Boss afviser: Det er ikke 15 mio. plus Mads Døhr

Superliga-klubben FC Nordsjælland købte sidst i transfervinduet Mads Kristian Hansen i FC Midtjylland, men klubben afviser at have betalt 15 millioner kroner plus Mads Døhr Thychosen.



På sidstedagen i transfervinduet kom noget af en overraskelse, da FC Nordsjælland og FC Midtjylland indgik en aftale. Mads Døhr Thychosen tilbage til FC Midtjylland, og Mads Kristian Hansen til FC Nordsjælland.

Den 19-årige angriber Mads Kristian Hansen har ikke spillet meget Superliga-fodbold endnu, men han har vist sig godt frem på ungdomsniveau og scoret masser af mål i ungdommens Champions League.

Alligevel virker det itl at være en noget voldsom pris, som FCN har betalt. I hvert fald kunne flere medier rapportere, at FCM har fået 15 millioner kroner for angriberen samt Mads Døhr Thychosen.

Til podcasten Sort Snak sagde Claus Steinlein også, at man har fået en god videresalgsklausul på angriberen.

I FC Nordsjælland har de store forventninger til Mads Kristian Hansen, men man afviser, at beløbet er så stort, som det ellers har fremgået i medierne.

– Jeg kan i hvert fald sige, at det ikke er 15 millioner plus Mads Døhr, vi har betlat. Men hvor meget vi så har betalt, vil jeg ikke sige. For os er det en god spiller, og vi er glade for handlen, siger sportsdirektør i FCN Mikkel Hemmersam til Tipsbladet og fastslår:

– Vi har betalt en fin pris for ham. Men det er ikke det der beløb.

I FC Nordsjælland kommer Mads Kristian Hansen til en klub, hvor han ganske sikkert står til at få mere spilletid end i FC Midtjylland.

Man er glad for, at det lykkedes at købe den dygtige offensivspiller.

– Det lykkedes jo, fordi der var fire parter, der syntes, det var en god idé. Vi har kendt Mads Kristian Hansen i mange år, og han har spillet ungdomsfodbold mod vores hold mange gange. Vi mener, at han virkelig kan give os noget, så vi har været interesseret i ham længe. Det er ikke noget, vi har besluttet os for på sidstedagen i transfervinduet. Planlægningen har været i gang siden november, start-december, og så har vi eksekveret på det. Men Midtjylland har jo også været klar over, at det en god spiller og en fantastisk person, siger Mikkel Hemmersam og forklarer, at man omvendt var ked af at sige farvel til Mads Døhr Thychosen.

– Han kom fra FC Midtjylland og har været en god ambassadør i klubben, men da Midtjylland kom på banen, var det noget spændende, han gerne ville forfølge. På den ene side havde vi ikke lyst til at gøre det, men vi ville gerne anerkende det arbejde, han har leveret kombineret med en løsning, der tilgodeså Mads og Mads. Vi vil savne Mads Døhr, der var god for os. Men vi har også andre unge i truppen, der er klar til at levere.

Selv om det er atypisk, at FCN går ud og køber en ung dansk spiller for mange millioner kroner, er det alligevel ikke et strategiskifte, påpeger bossen.

– Det er vigtigt at sige, at strategien ikke har ændret sig, selv om vi har været aktive på transfermarkedet. Strategien i vores klub er at satse på spillere af egen avl. Men Mads Kristian Hansen har en profil, der passer godt ind til os. Han er ung, dansk og har et videreudvillingspotentiale, siger Mikkel Hemmersam.

FC Nordsjælland indleder forårssæsonen med et opgør mod Brøndby IF søndag den 20. februar. 

Mads Kristian Hansen har indtil videre spillet syv gange i Superligaen. Han har scoret én gang.







► LIVE

LIVE: Dansker præsenteret i Premier League-klub

Hylder dansker: Et glimrende indkøb

Pariserpoint i Manchester

‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter

Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.

‘De har Superligaens dårligste målmænd’

Lønfest i Superliga-klub: Store bonusser udbetalt



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’

Rundens Hold i Superligaen – 10. runde

Her kan du se Galatasaray mod FC Barcelona

Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel

Parken bekræfter: FC København kan blive solgt



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Denne klub bejler til Thomas Frank

Medier: Afsøger mulighed for at sælge FCK

Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien

I dialog med dansk stjerne? ‘Det er faktum’

Peter Sørensen kritiserer FCK-stjernes interview

Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes

Her kan du se Arsenal mod Lille

Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen

FC København snydt? ‘Har jo ikke styr på en skid’

Perez i kæmpe fadæse? ‘Det skulle ikke ud’

FCK-aktien højest i 17 år: ‘Ikke et sikkert tegn’

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’

Vilde tal fra topkamp: ‘Ikke dét, jeg betaler for’

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

– Hvorfor har de brugt så mange millioner på ham!?

Skrev kontrakt med Lyngby: Havde ikke andet valg

‘Han står ikke til rådighed det næste stykke tid’

– Jeg kan godt forstå, hvis FCK er rasende på ham!