Før Brøndby-målmand Marvin Schwäbe kørte på arbejde tirsdag formiddag, åbnede han lige telefonen for at gense den aktuelle stilling i Superligaen. For Brøndby ligger nummer et igen efter fire runder længere tilbage i tabellen.
– Ja, jeg tjekkede lige stillingen. Det var jo en fin morgen, siger den 25-årige tysker med et grin.
– Det føles selvfølgelig rigtig rigtig godt at ligge nummer et igen. Vi havde et par kampe eller tre, hvor vi ikke leverede og ikke fik nogle point, men nu er vi tilbage på sporet og har spillet nogle gode kampe, siger Marvin Schwäbe.
Og Brøndby-målmanden er ikke bange for at indrømme, at han drømmer om mere.
– Det er menneskeligt at drømme om, hvor fantastisk det ville være at ligge nummer et, når sæsonen er slut, men det er stadig en meget lang rejse frem til slutningen af maj.
– Nu har vi tre kampe tilbage inden jul, og det er tre meget vigtige kampe. Og lige nu er den vigtigste den på mandag i Aarhus.
– Der er jo en forhistorie mellem de to klubber, og selv om der desværre ikke kommer nogle tilskuere, så skal vi stadig vise, at vi fører Superligaen, og at det er der, vi vil ligge frem til jul. Så vi skal vinde de næste kampe, siger målmanden, der allerede har været på noget af en rejse med Brøndby IF.
Han blev hentet af Alexander Zorniger i sommeren 2018 som afløser for Frederik Rønnow, men det virker som meget længe siden, for selv om der kun er gået to-et-halvt år, er der sket virkelig meget i klubben.
Læs også:Rundens Hold i Superligaen – 10. runde
– Det første halve år var meget kaotisk og ikke så nemt. Vi havde en god start, som jeg husker det, men så røg vi ud af Europa og tabte til FCK, og så blev det virkelig et hårdt efterår.
– Før jeg kom, havde man været tæt på at vinde mesterskabet, så det var selvfølgelig forventningen igen, men så skete der noget helt andet, og vi måtte kæmpe for at komme i top seks. Så overtog Martin [Retov], og vi spillede lidt bedre og gjorde det så godt, som vi kunne for at komme i Europa med en fjerdeplads, hvilket lykkedes, samtidig med at vi også kom i en pokalfinale.
– Så vi sluttede okay, og så kom Niels til og løftede tingene yderligere, samtidig med at vi har stået sammen som et hold, siger målmanden, der undervejs har sagt farvel til holdkammerater og profiler som Dominik Kaiser, Kamil Wilczek, Hany Mukhtar og Benedikt Röcker, men nu alligevel fører Superligaen i selskab med en flok talenter, han næppe havde hørt om for et par år siden.
– Ja, det er en god historie, siger han med et grin.
– Hvis vi går tilbage til pre-season før denne sæson, så tror jeg ikke rigtig, at der var nogen, der forventede, at vi kunne få den start, som vi har leveret, og også hvordan vi nu har rejst os fra et par lortekampe, som vi har gjort.
– Men vi holder sammen som et hold. Vi har mange unge spillere på holdet, men de leverer, så der er ikke andet at sige, end at de gør det godt, hele holdet gør det godt, og det er meget vigtigt. Og det er derfor, at vi vinder.
Og Marvin Schwäbe har også selv ramt en god og stabil form i dette efterår efter et par svingende sæsoner i Brøndby-målet.
– Ja, jeg synes, at jeg er i min bedste form her indtil videre. Vi træner hele tiden de små detaljer med vores målmandstræner Claus [Fallentin], og vi træner meget, så vi gør vores bedste med gode træninger og gode øvelser fra Claus. Det er godt for hele målmandsgruppen, og jeg synes, at vi alle tre har forbedret os meget, siger førstekeeperen foran Mads Hermansen og Michael Tørnes.
Læs også:Rasende Brøndby-træner: Jeg smadrede min ene hånd
Ærgrer sig over Lyngby-scoring
Selv om det altså går bedre og bedre, er der en enkelt ting, der tydeligt irriterer den tyske målmand. For selv om Brøndby ligger nummer et og har vundet syv af 10 ligakampe, så har han kun holdt nullet en enkelt gang.
Og i går aftes mod Lyngby gik det også galt – i dommerens overtid.
– Skal vi virkelig snakke om det…, som han siger med et suk.
– Det er hårdt som målmand ikke at få det clean sheet. Specielt når man fører 4-0 med et par minutter tilbage. Bagefter spørger man da også sig selv, hvorfor vi ikke kan holde fast det sidste lille stykke også og blive på tæerne til det sidste fløjt.
– Men det var en mærkelig situation med den der VAR-vurdering. Det føltes, som om den tog fem minutter, selv om det nok kun var et enkelt, og så tog de pludselig hjørnesparket hurtigt, mens vi ikke var helt klar. Det er selvfølgelig ærgerligt, når vi nu har spillet en god kamp, siger Schwäbe, der i frustration over den sene reducering satte et støvleaftryk i stolpen.
– Ja, for de fleste tilhængere er det nok ligegyldigt, om vi vinder 4-0 eller 4-1, men for en målmand gør det en forskel, siger keeperen, der har kontraktudløb med Brøndby til sommer.
Hans landsmand Anthony Jung står i samme situation og har åbent snakket om hjemve, men Marvin Schwäbe har ikke lagt sig lige så fast på fremtiden – som han i øvrigt heller ikke har vendt med Brøndby endnu.
– Nej, det kan jeg ikke sige så meget om endnu. Måske kan vi snakke om det efter jul. Lige nu handler det om at levere som hold i de næste tre kampe. Det er det, der betyder noget, og så må vi se på det andet bagefter, siger keeperen, der dog godt vil forholde sig til Jungs udmelding om hjemve.
– Uanset hvor man kommer fra, er det altid rart at spille fodbold i sit hjemland, men man ved aldrig, hvad der sker. Kommer der et tilbud fra England? Kommer der et tilbud fra Brøndby? Jeg vil bare det bedste for mig og min fremtid, siger Marvin Schwäbe – fra toppen af Superligaen.
Læs også:Skarpe Brøndby tager førstepladsen
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
Læs også:Superligaens bedste: Jesper Lindstrøm og så alle de andre
LIVE
TransferLIVE: Burnley tavs Jacob Bruun Larsen
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’
EKSKLUSIVT
‘Hvad fanden skulle han lave i Brøndby nu?’
TOPNYHED
‘Det kommer til at blive virkelig hårdt’
AVIS
Afgørende for FCK-transfer – byder 34 millioner
TOPNYHED
‘Jeg har dem som storfavorit til at rykke ned’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
STORT INTERVIEW
Vildt skifte til Danmark: Lamine Yamal kigger med
INTERVIEW
FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 10 talenter der kan brage igennem i SL
MEDIE
Jagter kæmpe Premier League-stjerne
TOPNYHED
Frygter for Tullbergs fremtid: ‘Det er alvorligt’
TIPSBLADET SPECIAL
Jagtet af FCK: Han laver flere fejl end Kotarski
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Hillerød afviser bud på Saman Jalaei
NYHEDER
Osula får stor rolle i Newcastle
Her kan du se de danske hold i Europa
MEDIE
Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf
TOPNYHED
Forrygende besked til Jesper Lindstrøm
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
INTERVIEW
Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’
INTERVIEW
Hængemuler i Lyngby: ‘Han var noget helt særligt’
TIPSBLADET SPECIAL
På vej til FCK: Her er han ligaens konge
NYHEDER
Brøndby-flop: De henter Carl Björk
EKSKLUSIVT
Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?
MEDIE
‘En retur til Wolfsburg virker usandsynlig’
OPTAKT
FC København – Lyngby BK
OPTAKT
AGF – Brøndby IF
OPTAKT
Viborg FF – OB
TOPNYHED
Spår FCK-fiasko
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TOPNYHED
Dansk duo trækker overskrifter i Italien
OPTAKT
AC Horsens – FC Nordsjælland
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København nærmer sig køb af Sørensen
RØVEN I KLASKEHØJDE
