Ved årsskiftet står danske Mikkel Maigaard ved en skillevej. Efter knap tre år i norske Sarpsborg 08 udløber hans kontrakt.
Offensivspilleren er en kæmpe profil for holdet og scorede i weekenden sit syvende sæsonmål mod Aalesund. Derudover har han leveret samme antal assister, og af den grund er han en eftertragtet herre, når han samtidig kan hentes på en fri transfer til januar.
Sarpsborg 08 forsøger dog at gøre sit for ikke at miste deres 28-årige dansker. Det fortæller Mikkel Maigaard til Tipsbladet.
– Jeg har fået et tilbud fra Sarpsborg, som er rigtig godt efter norske standarder. Det er selvfølgelig fedt at få den anerkendelse, men jeg er også et sted, hvor jeg gerne vil overveje mine muligheder. Jeg er fri om et par måneder, så jeg holder alle døre åbne og ser hvilke muligheder, der opstår. Jeg har ikke låst mig fast på noget, fortæller han.
I sommer sendte Sarpsborg 08 et tilbud om en treårig forlængelse til Mikkel Maigaard, men lige nu er interessen så stor, at han holder kontrattilbuddet ud i strakt arm.
– Jeg ved fra min agent, at der er interesse fra forskellige steder. Men der har ikke været noget konkret, som jeg har haft lyst til at hoppe på.
– Jeg har sagt til min agent, at jeg er åben for det meste. Det kommer an på hele pakken. Jeg vil gerne bo et fedt sted, hvor der er lidt varmere, men i bund og grund er jeg åben for det meste, siger Mikkel Maigaard, der har givet sin agent frie tøjler til at lede efter den næste destination.
Hvor rangerer Superligaen på din prioriteringsliste?
– Jeg har da en ambition om at komme hjem til Danmark på et eller andet tidspunkt. Om det så er nu, det tror jeg måske ikke. Men jeg har helt sikkert en ambition om at spille i Superligaen en dag og bevise, at jeg også er god nok til det.
Sarpsborg 08 hentede i sommer en spiller til Mikkel Maigaards position, så man er altså begyndt at forberede sig på en hverdag uden klubbens dygtige dansker. Lige nu har den tidligere Esbjerg fB-spiller dog planer om at færdiggøre sæsonen med Sarpsborg 08, inden han træffer den endelige afgørelse omkring fremtiden.
– Jeg er ikke bekymret for, at jeg skal stå uden arbejde i januar, siger Mikkel Maigaard, der også har lagt en plan for, hvis nu han er klubløs efter nytår.
– Jeg kommer til at opholde mig hjemme i Esbjerg-området, og så må vi se, om jeg eventuelt tager kontakt til dem, hvis jeg har brug for et sted at træne. Jeg tror dog ikke, at det bliver nødvendigt.
Artiklen fortsætter efter billedet…
Mikkel Maigaard skiftede i sommeren 2021 fra Strømsgodset til Sarpsborg 08 (Foto: Sarpsborg 08).
Kolossal udvikling i Norge
Som nævnt har Mikkel Maigaard gang i en rigtig stærk sæson i Sarpsborg 08, hvor man med fem spillerunder igen indtager syvendepladsen i Eliteserien.
Danskeren spiller uge efter uge og kan begå sig på de fleste offensive positioner. Han har samtidig en stor rolle i klubben som viceanfører. Men vejen til succes i Norge har ikke altid ligget lige til højreskøjten.
Men det besluttede Mikkel Maigaard at gøre noget ved, da han i januar 2018 skiftede til Raufoss, der på det tidspunkt lå placeret i den tredjebedste norske række.
– Jeg tog skeen i den anden hånd og gav det en ekstra skalle. Jeg har været super seriøs lige siden, så det tror jeg også har været med til, at jeg er nået hertil, hvor jeg er nu, siger danskeren og tilføjer:
– Jeg fandt lidt ekstra procenter ved at have fokus på kosten og styrketræning, og så stod jeg efter træning og øvede mig ekstra. Jeg tror alle de her ting har været med til at tage tingene til et nyt niveau.
I sin første sæson rykkede Raufoss op i OBOS-ligaen, der er den næstbedste i Norge, og her gik Mikkel Maigaard målamok i løbet af foråret, hvor han scorede ti gange i 15 kampe. Her fulgte et skifte til Strømsgodset i Eliteserien, hvor danskeren var i to år, inden han rykkede til Sarpsborg 08.
– Jeg tror, jeg har taget de rigtige skridt i min karriere. Jeg tror også, at jeg har haft de rigtige trænere på de rigtige tidspunkter i min karriere. De har kunnet lide mig og min måde at spille fodbold på, hvilket har været med til at udvikle mig ekstremt meget.
Men det er ikke kun på banen, at Mikkel Maigaard trives. Udenfor banen har klubbens mange danskere også et rigtig godt sammenhold.
– Når man er i udlandet, så bliver man draget lidt mod de andre danskere. Vi har en masse aftener os danskere sammen, hvor vi spiser noget god mad og spiller brætspil. Det sætter jeg utrolig stor pris på, og det har gjort tiden her meget bedre.
Foruden Mikkel Maigaard er hans tidligere holdkammerat i Esbjerg fB Jeppe Andersen også på kontrakt i klubben. Det samme er den tidligere Brøndby-stopper Anton Skipper og den tidligere FC Midtjylland-spiller Victor Torp. I sommer kom angriberen Henrik Meister til fra Fremad Amager.
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TRANSFER
Spændende melding
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
OPTAKT
Holland – Marokko
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
MEDIE
Transferbombe på vej
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
OPTAKT