Brøndbys svære kunst i at erstatte Lindstrøm

SERIE: Tipsbladet tjekker, hvilke spillere Superliga-klubberne har brugt i efteråret. I Brøndby er man godt på vej med ungdomsarbejdet – men de større udenlandske navn fylder fortsat.



Brøndby IF’s trup har nu i et par sæsoner givet god plads til spillere, man enten selv har uddannet eller fundet i en relativt tidlig alder i andre danske klubber.

Processen er stadig ikke forfinet, og selvom det kan lyde helt absurd efter at have solgt Jesper Lindstrøm til Eintracht Frankfurt og Morten Frendrup til Genoa, mangler Brøndby faktisk stadig lidt bredde og dybde i de unge, egenudviklede årgange.

Det er derfor, man har suppleret udefra med lovende unge som Anis Ben Slimane og Yousef Salech, og svenskerne Oskar Fallenius og Rasmus Wikström, og over tid er forhåbningen stadig at få endnu flere spillere i truppen og idealopstillingen, der har været i Brøndby siden børneårene.

Spillere som Jesper Lindstrøm hænger ikke på træerne, og selvom billedet i Brøndby er et helt andet end for tre-fire år siden, hvor klubben var en af dem i Nordeuropa med flest udenlandske spillere på banen, kan man stadig ikke bare organisk erstatte en Jesper Lindstrøm med næste mand fra ungdomsafdelingen.

Når det er sagt, fylder erfarne udenlandske spillere selvfølgelig stadig noget i klubben, og med det tredjestørste budget i ligaen kommer det ikke til at ændre sig og bør heller ikke gøre det – ja faktisk kan Brøndby over tid sagtens få endnu større navne i den kategori, som man ser i FC Midtjylland og FC København.

Efteråret 2021
Klubtrænet: 22,8%
Landetrænet: 42,7%
Udlandet: 34,5%

Spillere
Klubtrænet: 7
Landetrænet: 9
Udlandet: 10


Efteråret 2020
Klubtrænet: 29,2%
Landetrænet: 21,1%
Udlandet: 49,7%

Spillere
Klubtrænet: 6
Landetrænet: 4
Udlandet: 10


SÅDAN BLEV UNDERSØGELSEN TIL
I den analyse har vi delt alle spillere i de 12 Superliga-klubber, der har været på banen i efteråret i Superligaen, op i tre kategorier.

Vi har benyttet UEFA og DBU’s kriterier for, hvor en spiller er ’home grown’, eller egenudviklet, fordi disse kriterier styrer, hvilke spillere klubber i Danmark og resten af Europa må registrere i deres førsteholdstrupper til nationale og europæiske klubkampe.

For at være egenudviklet i en klub skal en spiller have tilbragt mindst 36 måneder der mellem sin 15- og 21-års fødselsdag.

Tiden før og tiden efter de fødselsdage betyder selvfølgelig også noget for en fodboldspillers udvikling og dygtighed, men for at have et fælles kriterium til at måle alle Superliga-spillere og de 12 klubber går vi ud fra denne regel.

På et enkelt punkt fraviger vores undersøgelse i Tipsbladet UEFA’s ’Home Grown’-regler en smule. Ifølge reglerne må Superliga-klubberne i denne sæson frit benytte såkaldte B-spillere, som er spillere født i årgang 2000 eller senere.

I Tipsbladets undersøgelse har vi i de tilfælde, hvor en sådan ung spiller allerede har spillet 36 måneder i en klub og dermed i resten af sin karriere vil kvalificere som klubtrænet det pågældende sted, registreret spilleren som udviklet i den klub.

Det betyder for eksempel, at vi har registreret Brøndbys Anis Ben Slimane som klubtrænet i AB, hvor han har tilbragt mere end 36 måneder siden sin 15-års fødselsdag, og fordi Slimane aldrig vil få mulighed for at blive klubtrænet i Brøndby IF. I DBU’s regelsæt tæller Slimane, som er født i årgang 2001, dog som B-liste-spiller i denne sæson.

Vi har valgt denne fremgangsmåde, fordi vi i denne historie er interesseret i, hvor spillerne har fået den væsentligste del af deres fodboldopdragelse, ikke om klubberne via B-liste-spillere hentet i andre klubber på kort sigt har mange unge spillere.





TransferLIVE: Her er Lewandowskis nye klub




LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Usikker på Chido Obi-transfer

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Zorniger fremhæver transfervindue

Spændende melding

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Brasilien – Japan

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Tyskland – Paraguay

De vil have Gaaei – her er prisen

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Holland – Marokko

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”