Han har haft stor succes i FC Midtjylland og Brentford, men i Southampton har Rasmus Ankersen indtil videre fået en dårlig start.
Efter 10 år som Premier League-klub blev det i sidste weekend en realitet, at Southampton skal en tur ned i den næstbedste række.
Nedrykningen har rettet et negativt spotlys mod Sport Republic – det firma, som danskerduoen Rasmus Ankersen og Henrik Kraft har startet, og som i januar 2022 købte 80 procent af aktierne i Southampton, finansieret af den serbiske forretningsmand Dragan Solak.
Sådan lyder det fra den engelske journalist Jacob Tanswell, der dækker Southampton for mediet The Athletic.
– Rasmus Ankersen kom ind med med det her omdømme fra Brentford, hvor han var kendt for sin dataanalytiske tilgang. En meget klog og intelligent mand, som havde skrevet nogle bøger. Der er nogle linjer i disse bøger, der nok rammer ham lidt nu, som eksempelvis 'if it's not broken, consider breaking it'. Den har folk hæftet sig ved, fortæller Jacob Tanswell til Tipsbladet.
– Samtidig var folk spændte over hans ankomst, fordi han arbejdede rigtigt godt i Brentford sammen med Phil Giles (sportsdirektør i Brentford, red.). Han spillede selvfølgelig også en rolle i Thomas Franks ansættelse, og man var spændte over, hvad han kunne udrette i Southampton med lidt flere penge. Det kunne godt komme til at fungere. Antagelsen var indledningvist, at Ankersens rolle ville være tilbagetrukket.
Southampton-CEO Martin Semmens havde chefrollen under den tidligere ejer Gao Jisheng, og ifølge Jacob Tanswell havde Semmens det klare indtryk, at det ville fortsætte sådan efter Sport Republics indtog.
– Men lidt efter lidt begyndte Ankersen at tage alle beslutningerne. Han besluttede at beholde Hasenhüttl inden sæsonen, inden han så besluttede at fyre ham for i stedet at hente Nathan Jones ind. Beslutningerne, der er blevet taget, har slået fejl hvad angår rekruttering. Og uanset om det er fair eller ej, så giver fansene Ankersen en markant del af skylden (for nedrykningen, red.), lyder det fra Tanswell.

Southampton-anfører James Ward-Prowse, der har spillet 11 landskampe for England, er en af de mange profiler, der forventes at blive solgt efter nedrykningen (Foto: Bryn Lennon/Getty Images).
Opsigelser og intern uro
Jacob Tanswell beskrev i sidste uge, hvordan Rasmus Ankersen og Henrik Krafts radikale ændringer har medført stor utilfredshed i Southamptons stab.
Tanswell peger på, at de to danskere fra starten af ikke var tilfredse med Southamptons eksisterende scoutingsystem, og at Ankersen og Kraft derfor ændrede systemet fuldstændigt, således at talentspejderne i stedet i stedet skal levere data til Sport Republics multiklub-model, hvorefter Ankersen og Kraft suverænt beslutter, hvilke spillere, Southampton skal hente.
Ifølge The Athletic har de store ændringer betydet, at mange stabsmedlemmer har valgt at 'flygte fra den synkende skude'. Ifølge Jacob Tanswell er der i Southampton-staben skepsis i forhold til den måde, Sport Republic rent faktisk bruger den indsamlede data.
– De prøver at benytte en databaseret tilgang, men problemet er, at ingen rigtig ved, hvordan tilgangen reelt er. Man har hentet spillere, der ikke har set favorable ud, baseret på deres data. For eksempel Onuachu, siger Jacob Tanswell.
– Ankersen hentede ham, fordi han kendte ham fra sin tid i Midtjylland, ikke på grund af data. Det tror jeg, at folk er lidt utilfredse med.
På trods af de store ændringer kan man derfor ikke sige, at Sport Republic har taget Southampton i den rigtige retning.
– Lige nu har de accelereret den nedadgående spiral. Det er det største problem. Det ville ikke have været et problem, hvis de fra starten af havde været tydelige om strategien. I første omgang var de tilfredse med det hele i Southampton, men når vi nu ser på klubben her et år senere, så har de lavet alt om, lyder det fra Jacob Tanswell.
– Og det har altså nået det punkt, hvor stabsmedlemmer siger op. De har begået mange fejl, og de har været ret naive. Men der er en fornemmelse af, at de i næste sæson kommer til at høste frugten af deres tilgang. Så alt er ikke tabt. Jeg tror, de kan komme tilbage fra det her.
Jacob Tanswell peger på, at Rasmus Ankersen i Brentford nød godt af at have en sparringspartner som Phil Giles, der kunne hjælpe danskeren med at genoverveje mindre gode idéer.
– Jeg tror, at det er vigtigt at påpege, at han havde Phil Giles, da han var i Brentford. Giles udfordrede ham lidt og holdt ham lidt i kort snor, hvis Ankersen fik en mindre god idé, siger Jacob Tanswell.
– Men i Southampton har han været ham, der tager beslutningerne, så har han været i stand til at realisere alle de her idéer, og nogle af dem har så ikke fungeret.
Efter nedrykningen til den næstbedste række venter der nu en travl sommer, hvor Southampton skal have solgt en masse spillere, mens der også skal findes en ny cheftræner og en ny stab.
Jacob Tanswell peger afslutningsvist på, at det bliver en ekstremt vigtig sommer, hvor Sport Rebublic skal ramme rigtigt med deres beslutninger, idet det ellers 'bliver meget vanskeligt at vende tilbage til Premier League'.
LIVE
VM-LIVE: Så meget tjener Norge på VM-succes
EKSKLUSIVT
Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
AVIS
AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli
Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen
MEDIE
De er enige med Mathias Jensen
TransferLIVE: Det bliver ikke Steve Cooper
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Supercomputer: Her er VM-finalen
Afslører danskers pris – så meget vil OB få
Brager sammen med FCK: Hvilken forskel gør det?
INTERVIEW
Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
OPTAKT
Uruguay – Spanien
MEDIE
Real Madrid køber stjerne – vil sælge ham dyrt
AVIS
Så mange millioner kræver Sønderjyske for profil
NYHEDER
Bombede løs i danske U-rækker: Ny chance venter
Afslører: FCK ringede aldrig
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar
MEDIE
Ny bejler til dansk guldfugl
OPTAKT
Ecuador – Tyskland
MEDIE
Vildt! Everton-stopper kan ende i Superligaen
VM-spiller får fem karantænedage
MEDIE
Forbereder bud på 970 mio.
INTERVIEW
Kryptisk: Er det der, de kender hinanden fra?
EKSKLUSIVT
I dialog om dansk bomber
AVIS
Han vil til Tottenham – koster 688 millioner
OPTAKT
Egypten – Iran
OPTAKT
Paraguay – Australien
TRANSFER
FC Barcelona køber VM-angriber
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
TOPNYHED
Irriteret Jürgen Klopp skrider fra interview
TOPNYHED