Var det noget med at blive chefscout for en Superliga-klub, der har store ambitioner og håber på at blande sig i toppen af dansk fodbold igen?
Hvis du har svaret, ja så er det faktisk muligt.
Det eneste, du skal gøre, er at sende en ansøgning til det stillingsopslag, som OB har lagt ud på egen hjemmeside samt en hel del forskellige jobportaler. Bland andet Jobindex.
Men hvorfor det? Hvorfor ikke bare søge i netværket og finde en person, man kender eller får anbefalet?
– Der er sket meget i OB de sidste seks-otte år, hvor jeg har været med, og vi vil gerne være en åben fodboldklub, der fortæller om, hvad vi laver. I forhold til en chefscout vil man kunne køre det på to måder: Enten søge i netværket og hos agenter og se, hvad der kommer, eller ligge det ud på de åbne kanaler, vi benytter os af i OB. Vi har valgt at komme ud bredest muligt – det giver også muligheden for, at vi kan fortælle åbent, at den her stilling er tilgængelig, siger Steffen Nielsen, der er assisterende fodbolddirektør i OB, til Tipsbladet.
Han fortæller, at der har været kæmpe interesse for jobbet.
– Vi er opmærksomme på, at vi nu ikke får 15-20 ansøgninger, men i stedet ender med 200-300, og det er fra hele verden. Der er mange, der gerne vil arbejde for OB; og vi har fået mange spændende ansøgninger. Vi må også være ærlige og sige, at der også er noget lort imellem, sådan er det jo, men der er henvendelser, hvor vi tænker "wow, han eller hun er interesseret i at arbejde for OB". Så det er en fordel at bryde rutinerne af og til, siger Steffen Nielsen.
I jobopslaget fremgår det, at man skal have erfaring fra programmer som WyScout, Transferroom og Skillcorner. Samtidig skal ansøgere sende en "fuld og samlet scouting-rapport/præsentation for en venstrebenet offensiv spiller, som skal forstærke vores nuværende Superligahold. Spillerens markedsværdi er maks én million euro", står der i jobopslaget.
– Det er jo ikke alle, der kan lave sådan en præsentation og vurdering, så der kommer jo naturligt nogle frafald på den måde. Det er ikke nemt.
– Men vi har fået de første 200 bud på en venstrebenet offensivspiller, så det kan være, det bliver den kommende chefscouts første opgave at kigge alle de bud igennem, siger Steffen Nielsen efterfulgt af et grin.
OB's assisterende fodbolddirektør fortæller, at han indtil videre har været imponeret over de henvendelser og de ansøgninger, der er kommet.
Nok er det lidt atypisk at slå et job som chefscout op via jobportaler, men det har givet mange positive tilkendegivelser, lyder det.
– Når vi gør, som vi gør, kan vi tale direkte med folk, som sidder i tilsvarende stillinger. Når man er i sådan et job og ønsker sig et andet job, men ikke har lyst til at fortælle en agent eller andre rådgivere om det, er det her den vej, man kan gå. Nu får vi et direkte link rundt på stadion til folk, der er interesserede. Uden om et rekrutteringsfirma, siger Steffen Nielsen, der indtil videre også har formået at holde interessante emner ude af pressens spalter:
– I har jo en tendens til at have gode informationer om OB, og der har ikke været nævnt et eneste navn om, hvem der har søgt. Selv om der er dygtige og kompentente emner i Skandinavien og international fodbold. Vi holder kortene tæt til kroppen og arbejder i fred og ro. Med et bredt og stort kandidatfelt ligger der en del mere arbejde i at sortere i tingene, og vi skal selv lave alt fodarbejdet. Vi føler os sikre på, at vi lander den rigtige kandidat til OB.
Planen er for den fynske klub, at en ny chefscout, der erstatter Adrian von Heijne, som er skiftet til en position som teknisk chef for Hammarby, skal være klar 1. januar 2024.
– Vi har et vanvittigt kvalificeret ansøgningsfelt, og vi vil starte samtaler med dem, der er mest interessante, når det officielle opslag lukker ned den 1. november. Vores håb og mål er, at vi har en ny chefscout på plads omkring 1. januar, siger Steffen Nielsen.
Mens OB på banen stadig leder efter resultaterne og aktuelt er nummer 10 i Superligaen, er ledelsen i klubben under en rivende udvikling. Fodbolddirektør Björn Wesström og assisterende fodbolddirektør Steffen Nielsen har brugt den seneste tid på at udvikle strategien i klubben.
Det næste skridt er altså at ansætte en chefscout.
LIVE
VM-LIVE: Kenneth Perez saver VM-hold over
Her er Tysklands vej til VM-finalen
STORT INTERVIEW
‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’
NYHEDER
Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
NYHEDER
FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’
EKSKLUSIVT
Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’
NYHEDER
På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
Supercomputer: Her er VM-finalen
TOPNYHED
Bo Henriksen: Det er en katastrofe
AVIS
AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli
Afslører danskers pris – så meget vil OB få
MEDIE
Pokerspil i gang – de kæmper om Jens Stage
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
OPTAKT
Norge – Frankrig
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen
MEDIE
De er enige med Mathias Jensen
HELT VILDT
Revser stjerne: ‘Fuldkommen katastrofalt!’
Afslører: FCK ringede aldrig
VM-vækkeuret: Det er sgu en ommer!
Stjerne sender Sverige videre ved VM
Brager sammen med FCK: Hvilken forskel gør det?
EKSKLUSIVT
I dialog om dansk bomber
Her er Brasiliens vej til VM-finalen
OPTAKT
Kap Verde – Saudi-Arabien
INTERVIEW
Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
AVIS
Så mange millioner kræver Sønderjyske for profil
MEDIE