Dansker skal spille playoff-finale om PL-plads

Philip Zinckernagel og Nottingham Forest er i playoff-finalen mod Huddersfield om en plads i Premier League.



Den sagnomspundne engelske fodboldklub Nottingham Forest kan efterhånden begynde at drømme om en tilbagevenden til Englands bedste fodboldrække, Premier League.

Holdet slog tirsdag aften Sheffield United i semifinalen af playoffkampene i den næstbedste række, Championship. Det skete efter en straffesparkskonkurrence på City Ground i Nottingham.

Nu venter Yorkshire-klubben Huddersfield i finalen. Her kan der ventes kamp til stregen, når de to klubber dyster om en plads i Premier League.

Netop det opgør bliver ofte omtalt som “verdens mest værdifulde fodboldkamp” med indtægter på over en milliard kroner til den klub, der trækker sig sejrrigt ud af duellen.

Nottingham Forest havde danske Philip Zinckernagel med på banen fra start. Den 27-årige københavner blev taget ud efter 70 minutter på grønsværen.

Han og holdet havde en 2-1-føring med fra første opgør, men den blev sat over styr, da de 90 minutter på City Ground endte 2-1 til Sheffield United, der rykkede ud af Premier League i forrige sæson.

Dermed skulle der forlænget spilletid til, og da den sluttede uden mål, måtte semifinalen afgøres på straffespark.

Her formåede Sheffield kun at finde netmaskerne to gange, mens Forest scorede på tre forsøg.

Formår Nottingham Forest at komme tilbage til toppen af engelsk fodbold, vil det være første gang siden 1998-99-sæsonen, at klubben spiller med i Premier League.

Nottingham Forest var i en årrække især i 1970’erne og 1980’erne blandt Englands absolutte tophold.

Klubben blev hjemsted for den ikoniske cheftræner Brian Clough, der blev manager i januar 1975, da holdet befandt sig på en 13.-plads i den næstbedste fodboldrække.

I årene efter førte han klubben til en lang række trofæer.

I 1978 blev Nottingham engelsk mester, Liga Cuppen blev vundet i 1978, 1979, 1989 og 1990, men kronen på værket var de to gange – 1979 og 1980 – som Forest vandt mesterholdenes turnering, i dag kendt som Champions League.

Nottingham Forest og Huddersfield mødes i playoff-finalen på Wembley 29. maj.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Lyngby præsenterer nyindkøb

Bosnien-Hercegovina – Qatar

Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby

Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis

Afsløring: FC København sælger Theo Sander

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

Skylder FC København penge – straffes hårdt

– Det sagde Mortensen til mig, da han skiftede



EKSKLUSIVT

Tæt på FCK: ‘Han er meget tæt med superstjerne’

FC Barcelona køber VM-angriber

Åbner op for sommertransfer

Kommende Brøndby-spiller overgår kæmpestjerne

Viborg FF på rov hos Superliga-rivaler



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Han vil til Tottenham – koster 688 millioner

Til lægetjek i Superliga-klub

Chokskifte på vej?

FCK går på rov i Viborg

Portugal – Usbekistan



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Neestrup afslører: Det gav et tillidsbrud i FCK

Dybt upopulær – VM-træner kan fyres torsdag

– Derfor fyrer vi Thomasberg

‘Bombe’: Stjerne med transferbøn på direkte tv

Revser stjerne: ‘Fuldkommen katastrofalt!’

Afsløring: Jordan Larsson til lægetjek

Tilbudt FCK sidste år – nu henter Neestrup ham

Legende spår ny rolle til Patrick Dorgu

Thomas Frank afslører: Var tæt på kæmpestjerne

Liverpool meldes varm på tidligere OB-profil

West Ham opfordres til at hente dansk bomber

England – Ghana



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Peter Schmeichel frustreret: ‘Klar dommerfejl!’

Frederiksen renser ud