Bedst og værst: Hvor må han elske at slå FCK

FC Midtjylland tog søndag sejren over FC København. Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret.



FC Midtjylland – FC København 2-1 (2-1)
1-0 Evander (str 18.)
1-1 Mohamed Daramy (25.)
2-1 Anders Dreyer (36.)

Kampens bedste:

FC Midtjylland:
Efter en stærk start på sæsonen har Anders Dreyer haft nogle udfald. Det har måske handlet om pladsen på midtbanen, og han var da også tilbage på vanligt niveau og aktivitetsniveau denne gang. Foruden scoringen var han ofte i hopla og søgte gang på gang at få scoret mere. De må få lavet en regel om, at han skal spille i forreste række.

Han bliver alligevel overgået af Sory Kaba. Der kan ikke være andre klubber i hele verden, som han nyder at spille så meget mod, som han gør mod FCK. Denne gang var det med en skarp assist til 2-1, som han diskede op med. Derudover var han perfekt som opspilsled og fremtvang nogle gode chancer – og til sidst et straffespark, som han scorede på – men fik annulleret for at ramme bolden lidt kikset med begge fødder.

FC København:
Det kan godt være, at Marko Stamenic begik et straffespark, da han blev ramt på armen af et indlæg. Men han spillede fremragende både offensivt og defensivt, og der er egentlig ikke noget at sige til, at han har slået Lerager i kampen om pladsen. 

Han står både bag erobringer og sætter farlige sitautioner op, og det er svært at forstå, at han spillede rundt i 1. division i sidste sæson. Mohamed Daramy skal også fremhæves for at begynde at ligne sit gamle jeg igen, og så lavede han også et teknisk svært mål.

Kampens værste:
Det er jo ikke sådan, at man skal dyrke en nulfejls-kultur, og hvis man gjorde det, så ville det også være helt umuligt at finde én spiller, da fejlene nærmest var uendelige. Listen er lang med spillere, som kom ud i noget rod. Ofte grundet dårlig koncentration. Det kan både Claesson, Evander, Haraldsson, Dalsgaard og Khocholava skrive under på. 

Men det var fuldstændig over stregen, hvad Joel Andersson fik begået i begyndelsen af anden halvleg, hvor han nok var heldig med, at han slap med gult kort for at save Mohamed Daramy yderst grimt langt oppe på banen. Han blev da også pillet ud få minutter efter, da FCM-staben nok lugtede lunten. Situationen kan ses i videoen øverst.

Kampens detalje:
Det kunne godt være det brændte straffespark af Viktor Claesson, som endda med at få størst betydning, men udfaldet af kampen er også lidt af en detalje, når man kan se, at de danske mestre fra FC København er på niendepladsen efter 10 runder.





– Hvorfor i alverden hentede Brøndby ikke ham?




► LIVE

LIVE: Træner meldes fyret midt under kamp

Langer ud efter verdensstjerne: ‘Sikke en idiot’

Manchester United-stjerne chokerer på direkte tv

Færdig hos dansk tophold: ‘Motivationen er væk’

Bombe i Parken: Et klart signal, siger ekspert

‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter

Viking-anfører stikker til verdensstjerne



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.

Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’

‘De har Superligaens dårligste målmænd’

‘Undskyld, jeg spillede dårligt, men jeg scorede’

Peter Sørensen kritiserer FCK-stjernes interview



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel

Lønfest i Superliga-klub: Store bonusser udbetalt

Rundens Hold i Superligaen – 10. runde

Denne klub bejler til Thomas Frank

Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes

FC København snydt? ‘Har jo ikke styr på en skid’

Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien

Parken bekræfter: FC København kan blive solgt



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’

Perez i kæmpe fadæse? ‘Det skulle ikke ud’

Skrev kontrakt med Lyngby: Havde ikke andet valg

Presses Højbjerg ud? ‘Denne klub er interessant’

Hylder dansker: Et glimrende indkøb

Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF

Medier: Afsøger mulighed for at sælge FCK

‘Han står ikke til rådighed det næste stykke tid’

Lynscoring grundlægger ny Man Utd-nedtur

Carlo Holse med historisk præstation

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket