Leicester har gang i en ganske skuffende sæson, hvor især defensiven har været udskældt.
Det er således kun bundholdene Norwich, Newcastle og Watford, der har indkasseret flere mål end Leicester i denne Premier League-sæson. Kasper Schmeichel og kompagni har således lukket 27 mål ind i de første 15 kampe. Og ifølge The Athletic er visse Leicester-fans efterhånden begyndt at sætte spørgsmålstegn ved Kasper Schmeichel.
– Jeg tror, at det her er slutningen for Kasper Schmeichel, lød det således, ifølge The Athletic, fra Leicester-tilhængeren Brian, der søndag ringede ind til radioprogrammet BBC 5 Live 606.
Den næste, der ringede ind til programmet, var en Leicester-fan ved navn Terry, der ligeledes opfordrede Brendan Rodgers til at skifte ud på målmandsposten.
– Jeg er nødt til at erklære mig enig, hvis jeg skal være ærlig. I mine øjne er det Danny Ward [der er klubbens bedste målmand, red.], lød det således fra Terry.
Udbredt skepsis
Programmets medvært, Chris Sutton, var særdeles overrasket over opfordringerne til at vrage Kasper Schmeichel, og ifølge The Athletic er utilfredsheden da også uventet.
– Det virker utroligt, nærmest uforståeligt, at Leicester skulle kunne finde på at vrage Schmeichel, deres kaptajn og klublegende, lyder det således fra The Athletic.
The Athletic har derfor valgt at kigge Kasper Schmeichels tal efter i sømmene, for at blive klogere på, om de utilfredse Leicester-fans reelt har noget at have deres utilfredshed i.
– Brian og Terry [de to utilfredse Leicester-fans, red.] står dog ikke alene. The Athletics kampdagsdebat var fyldt med Leicester-fans, der tænkte i samme baner. Visse af fansene har taget et kig på klubbens vedvarende defensive problemer, og har deraf konkluderet, at målmanden er en stor del af problemet, lyder det fra The Athletic.
Ligger på sidsteplads
Ifølge The Athletic har Leicester det fjerdehøjeste expected goals against, mens Kasper Schmeichel er den målmand i ligaen, der har haft flest afslutninger imod sig. Danskeren har også lavet flest redninger.
The Athletic peger på, at kritikken af Kasper Schmeichel i høj grad går på, at danskeren ikke i tilfredsstillende grad formår at styre sit felt og komme ud til indlæg. Kun David de Gea har erobret færre høje bolde end Schmeichel, hvis man medregner målmænd, der har spillet mindst fem Premier League-kampe i denne sæson.
Kasper Schmeichel har også fået kritik for sin distribuering, men ifølge The Athletic er der en hel del målmænd, der har klaret sig dårligere end danskeren i denne kategori.
Til gengæld ligger Kasper Schmeichel på en absolut sidsteplads, når man ser på expected goals against i forhold til det faktisk antal indkasserede mål. Schmeichel ligger således på 20,3 expected goals against, men danskeren har altså indkasseret 27 mål.
Kasper Schmeichel er således den dårligste shot-stopper, men The Athletic understreger, at en række faktorer skal tages med i regnestykket. Blandt andet har hele Leicesters defensiv generelt set skrøbelig ud.
Er Ward svaret?
Men er Danny Ward så svaret for Leicester? The Athletic peger på, at waliseren under EM viste, at han er en god målmand.
– Det ville være en kæmpe beslutning at vrage Schmeichel. Det ville være en kæmpe beslutning, hvis Rodgers vragede sin kaptajn, der er en stor stemme i omklædningsrummet. En beslutning, der ville sende chokbølger gennem klubben. Men måske er det det, der er brug for, hvis Leicester skal ud af deres aktuelle problemer. Brian og Terry synes det helt sikkert – og de er ikke alene.
Kasper Schmeichel har været fast mand for Leicester siden ankomsten i 2011, og den danske landsholdsmålmand er noteret for 447 kampe for den engelske klub.
LIVE
TransferLIVE: Silkeborg sælger midtbanespiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TOPNYHED
Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
MEDIE
Tæt på kæmpetransfer
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TRANSFER
Spændende melding
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Skifter til Rangers
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
BIZART
Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt
MEDIE
Afslører vilde kontraktdetaljer
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
TOPNYHED
