Sort aften for Spurs: Gik helt skævt mod Chelsea

En håndfuld annullerede mål og to røde kort til Tottenham var ingredienserne i London-derbyet mod Chelsea.



Otte sejre og to uafgjorte kampe efter ti spillerunder gjorde Tottenham til Premier Leagues eneste ubesejrede hold. Men med to mand i undertal mod Chelsea kunne Ange Postecoglous tropper ikke undgå nederlaget.

I en af sæsonens vildeste kampe hidtil vandt Chelsea 4-1 ude over Tottenham, som fik to røde kort, mens omkring en håndfuld scoringer i opgøret blev annulleret for offside – flere af dem efter lange VAR-tjek.

Nederlaget giver Manchester City førstepladsen med 27 point. Tottenham har et enkelt mindre, mens Chelsea ligger midt i rækken med 15 point.

Hjemmeholdet fortsatte fra start de takter, holdet har vist gennem hele sæsonen. Allerede efter seks minutter faldt åbningsmålet på et afrettet forsøg fra Dejan Kulusevski.

Det blev startskuddet til en kamp i et vildt tempo. Chelsea spillede sig ind i kampen, og både dommer og VAR-vogn fik en travl dag på kontoret.

Inden der var spillet en halv time var tre mål blevet annulleret – to af dem efter VAR-tjek. Og ved det sidste af dem endte tjekket med, at et annulleret mål blev vekslet til et straffespark til Chelsea og et rødt kort til Tottenhams Cristian Romero.

Cole Palmer omsatte fra 11 meter til 1-1, men Tottenhams lidelser før pausen var ikke ovre.

På tærsklen til tillægstiden fik midtstopper Micky van de Ven en gedigen fibersprængning. Kort forinden var kreatør James Maddison vrikket om, og begge måtte lade sig udskifte.

Det sendte Pierre-Emile Højbjerg på banen og ind til en svær opgave.

Efter næsten en times fodbold fyldt med VAR, skader, tempo og bataljer kunne spillerne omsider gå til pause.

Dramaet var langtfra ovre, og Tottenhams Destiny Udogie gjorde en svær opgave tæt på umulig for sit hold 13 minutter efter pausen.

Han satsede alt for hårdt i en tackling, fik sit andet gule kort og efterlod hjemmeholdet med ni spillere på banen.

Det mindede til tider om powerplay i ishockey. Samtlige Tottenhams otte markspillere stod i eller omkring feltet, mens Chelsea spillede rundt og søgte efter huller.

På heroisk fight holdt hjemmeholdet stand indtil et kvarter før tid, hvor Raheem Sterling undslap offsidefælden. Han lagde bolden på tværs til Nicolas Jackson, som let kunne skubbe bolden ind til 2-1.

To minutter efter fik Eric Dier på mirakuløs vis flugtet en dødbold i Chelsea-nettet, men han var en fodlængde offside.

Et par gange i de ni minutters tillægstid var Tottenham tæt på den ellers umulige udligning. Men Chelsea slap med skrækken, og i stedet kunne Nicolas Jackson med to friløbere i overtiden lukke kampen og sikre sig selv et hattrick.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Spændende melding

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Her er 16.-delsfinalerne til VM

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Holland – Marokko



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Tyskland – Paraguay

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Transferbombe på vej