Liverpool besejrer Brentford på Anfield

Liverpool tog sin sjette sejr i træk i Premier League, da danskerklubben Brentford på Anfield blev slået 1-0.



Liverpool har gang i en god stime i Premier League. Lørdag gik det ud over Brentford.

Danskerklubben blev sendt hjem fra Anfield med et nederlag på 0-1 i bagagen. Mohamed Salah stod for kampens ene mål kort inde i første halvleg.

Egypteren sørgede dermed for, at Liverpool nu har vundet seks kampe i træk i ligaen. Det har bragt holdet op på 62 point på femtepladsen med tre kampe tilbage i kalenderen.

Der er kun et enkelt point op til Manchester United på den Champions League-udløsende fjerdeplads, men det kan ændre sig søndag, hvor United møder West Ham. Derefter har United stadig en kamp i hånden i forhold til Liverpool.

Brentford ligger på niendepladsen med 50 point. Thomas Franks mandskab har efterhånden kun en snæver mulighed for at nå op på en af de pladser, der giver europæiske kampe i næste sæson.

Brighton har 55 point på syvendepladsen, der giver adgang til kvalifikationen til Conference League, men har spillet tre kampe færre end Brentford.

Liverpool dominerede tidligt i første halvleg lørdag og kom allerede foran efter 12 minutter. Efter et hjørnespark fastholdt Liverpool presset. Det endte med, at Fabinho sendte en bold ind i feltet, som Virgil van Dijk headede på tværs til Mohamed Salah, der kunne prikke den i mål.

Som pausen nærmede sig, kom Brentford bedre med, og kort inden turen i omklædningsrummet fik Bryan Mbeumo også sendt bolden i mål. Offsideflaget var dog løftet, allerede inden Brentford-spillerne nåede at juble.

I anden halvleg var kampen jævnbyrdig. Brentford var mere på bolden, men kæmpede med at komme til gode chancer foran mål.

Liverpool var en smule passiv, men kom længere frem på banen til sidst, hvor Brentford virkede til at miste pusten – og måske også håbet om point – en smule.

Mathias Jensen og Mathias "Zanka" Jørgensen startede inde for Brentford. Jensen blev skiftet ud cirka ti minutter før tid. I samme moment kom Mikkel Damsgaard på banen.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Spændende melding

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Usikker på Chido Obi-transfer

Zorniger fremhæver transfervindue

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

FC København jagter Romane Amane

Holland – Marokko

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

De vil have Gaaei – her er prisen

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Transferbombe på vej

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’