Brøndby bankede AC Horsens i forårspremieren

Brøndby IF sprudlede i størstedelen af kampen i Jesper Sørensens trænerdebut og vandt 5-2 over AC Horsens.



Offensivprofilen Nicolai Vallys noterede sig for et hattrick, da Brøndby søndag slog AC Horsens med 5-2 i en livlig målfest på Brøndby Stadion.

Hjemmeholdets nye cheftræner, Jesper Sørensen, fik set sit mandskab fra gode og dårlige sider i kampen, der bød på både godt spil og sløsede defensive aktioner fra værterne.

Brøndby var bagud 1-2 ved pausefløjt, men trak i sidste ende det længste strå, fordi holdet var kynisk og ganske enkelt havde mere kvalitet end Horsens, der havde det svært, når værterne skruede op for tempoet.

Sejren betyder, at Brøndby placerer sig på ottendepladsen i Superligaen med 24 point efter 18 spillerunder. De blågule har dermed et point op til sjettepladsen, der i skrivende stund er besat af Randers FC.

AC Horsens har 22 point og falder til tiendepladsen efter søndagens nederlag.

Brøndby satte sig tungt på spillet fra første fløjt. Efter 31 minutter tog hjemmeholdet føringen, da offensivprofilen Nicolai Vallys prikkede bolden i mål på en ripost.

Herefter kom Horsens bedre med, og i det 40. minut udlignede østjyderne, da midtbanespilleren Moses Opondos indlæg ramte Brøndby-ankeret Joe Bell og gik i mål.

Fem minutter senere var Opondo på spil igen. Denne gang med et hovedstødsmål, der betød, at Horsens førte 2-1 ved pausen.

Brøndby slog tilbage i anden halvleg, hvor højrebacken Daniel Wass udlignede i det 55. minut. VAR tjekkede for hånd på bolden i opspillet, men målet fik lov at stå. To minutter efter udligningen tog Brøndby føringen på ny, da Ohi Omoijuanfo stak afsted og sparkede bolden i mål.

Med et kvarter igen udbyggede Nicolai Vallys til 4-2 ved at skovle bolden i mål efter klumpspil i Horsens-feltet. VAR tjekkede også her for offside, men målet fik igen lov til at stå.

Selvsamme Vallys cementerede Brøndbys sejr og noterede sig for et hattrick med en 5-2-scoring i det 83. minut. Målet blev til efter et flot opspil, som Anis Ben Slimane afsluttede med sin assist til Vallys.

I næste runde skal Brøndby op imod FC Midtjylland, mens Horsens brager sammen med Viborg.

/ritzau/






VM-LIVE: Drama – raser mod egne stjerner




LIVE

TransferLIVE: Det sker i dag eller i morgen

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Spændende melding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Usikker på Chido Obi-transfer

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Storroser 18-årig FCK-spiller

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Zorniger fremhæver transfervindue

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brasilien – Japan

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

De vil have Gaaei – her er prisen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

VM-Vækkeuret: Canada videre efter overtidsdrama

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub