AGF-boss lover flere indkøb: Bekræfter interesse for midtbanespiller

AGF skal have en-to centrale midtbanespillere, og så er det stadig en mulighed at hente Kevin Diks tilbage til klubben. Transfersnak med sportschefen.



Da AGF torsdag formiddag genoptog træningen forud for den kommende sæson, løber der to sæt nye ben rundt under den bagende sol. Milan Jevtovic og Søren Tengstedt havde første arbejdsdag i deres nye klub, men de bliver ikke de sidste indkøb denne sommer.

Det varsler sportschef Peter “PC” Christiansen, der blandt andet har taget afsked med Mustafa Amini. Derfor skal han have en ny mand til den centrale midtbane. Måske to.

– Der kommer helt sikkert et par spillere ind, det er der ingen tvivl om. Hvordan det bliver, og hvordan puslespillet falder ud, det må tiden vise. Der kommer helt sikkert en central midtbanespiller ind. Det er ikke nogen hemmelighed. Måske skal vi også have to. Det kommer an på, hvordan det lander, siger Peter Christiansen.

Allerede i vinter forsøgte AGF at hente Aminis landsmand Keanu Baccus, og selv om han har forlænget sin kontrakt med Western Sydney Wanderers siden da, er han stadig et tema for “PC”.

Læs også:Ny assistent til David Nielsen: AGF hyrer tidligere HB Køge-træner

– Han er i hvert fald en mulighed. Men det er ikke noget, jeg kan involvere jer mere i, end jeg allerede har gjort, siger sportschefen.

Mens der altså var et par nye ansigter på banen, da den nyudnævnte assistenttræner, Morten Karlsen, piskede spillerne gennem et par pasningsøvelser, var nogle også forsvundet. Førnævnte Amini, Mustapha Bundu, Jakob Ankersen og Kevin Diks er væk.

De tre førstnævnte kommer ikke igen, men det gør Diks måske. Det arbejder Peter Christiansen i hvert fald på.

– Vi er stadig i dialog med Kevin, men han er også i en klubsituation, der gør, at de skal have deres puslespil til at falde på plads først. Så dialogen er der, og det tror jeg, den vil være i noget tid endnu. Men vi kan ikke bestemme selv, og det kan han heller ikke. Så vi skal have tre parter til at lykkes med det, siger “PC”.

Diks er på kontrakt i Fiorentina, der har papir på ham i næste sæson også.

Læs også:Gode nyheder for dansk fodbold: To hold i Champions League-kvalifikationen

Mens sportschefen arbejder på at bringe flere spillere til AGF, kan nogle af profilerne også forlade klubben. Angiveligt skulle Frederik Tingager have en aftale med klubben om, at han skal sælges denne sommer, og ifølge B.T. har Hannover 96 allerede fået et bud på Casper Højer afvist.

Peter Christiansen vil ikke sige noget om, hvorvidt klubben har modtaget bud på de to forsvarsspillere. Han siger dog:

– Vi må tage det, som det kommer. Hvis interessen er så stor, som alle rygter åbenbart er… Jeg har ikke grund til at tro, at de ikke skulle være her, men det er klart: Et stort bud kan også overtale mig til, at vi skal kigge på det. Men det er ikke noget, der ligger i kortene.

AGF har lige præcis to uger til at træne frem mod sæsonens første kamp mod FC Honka fra Finland i Europa League-kvalifikationen. Første Superliga-opgør er den 14. september mod Vejle Boldklub.

Læs også:Tidligere AGF-keeper: Er blevet kontaktet af to Superliga-klubber
Læs også:Tim Sparv om AGF-lodtrækning: De er favorit, helt sikkert
Læs også:Avis: Frederik Tingager skal sælges denne sommer




LIVE

TransferLIVE: Afviser at hente Sviatchenko

Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes

Kæmpe talent rygtes til Superligaen

Peter og Kasper Schmeichel stikker til England

FC København kan miste endnu en stjerne

Brøndby-profil kan skifte for 0 kroner



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Udpeger VM’s tre bedste trænere

Afsløring: FC København sælger Achouri

Afsløring: Lyngby lejer David Helgi Aronsson

Afsløring: Strunck forhandler med andre klubber

Emiliano Marcondes træner med i danskerklub

Tullberg bekræfter FCM-skifte



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Bud på Jonathan Fischer

Klar for FC København

Er det Clement Bischoffs nye klub?

Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne

Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig

Transferchok på Amager: Er det 1. april?

‘Horsens var et helvede’

Morten Hjulmand pillet ud af træning

Afsløring: Markus Jensen på plads i CD Nacional

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe

Flere slagter dansker efter grim aktion

Daniel Wass får ny Brøndby-rolle



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’

Brøndby har været i dialog med VM-profil

Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

Hylder FCK: ‘Et ikonisk skandinavisk hold’