Bundprop byder på Silkeborg-spiller

Silkeborg IF har modtaget endnu et bud på en af sine spillere.



Silkeborg IF har afvist bud på Mark Brink og Alexander Busch, og nu er der bud efter endnu en af klubbens spillere.

Ifølge Tipsbladets oplysninger er den belgiske bundprop Kortrijk meget interesseret i Silkeborgs islænding, Stefan Teitur Thordarson. Faktisk er der også landet et bud på midtbanespilleren fra Kortrijk, som er ledet af Thordarsons landsmand, Freyr Alexandersson.

Silkeborg IF har et meget stort ønske om først at sælge den 25-årige midtbanespiller til sommer, da man ikke ønsker at sælge for mange spillere i dette transfervindue, hvor midtjyderne kæmper om at komme i top seks og også har drømme om en pokalfinale.

Thordarson har kun et år igen af sin aftale med Silkeborg IF og har ifølge Tipsbladets oplysninger afvist at forlænge aftalen, så midtjyderne står i en situation, hvor man til sommer får markant mindre ved at sælge islændingen, end man gør nu, da han til sommer kun har seks måneder igen af sin kontrakt.

Kortrijk føler sig trods Silkeborgs betænkeligheder ikke uden håb, og de næste par dage kommer til at afgøre, om der er skred i forhandlingerne, og SIF accepterer at sælge midtbanemanden til Belgien. Det kan potentielt også hjælpe, at SIF har købt Mads Larsen i Esbjerg fB – en spiller, som har vist fornuftige takter indtil videre i Søhøjlandet.

Thordarson har spillet i SIF siden 2020, og han har i perioder været fast mand på holdkortet. I denne sæson står han noteret for 14 Superliga-kampe, hvor det blandt andet blev til et hattrick mod Lyngby BK tilbage i oktober. I alt har han scoret fem gange i denne sæson.

Ifølge bold.dk arbejder Kortrijk dog i flere spor, da man også har budt på Mikael Anderson fra AGF.

Men Mikael Anderson er ifølge Tipsbladets oplysninger en helt anden og langt dyrere case end Stefan Teitur Thordarson, hvorfor det er langt mere sandsynligt, at det er Thordarson, der ender i Kortrijk – hvis altså den belgiske bundprop lykkes med at rekruttere fra Danmark.

Intet kan dog udelukkes i fodbold, og man har set før, hvordan Freyr Alexandersson er dygtig til at hente profilerede navne til gennem sit islandske ophav og gode relationer.

Tipsbladet har også været i kontakt med Kortrijk, men her ønsker man ikke at kommentere rygterne, da klubben senere i dag spiller en vigtig kamp mod Club Brugge.

Tidligere i dette transfervindue har Silkeborg IF solgt Tobias Salquist til Chicago Fire, og så er Søren Tengstedt blevet solgt til Go Ahead Eagles.

Opdatering: Journalist Orri Rafn Sigurdarson var på det sociale medie X først med oplysningen om, at Kortrijk har budt på Stefan Teitur Thordarson.






VM-LIVE: Drama – raser mod egne stjerner




LIVE

TransferLIVE: Det sker i dag eller i morgen

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Spændende melding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Usikker på Chido Obi-transfer

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Storroser 18-årig FCK-spiller

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Zorniger fremhæver transfervindue

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brasilien – Japan

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

De vil have Gaaei – her er prisen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

VM-Vækkeuret: Canada videre efter overtidsdrama

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub