Liverpool giver ny Watford-træner skrækstart

Sadio Mané scorede sit Premier League-mål nummer 100, da Liverpool slog et hjælpeløst Watford-hold med 5-0.



Claudio Ranieri er på hælene fra start i sit fjerde engagement som manager i Premier League.

Den italienske veteran debuterede lørdag i Watfords trænersæde, hvorfra han kunne se oprykkerne være totalt chanceløse på hjemmebane mod Liverpool. Gæsterne vandt 5-0.

Ranieri blev hentet Watford, da Xisco Muñoz blev fyret efter seneste spillerunde.

I Premier League er han mest kendt for at gøre Leicester til en sensationel mester i 2016. Han har også stået i spidsen for Chelsea og Fulham.

Debuten i Watford blev spoleret allerede i første halvleg. Her scorede Liverpool to gange og dominerede i en grad, der fik kampen til at minde om en træningstime uden den store intensitet.

Sadio Mané rundede en milepæl med sit Premier League-mål nummer 100 i det niende minut. Senegaleseren scorede sikkert, da han blev spillet fri af Mohamed Salahs præcise ydersidepasning.

Ranieris defensive slagplan mislykkedes spektakulært. Hjemmeholdets forsvar var slet ikke stærkt nok til at holde Liverpool fra chancer, og otte minutter før pausen blev bagkæden igen pillet fra hinanden.

James Milner røg til baglinjen i venstre side. Hans flade pasning endte hos Roberto Firmino, der let gjorde det til 2-0.

Fra Ranieris perspektiv var det 45 deprimerende minutter. Hans hold havde blot bolden i 18 procent af tiden og skabte absolut intet frem ad banen.

Det kunne næsten kun blive bedre, men det gjorde det bare ikke rigtigt. Blot seks minutter efter sidebyttet scorede Firmino endnu et simpelt mål på en ripost fra Watford-keeper Ben Foster.

Tre minutter senere begyndte det at ligne en ydmygelse, da Salah gjorde det til 4-0 på en soloscoring. Egypteren snoede sig rundt om flere forsvarere og bankede bolden i nettet.

Det siger lidt om Watfords præstation, at holdet skulle bruge 56 minutter på at komme frem til sin første, spagfærdige afslutning.

Liverpool-manager Jürgen Klopp kunne med ro i sindet skifte flere nøglespillere ud.

Gæsterne sparede på kræfterne i den sidste halve time, men fik alligevel scoret et femte mål.

For tredje gang stod Firmino det rigtige sted og prikkede bolden over stregen efter Neco Williams’ forarbejde.

Ranieris eneste opmuntring efter den mislykkede debut må være, at sæsonen stadig er lang, og at Watford lige nu er over nedrykningsstregen med syv point for otte kampe.

Liverpool topper rækken med 18 point, men kan blive overhalet af Chelsea, der møder Brentford senere lørdag.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: De jagter Marcus Rashford

Afsløring: FCN giver Lind fire år i rekordkøb

Forbereder bud på 970 mio.

Afsløring: FC København sælger Theo Sander

Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

– Det sagde Mortensen til mig, da han skiftede

Lufter vild Ronaldo-teori



EKSKLUSIVT

Tæt på FCK: ‘Han er meget tæt med superstjerne’

Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis

Dyr stjerne står øverst på Mourinhos ønskeliste

FC Barcelona køber VM-angriber

Skylder FC København penge – straffes hårdt



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Han vil til Tottenham – koster 688 millioner

Viborg FF på rov hos Superliga-rivaler

Til lægetjek i Superliga-klub

Kommende Brøndby-spiller overgår kæmpestjerne

Chokskifte på vej?



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Åbner op for sommertransfer

Deschamps rejser hjem til sin mors begravelse

Dybt upopulær – VM-træner kan fyres torsdag

– Derfor fyrer vi Thomasberg

Neestrup afslører: Det gav et tillidsbrud i FCK

Tilbudt FCK sidste år – nu henter Neestrup ham

FCK går på rov i Viborg

Tjekkiet – Mexico

Thomas Frank afslører: Var tæt på kæmpestjerne

Bosnien-Hercegovina – Qatar

Legende spår ny rolle til Patrick Dorgu

West Ham opfordres til at hente dansk bomber



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Forgyldt – det tjener Beckham under VM

Peter Schmeichel frustreret: ‘Klar dommerfejl!’