Kæmpe nedtur for Manchester City

Manchester City havde store problemer med at tæmme Aston Villas Morgan Rogers og tabte 1-2 i Premier League.



Manchester City har været en skygge af sig selv over en længere periode, og pinslerne for mesterholdet fortsatte kun lørdag eftermiddag.

På udebane mod Aston Villa i Premier League var der i store perioder klasseforskel på mandskaberne.

Værterne vandt fuldt fortjent med 2-1 efter en sen reducering af Citys Phil Foden.

Resultatet betyder, at Birmingham-holdet med 28 point for 17 kampe overhaler City i tabellen.

Helt uvant har Manchester-klubben blot vundet en enkelt af de seneste otte ligakampe og ligger på sjettepladsen med 27 point efter 17 runder.

Kampen var knap nok fløjtet i gang, før værterne testede Stefan Ortega mellem stængerne.

Efter 20 sekunder fik angriberen Jhon Duran en friløber, men colombianerens afslutning fra omkring 30 meter var for svag til at overliste den tyske keeper.

Under et minut senere var Villa centimeter fra at få bolden over stregen.

Ortega fik i sidste øjeblik handskerne på Pau Torres’ hovedstød efter et hjørnespark.

Taktikken fra Villa-træner Unai Emery sad lige i skabet, og efter et kvarter kunne City ikke længere holde stand.

Youri Tielemans lagde en fremragende aflevering i dybden til Morgan Rogers, der stille og roligt lagde kuglen på tværs til Duran.

Og denne gang svigtede Villa-angriberen ikke.

Den målfarlige forsvarsspiller Josko Gvardiol kom frem til Citys største chance før pausen. Kroatens hovedstød endte over rammen fra kanten af det lille målfelt.

Ondt blev værre for City efter 65 minutter, hvor assistmageren Rogers sagde farvel og tak til Kyle Walker på egen banehalvdel.

Rogers drev bolden frem i banen, inden han efter et par kombinationer igen modtog kuglen og fik netmaskerne til at blafre med en flad afslutning.

To gange under sekvensen endte Kyle Walker med at være alt for passiv.

Ti minutter før tid drev Morgan Rogers igen gæk med City-forsvaret og fandt Ollie Watkins.

Fra en svær vinkel endte indskifterens afslutning lige på Ortega. City-træner Pep Guardiola viftede efterfølgende med armene og så ganske opgivende ud.

Flere minutter inde i dommerens tillægstid fik Phil Foden pyntet på resultatet med sit første ligamål i sæsonen.

Villas Lucas Digne så ellers ud til at have styr på situationen, men franskmanden endte med at falde over bolden inde i eget felt.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Spændende melding

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Her er 16.-delsfinalerne til VM

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Holland – Marokko



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Tyskland – Paraguay

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Transferbombe på vej