOM
Afgørende, at han er i FC København
NYHEDER
Superliga-klub har skuffet i 15 år
EKSKLUSIVT
Afsløring: Græsk storklub køber Horsens-talent
TOPNYHED
