Nu taler Højbjerg efter akavet Conte-situation

Nu fortæller Pierre-Emile Højbjerg, hvad der skete efter den spøjse situation med Antonio Conte.



Det er meget sjældent en god idé at ignorere cheftræneren som fodboldspiller.  

Men det var alligevel, hvad det lignede, at Pierre-Emile Højbjerg gjorde, da Tottenham havde slået Manchester City med 3-2 på udebane i Premier League for nogle måneder siden. 

Her gik den 26-årige dansker nemlig den anden vej, da Antonio Conte ville give ham et stort kram efter den enorme triumf i Manchester. 

Og det var Tottenham-træneren bestemt ikke tilfreds med. Men der var tale om en helt almindelig misforståelse. 

Det fortæller Pierre-Emile Højbjerg i et interview med Tipsbladet. 

– Jeg forstår godt, at den så sjov ud for jer. Jeg så ham desværre ikke, så vi fik hurtigt talt om det i omklædningsrummet efterfølgende, og der var alt fint, lyder det fra landsholdsspilleren, inden han fortsætter: 

– Jeg fik ikke set ham, og da jeg blev gjort opmærksom på det, sagde jeg det til ham i omklædningsrummet. Der var gensidig forståelse fra begge sider. Så der var overhovedet ingenting der. Det brugte vi ikke mere end 25 sekunder på at løse ved at trykke hinanden i hånden. 

Du kan se den omtalte episode mellem Antonio Conte og Pierre-Emile Højbjerg i videoen, som du finder nederst i denne artikel.  

Det er da også meget tydeligt, at luften mellem italieneren og danskeren ikke er kold. Antonio Conte har således rost sin midtbanespiller i den seneste tid efter flere gode præstationer på grønsværen. 

Men det stiger på ingen måde Pierre-Emile Højbjerg til hovedet. 

– Det er selvfølgelig et skulderklap. Jeg tror, at alle mennesker i denne verden generelt bliver positivt tilpas, hvis de får ros. Hvis de bliver bygget op. Jeg siger det her på en ydmyg måde, men det er ikke noget, jeg stræber efter. 

– Jeg stræber ikke efter, at træneren på et pressemøde skal sige, om jeg er dygtig eller ikke så dygtig. Jeg stræber efter at vinde fodboldkampe og hjælpe holdet så godt, som jeg overhovedet kan. 

Den tidligere Bayern München- og Southampton-stjerne tilføjer, at han hele tiden forsøger at blive en bedre udgave af sig selv, mens han skubber sine egne grænser så meget som muligt. 

Derudover understreger Pierre-Emile Højbjerg, at det er vigtigt at stoppe op af og til for at trække vejret, inden man kører på igen. Det er en del af fodboldrejsen, som han ser det. 

– Der er hele tiden store momenter, men også mange små timer i kulissen, som man arbejder på. Jeg prøver at sige, at jeg hele tiden forsøger at lægge på og holde fokus på de rigtige ting. 

– Og det hviler jeg rigtig meget i. Så om træneren siger, jeg har flotte støvler eller flot hår, det er ikke det, som er fokuspunktet for mig, siger landsholdsstjernen som det sidste.  

Tottenhams næste opgave i Premier League er lørdag aften klokken 18.30, når Brentford venter på udebane. 





LIVE

TransferLIVE: Silkeborg sælger midtbanespiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

FC København-farvel rykker nærmere

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Tæt på kæmpetransfer

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Skifter til Rangers

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Spændende melding



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Zorniger fremhæver transfervindue

Usikker på Chido Obi-transfer

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Storroser 18-årig FCK-spiller

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Holland – Marokko

Brasilien – Japan

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Tyskland – Paraguay

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

FC København jagter Romane Amane