Blev utålmodig i Brøndby: Er her ikke for at hvile

Brøndby-nordmand indrømmer, at han til tider var utålmodig i efteråret.



Det var ikke altid lige sjovt at være Sebastian Sebulonsen i sidste del af 2022. 

Det startede ellers godt. Nordmanden blev købt af Brøndby IF for en pæn millionsum, og han etablerede sig også hurtigt på backen under Niels Frederiksen.

I takt med at sommer blev til efterår vendte Sebulonsens situation sig imidlertid 180 grader. Den 29. august fik han sine sidste Superliga-minutter i efteråret, mens han var en af fire Brøndby-spillere, som Niels Frederiksen flåede af banen i første halvleg i pokalydmygelsen mod Aarhus Fremad tre uger senere. 

Nu er det forår, og Sebastian Sebulonsen er fortsat i Brøndby, men han erkender dog, at efteråret ikke altid var en dans på roser.

– Jeg spillede en del i starten, og så blev jeg en smule træt og fik en lille skade. Det var nok flere små ting, som i sidste ende betød, at det hele blev for meget, fortælller Sebulonsen til Tipsbladet.

Var der perioder sidste år, hvor du blev en smule utålmodig på grund af den manglende spilletid? 

– Selvfølgelig. Du vil altid gerne spille, og jeg er ikke her i Brøndby for at hvile mig. Jeg er her for at spille.  

– Men du er nødt til at få det bedste ud af det, når ikke du spiller. Selv om jeg ikke fik så mange minutter på banen, så følte jeg, at jeg lærte noget fra den periode, som jeg vil tage med mig videre i fremtiden. 

– I sidste ende var kurven nok bare fyldt af for mange små ting, erkender Sebastian Sebulonsen.

Backen fortæller også, at oplevelsen mod Aarhus Fremad ikke var en sjov en at være en del af, og efterfølgende var Sebulonsen end ikke i spillertruppen resten af året. Dette skyldtes en skade, som han havde pådraget sig.

GettyImages-1244088600
Sebastian Sebulonsen og landsmanden Henrik Heggheim var to af de spillere, som blev udskiftet i første halvleg mod Aarhus Fremad. Foto: Lars Rønbøg/Getty Images.

BIF-exit var aldrig et tema
Spoler vi tiden frem til april 2023, er Sebastian Sebulonsen fortsat at finde i Brøndby IF, og i sidste weekends nederlag til Viborg var han sågar i startopstillingen for første gang i Superliga-sammenhæng siden august sidste år. 

Det nød han trods det dårlige resultat, og målet for Sebulonsen er nu at få noget mere spilletid, og at holdet slutter af på en god måde. Derefter skal han spille U21-EM for Norge til sommer, hvilket bliver en speciel oplevelse for ham.

Tidligere på året, da transfermarkedet var åbent andre steder i verden, blev der ellers spekuleret i, om Sebulonsen var en af de spillere, som Brøndby skulle af med. Spilletiden havde været begrænset, og truppen skulle slankes. 

Det var dog aldrig på tale, at Sebulonsen skulle væk fra klubben.

– Jeg tænkte altid på at blive og vise mig godt frem lige fra start af i pre-season. Min mentalitet har altid været at kæmpe mig tilbage på holdet og vise fansene, at jeg nok skal bryde igennem i denne klub, fastslår han.

Her er første skridt igen at få kontinuerligt med spilletid, så han kan etablere sig på det nye Brøndby-hold under Jesper Sørensen.

Denne gang er kurven til gengæld ikke fyldt med små skader og andre besværligheder, som kan sætte ham tilbage i forhold til holdkammeraterne. 







Lars_Knudsen_130624 ► LIVE

LIVE: Dansk gyser – direkte i startopstillingen

FCM-boss: Det ændrede alt for Dario Osorio

AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked

Højlund trækker overskrifter: ‘Sender signal’

Det skriver britiske medier efter Danmarks sejr

FC København-spiller vender hjem med nul minutter

Afviste denne klub inden Superliga-transfer



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Bruun hylder dansker: ‘Fremtiden tilhører ham’

Forlader AGF af familiære årsager

Dani Carvajal millimeter fra overraskende skifte 

FCK har tilbagekøbsklausul: Åben for retur

Dansker kan skifte landshold: Jeg har muligheden



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Tidligere FCN-profil: ‘Kun FCK aktuel i Danmark’

AGF vil have mangemillionær på toppost

‘Han kommer til at passe perfekt ind i FCM’

Dommerekspert: Danmark snydt for soleklart straffe

‘Det dårligste hold nogensinde’

FCM-emne: ‘F*** det, jeg flyver ikke derhen!’

Forlod FC København – fik en højere løn i FCM

Manchester United i problemer? Han får et nyt pas



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Finale venter U21-landsholdet: ‘Kæmpestort’

Nævner Felix Beijmo: ‘Stak ud’

Kæmpe drama på Friis’ finske landshold

‘Det har jeg oplevet for meget med landsholdet’

Har smidt en ‘håndgranat’ før Danmark

Dansker talte med Damsgaard inden transfer

Vild FCK-kamp: ‘Jeg har aldrig set lignende’

Her er Diant Ramaj den næstbedste i verden

Hvis Riemer ryger: Bo Henriksen udpeger afløser

Hoff Thorup har stor succes – kan udløse klausul

Brøndby og FCK får enorme bøder efter derby