Peter Schmeichel: ‘En pisse dygtig spiller’

Den danske målmandslegende har kun rosende ord til overs for Manchester Uniteds stjerne.



Han er selv en af de største legender nogensinde i Manchester United.

Peter Schmeichel var en del af klubben, da det gik allerbedst under Sir Alex Ferguson, og han var med til et af de største mirakler i Champions League-historien i 1999, da Teddy Sheringham og Ole Gunnar Solskjær scorede to mål i overtiden i finalen mod Bayern München, hvilket sikrede klubben trofæet med de store ører.

I de seneste år har han fulgt, hvordan det er gået heftigt ned ad bakke for storklubben, der søndag eftermiddag møder Arsenal.

Et af problemerne er, at Manchester United ikke længere har en lige så stærk trup som tidligere, og Peter Schmeichel sætter endda spørgsmålstegn ved, hvorvidt Bruno Fernandes ville have været anfører for klubben, hvis det var blevet besluttet i dag.

– Jeg vil være rigtig ked af at pege ham ud. Han er i en rigtig svær situation, hvilket er i tråd med det pres, der er i Manchester United, og den opmærksomhed, der er på det. Jeg tror ikke, han ønskede at blive anfører, jeg tror ikke, det passede så godt til ham, men der var ikke andre, og hvis man ikke helt har det brændende ønske om at blive det og tage det ansvar på sig.

– Det har han selvfølgelig gjort, og han er også en spiller, der, hvis han bliver bedt om at stille op til interview, så kommer han ud og er ærlig, som en anfører gør. Så han har også lært det. Hans problem er, at han bevæger sig (i et højt luftlag, red.) i sine tanker, og det er ikke alle, der er deroppe sammen med ham, og så er han også en spiller, der er blevet flyttet rundt på midtbanen, så han har ikke en fast position, fortæller målmanden i et interview til Viaplay.

Bruno Fernandes har igen i denne sæson leveret godt for Manchester United, på trods af at han har været en kastebold, der er blevet brugt over hele midtbanen.

– Flere kampe har han spillet sekser, Bruno Fernandes er ikke sekser, du får aldrig udnyttet hans kvaliteter som sekser, det er der nogle andre, der må gøre. Han skal frem på banen. For mig skulle han ideelt spille rollen som 10’er, og så skulle der være nogle spillere bag ham, der ordnede alt, men de spillere er der bare ikke. Så det gør han, fordi han er en ansvarsfuld spiller, en pisse dygtig spiller, hvis man kan sige det sådan.

– Jeg synes, det er synd for ham, at han modtager så meget kritik, for er der noget, han gør, så er det, at han spiller hver evig eneste kamp, og han giver sig 100 procent, og tit og ofte kan det godt se ud, som om det ikke er nok, men de fleste gange er det ikke bare hans skyld alene. Det er bare et hold, der ikke fungerer.

Den 30-årige portugiser kan søndag spille sin kamp nummer 275 for Manchester United, når de møder Arsenal.

Du kan se hele interviewet med Peter Schmeichel i videoen over artiklen.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Spændende melding

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Her er 16.-delsfinalerne til VM

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Holland – Marokko



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Tyskland – Paraguay

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Transferbombe på vej