Knoldede baner, lange knopper, manglende returløb og en fanskare bestående af familie og venner.
Det er på mange måder et fint oprids af fodbold i Serie 2. Det er normalt også hverdagen i Holmegaard GB. Langfredagens kamp mod Brøndbys amatørhold var dog ikke som alle andre for den lille klub på Sydsjælland.
628 billetter var solgt til en mobiltribune i udebaneafsnittet, mens yderligere et par hundrede Brøndby-fans havde fundet vej til opvisningsbanen ti kilometer nordøst for Næstved.
Billederne fra opgøret taler for sig selv, mens Holmegaards formand, Michael Vangsgaard, stadig ikke kan få armene ned efter fredagens kamp, som iøvrigt endte med en hjemmesejr på 3-2.
– Det var helt vanvittigt. Vi har en gennemsnitsalder på førsteholdet på omkring 21-22 år, så for dem var det en once in a lifetime opportunity. Det har været fedt at være med til at arrangere. Vi har virkelig brugt masser af krudt på at skabe en god udebanesektion og oplevelse for alle involveret, siger han til Tipsbladet.

Michael Vangsgaard fortæller, at omkring 900 Brøndby-fans havde fundet vej til opgøret i Serie 2. Men hvordan får Holmegaard GB stablet sådan en kulisse på benene, tænker du nok?
– Tilbage i januar tog Alpha kontakt til mig og fortalte, at de gerne ville lave den her udebanetur til Holmegaard. Vi bød dem velkommen, og gjorde det klart overfor dem, at vi gerne så dem komme.
– I februar snakkede vi sammen igen, da billetterne snart skulle til salg. Alpha hjalp mig en hel del med udfordringer og ønsker, som om det havde været enhver anden Superliga-kamp. De tog også fat i Vestegns Politi, som gav stafetten videre til Sydsjællands Politi i forhold til, hvornår de tog fra Brøndby og flere andre ting. Så de kørte det enormt professionelt, hvilket var en fornøjelse at arbejde sammen med.
Udover 900 Brøndby-fans havde Holmegaard også mønstret omkring 1.100 fans, så man var tæt på 2.000 tilskuere til Serie 2-kampen. Til spørgsmålet om det er tilskuerrekord skal Michael Vangsgaard lige tørre grinet af først.
– Normalt plejer vi at komme 30 til 40 fans, så vi har haft 60 frivillige til at hjælpe med det hele. Opbakningen fra de frivillige har virkelig været stor, mens vi også måtte købe 1.500 pølser og 50 fustager øl.
Var det nok?
– De 50 fustager løb tør omkring midnat. Det var efter Brøndbys fans havde forladt stadion, så der kan du nok regne ud, at vi holdt en lille fest bagefter. Der fik vi drukket de sidste fadøl.
Har det været det hele værd?
– Vi samlede både Fensmark og Holmegaard samtidig med, at vi er kommet på landkortet. Vi har fået en masse ros for vores udebanesektion. Vi har fået af vide, at det var Superliga-niveau. Vi fik også masser af ros for vores priser, men også for den måde som vi gik til opgaven på.

Slutteligt vil formand i Holmegaard GB, Michael Vangsgaard, gerne sende en stor tak til Alpha og resten af de fremmødte Brøndby-fans.
– Jeg vil gerne tilføje, at Alpha har været en fornøjelse at arbejde sammen med. Vi i Holmegaard vil gerne sende en stor ros til dem. De har været imødekommende, og det har bare været et super godt forløb. Jeg vil gerne give udebanefansene en stor ros, for der har bare været god stemning parterne imellem.
Udover at levere god stemning, så er det store opbud af Brøndby-fans til klubbens Serie 2-kampe også en del af en protest mod Globall Football Holdings. Her ønsker man en værdiaftale, før man igen vil engagere sig og skabe stemning på Brøndby Stadion.
Michael Vangsgaard fortæller iøvrigt, at han mindes, at man tilbage i 1986 var omkring 600-700 tilskuere til en kamp mod Fremad Amager. Så tilskuerrekorden blev med længder distanceret, mens man efterfølgende kunne fejre oplevelsen og 3-2-sejren over Brøndbys amatørhold.
Tipsbladets fodboldkommentator, Stig Tøfting, har iøvrigt opfordret alle parter i Brøndby IF til at finde en fælles løsning, så stemningen vender tilbage på Brøndby Stadion.
LIVE
LIVE: FCK-profil ude mod FC Midtjylland
INTERVIEW
Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel
TRANSFER
BIF-flop på rampen: Har ambitioner om noget større
OPTAKT
FC Midtjylland – FC København
‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’
EKSKLUSIVT
Brian Priske overgår alle i ligaens historien
EKSKLUSIVT
‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!
OPTAKT
Brøndby IF – Lyngby BK
Forsvarer dansker: Alle ser potentialet
EKSKLUSIVT
Ser gode muligheder for FCK-transfer
Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’
Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede
Journalist åbner for chokskifte
OPTAKT
AGF – Sønderjyske
INTERVIEW
– Er det Alt for damerne, det her!?
MEDIE
Froholdts præstationer sender millioner til FCK
FANKLUBBEN
En stor skuffelse han skiftede til Brøndby
TOPNYHED
Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
I angreb: ‘De gør sig selv til grin’
Skidt lodtrækning for Danmarks U21-landshold
Antyder chok-beslutning
EKSPERT
– Disse to kan afløse Michael Carrick i Man Utd
FC København bekræfter transfer
Føler intet pres fra sin FCM-forgænger
EKSKLUSIVT
– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM
OPTAKT
Randers FC – Viborg FF
OPTAKT
Silkeborg IF – AC Horsens
DAGENS SPILFORSLAG
De Røde afviser Gul Fare
