Brøndby-lejren: Sådan står vi før topkampen

Brøndby står godt til topkampen mod FC Midtjylland, der dog må regnes som favoritter ifølge Niels Frederiksen.



I næste runde byder Superligaen på en vaskeægte topkamp, når rækkens førerhold, Brøndby, gæster den nærmeste forfølger, FC Midtjylland, der har et enkelt point færre.

Man kunne derfor foranledige sig selv til at kalde dette en tidlig guldkamp, men sådan vil Brøndbys cheftræner, Niels Frederiksen, dog ikke se på det.

– Sådan betragter vi det ikke, men vi glæder os enormt meget til kampen mod Midtjylland, der helt objektivt er et af de bedste hold i rækken. Det er altid svært at spille deroppe, så vi kommer vel lidt derop som undertippede.

– Vi har tænkt os at bide fra os og glæder os rigtigt meget til den udfordring. Jeg tror, det bliver en rigtig fin kamp, siger Niels Frederiksen.

Som optakt til topkampen blev Vejle besejret med 2-1 søndag aften, og derfor er det ifølge Brøndby-træneren da også et hold i topform, der kommer til udekampen mod FC Midtjylland.

– Jeg synes, vi står rigtigt godt. De seneste seks kampe har vi fem sejre og en uafgjort, vi er det mest scorende hold i ligaen og har den største målforskel.

– Hvis man samtidigt kigger lidt positivt på det, så ved vi, at vi kan præstere endnu bedre. Så kan man kun spørge sig selv, hvad det ikke kan ende med, siger træneren.

Den betragtning er Brøndbys ene topscorer Jesper Lindstrøm enig i, og han ser frem til at revanchere efterårets duel mod midtjyderne, hvor Brøndby smed en 2-0-føring og tabte 2-3 på en scoring dybt inde i tillægstiden.

– Jeg synes, vi står godt. Det var måske ikke den bedste præstation mod Vejle, men vi har ti point i de seneste fire kampe, så jeg synes, vi står godt, siger Jesper Lindstrøm og uddyber:

– Jeg synes altid, vi er ekstra gode mod de gode hold. Sidste gang vi spillede mod Midtjylland dummede vi os til sidst, men vi spillede godt. Så kan vi spille på samme måde derovre, som vi gjorde på hjemmebane, så synes jeg det ser godt ud.

Niels Frederiksen har også planer om at gense de to holds seneste møde med håbet om en gentagelse af de første 60 minutter, men med en afslutning, hvor Brøndby denne gang holder føringen hjem.

– Jeg tror nok, at jeg kommer til at kigge den kamp i gennem igen. Specielt de første 60 minutter for at finde ud af, hvad der egentligt lykkedes så godt. Det kunne jo godt være, at vi skal prøve at gøre noget af det samme igen, siger Brøndby-træneren.

FC Midtjylland vandt i fredags 2-0 på udebane over AaB, og midtjyderne kommer derfor ligeledes til topkampen med en frisk sejr i bagagen.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Usikker på Chido Obi-transfer

Zorniger fremhæver transfervindue

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Holland – Marokko



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Spændende melding

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Tyskland – Paraguay

Brasilien – Japan

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

De vil have Gaaei – her er prisen

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Transferbombe på vej

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!