Dansk brøler skænkede AC Milan og Kjær point

Uden en skadet Zlatan Ibrahimovic spillede AC Milan uafgjort 1-1 hjemme mod Udinese i den italienske Serie A.



Udinese-backen Jens Stryger Larsen var onsdag aften skyld i, at AC Milan i overtiden fik et straffespark, der betød pointdeling på San Siro i stedet for en overraskende sejr til udeholdet i Serie A.

Milan var bagud 0-1, inden Jens Stryger Larsen brugte hånden i feltet. Dommeren takserede det til et straffespark, og Milan fik udlignet til slutresultatet 1-1.

Det var Milan-spilleren Franck Kessie, som satte straffesparket i kassen i syv minutters overtid, mens Jens Stryger græmmede sig.

Det så da også mærkværdigt ud, da Jens Stryger Larsen hoppede op i luften og med armen løftet ramte bolden.

Dermed reddede Milan et point, men det er kun blevet til en sejr i de seneste fire kampe for milaneserne, og formdykket er ved at spolere holdets titelambition.

Lokalrivalen Inter, der spiller torsdag, topper den bedste italienske fodboldrække med 56 point efter 24 kampe. Milan har på andenpladsen tre point færre for en kamp mere.

I onsdagens kamp var Milan uden angriberen Zlatan Ibrahimovic, og det var en markant svækkelse i offensiven, hvor ingen af hjemmeholdets angribere slog til.

Til gengæld var Simon Kjær med i Milans centrale forsvar, og den danske landsholdsanfører gjorde det solidt med gode indgreb.

Det var dog på et hjørnespark, som Simon Kjær blev tvunget til at give væk, at Udinese fik scoret til 1-0 efter 68 minutter.

Simon Kjær var nede i en glidende tackling over for kantspilleren Nahuel Molina, der havde taget et dybdeløb og var på vej til at aflevere ind i feltet.

Den farlige situation fik Simon Kjær afværget, men på det efterfølgende hjørnespark fik Udinese scoret kampens første mål.

Udineses forsvarsspiller Rodrigo Becao var gået med frem, og han fik åbnet målscoringen på San Siro, da Milan ikke havde styr på markeringerne.

Tre minutter efter scoringen blev Jens Stryger Larsen skiftet ind for Udinese, og han skulle forsøge at hjælpe med at holde stand i de sidste 20 minutter plus det løse. Det lykkedes lige akkurat ikke.

I en af de øvrige kampe i Serie A onsdag vandt Atalanta 5-1 hjemme over Crotone. Joakim Mæhle, som virkelig har bidt sig fast på Bergamo-holdet, spillede hele kampen.

Atalanta er nummer fire i rækken med 49 point efter 25 kampe. Samme antal point har Juventus på tredjepladsen for en kamp færre.

AS Roma, som vandt 2-1 ude over Fiorentina, er nummer fem med 47 point efter 25 kampe.

/ritzau/






Brøndby truede med at trække sig fra transfer




LIVE

Superliga-LIVE: Stor Brøndby-overraskelse

Officielt: Randers forlænger med ombejlet back

Vanvittig kamp af Kasper Høgh

Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid

FC København-emne på bænken i 90 minutter

FC Barcelona dybt frustrerede over stjerne

På vej til Superligaen – ‘den nye Pep Guardiola’



LIVE

TransferLIVE: Helt ude af truppen

Dansk stjerne meldes færdig – i dialog med flere

Jubler over Brøndby-transfers: ‘Lidt chokeret’

Christian Nørgaard allerede historisk i Everton

Chelsea sælger stopper til italiensk succesklub

Nu vil de købe FC København-stjerne  



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig

Brøndby køber ham – får klausul på 56 millioner

‘Alle kunne se det’: Nu skal han erobre Brøndby

Magnus Jensen: Derfor skifter jeg til FCM

Afsløring: Viborg afviser rekordbud på Jørgensen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’

Udlejet Brøndby-angriber scorer i debut 

Kæmpe udrensning – 20 spillere kan smutte

Silkeborg IF – OB

Kædet sammen med FCK: ‘Alle backs hader ham’

10 fraværende: Ny Brøndby-spiller ude med skade

Randers tager vigtig sejr over Lyngby

Brøndby vinder sikkert over AC Horsens

‘Det er gift for en fodboldklub’

FCM: Derfor køber vi Magnus Jensen

Anbefaling til Gaaei: ‘Skift væk fra Ajax’

FCM-transfer i fare

Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen

18-årig dansker med hattrick på to minutter