Transfersommeren er blevet skudt i gang med et brag i Rosenborg.
Den norske traditionsklub er i færd med at sælge stortalenterne Sverre Nypan, 18 år, og Marius Broholm, 20 år, til henholdsvis Manchester City og Lille. Samlet pris? Godt og vel 165 millioner danske kroner.
Særligt salget af Sverre Nypan til selveste Manchester City er opsigtsvækkende. Ikke alene skifter han til en af verdens største klubber – han ventes også at blive det største salg ud af Norge nogensinde med en pris på 112 millioner danske kroner.
– Det er selvfølgelig kæmpestort, at han bliver solgt dertil, fortæller Freyr Alexandersson, der er cheftræner hos Rosenborgs ligarivaler Brann, til Tipsbladet og roser blandt andet cheftræneren i Rosenborg:
– Han er jo rigtig ung stadigvæk, men han har spillet en stor rolle for et stærkt Rosenborg-hold, som er trænet af Alfred Johansson, som har en fortid på FC Københavns U19-hold. Alfred har gjort det rigtig godt i forhold til at få det bedste ud af de yngre drenge. For eksempel også Marius Broholm, som bliver solgt dyrt til Lille.

Minder om Isak Bergmann Johannesson
Freyr Alexandersson og hans danske assistenttræner i Brann, Jonathan Hartmann, har selv prøvet at skulle dæmme op for Sverre Nypan i en kamp mod Rosenborg tilbage i maj. Så hvad er han for en type spiller?
– Sverre Nypan minder mig meget om Isak Bergmann Johannesson, som var i FCK og nu er i FC Köln. Han er en spiller med kæmpe motor og har et godt blik for spillet. Han er rigtig klog, og man kan ikke se, at han kun er 18 år gammel, for han spiller på en virkelig moden måde.
– Han træffer mange gode beslutninger med og uden bold, men faktisk er han ikke iøjnefaldende med det samme. Du ser det først, når du går ned i detaljen i spillet. Men han er også godt teknisk uddannet, har et godt blik for spillet og har en motor som Isak eller Oliver Sørensen (fra FC Midtjylland), siger Freyr Alexandersson.
Nu er han på vej til Manchester City, så hvor stort et talent i Norden taler vi om? Er det et af de største, du har set med egne ‘øjne?
– Jeg vil måske ikke helt sætte ham helt derop. Han er et stort talent, det er der ingen tvivl om. Men jeg vil heller ikke sætte for meget pres på ham. Der er nok pres lige nu, når han bliver købt for det beløb (112 millioner, red.) af Manchester City, siger Brann-træneren med et grin og tilføjer:
– Men han har selvfølgelig et kæmpe talent, ellers ville Manchester City ikke købe ham. De har set noget i ham, som er på et dybere niveau, end jeg kan beskrive. Jeg er ikke i tvivl om, at han er et kæmpe talent.

‘Nu vil alle presse priserne op’
Salget fylder også en hel del i mediedækningen i Norge, lyder det fra den tidligere Lyngby-træner, som også forventer at se Rosenborgs store salg have indflydelse på de andre klubbers transfers.
– Det fylder utroligt meget, også fordi at sammen med os er Rosenborg også den klub, der får klart mest mediedækning i landet.
– Nordmændene er også stolte over det her salg, og det er ikke kun Rosenborg. Folk synes, det er meget spændende.
– Og det kommer til at påvirke markedet her i Norge. Der er en dominoeffekt. Det er jeg ikke i tvivl om. Vi har nogle kæmpestore talenter, og nu er der et benchmark for store salg, så jeg tror, at nu vil alle klubber presse priserne op på deres store talenter. Det vil ske nu, tror jeg, siger Freyr Alexandersson.
I Brann råder Freyr Alexandersson og co. selv over store talenter som blandt andre forsvarsspiller Eivind Helland, offensivspiller Eggert Aron Gudmundsson, angriber Aune Heggebø samt flere danske profiler i Emil Kornvig, Japhet Sery Larsen og Mads Kristian Hansen.
LIVE
TransferLIVE: Afviser opsigtsvækkende rygte
STORT INTERVIEW
Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2
EKSKLUSIVT
Dansker gik viralt i Norge: ‘Meget uheldig timing’
EKSKLUSIVT
Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub
STORT INTERVIEW
Lukas Leragers mareridt: Sådan er planen
NYHEDER
Dufter af Europa: Dem møder FCK og FCM
OPTAKT
Viborg FF – AGF
EKSKLUSIVT
Afsløring: B.93 henter Kristian Pedersen
LIVE
Superliga-LIVE: Raser efter FC Midtjylland-kamp
NYHEDER
Afslører: Skifter til Danmark efter denne kamp
MEDIE
Vildt! På vej til Danmark – så dyr er Diant Ramaj
Nørgaard fremhæver Brøndby-stjerne: ‘En maskine’
MEDIE
Brøndby-spiller skal til lægetjek fredag
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Laudrup i svime: ‘Han kan blive en kultfigur’
MEDIE
FC København vil hente tidligere stjerne
NYHEDER
TV 2-eksperter: De vinder Superligaen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Diant Ramaj skifter til FCK i weekenden
NYHEDER
Jubler over muligt Brøndby-exit: ‘Stort!’
Farzam om AGF-emne: Der er forhandlinger
TIPSBLADETS DOM
Der kunne godt komme et monsterbud på FCK-stjerne!
AVIS
Michael Carrick med klart signal til Chido Obi
EKSPERT
Køb ham, FCK!
EKSPERT
‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’
INTERVIEW
Klar tale fra Thomas Nørgaard: Der er for mange
EKSKLUSIVT
Superliga-skifte? Flere klubber forhører sig
AVIS
Manchester United forbereder ‘chokbud’
TOPNYHED
Medie: Topklub tæt på Dominik Kotarski
NYHEDER
‘Ukollegialt FCM – I er for rige til det!’
TOPNYHED
Farzam: De er dark horse til mesterskabet
NYHEDER
Vaklende FC Midtjylland spiller sig videre
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Toulouse-bud på Jørgensen – har plan B
MEDIE