FCK blokerer Roonys landsholdsudtagelse

AGF, FC København og FC Nordsjælland vil ikke slippe svenskere til landsholdet i januar.



Det svenske fodboldlandshold skal til januar på træningslejr i Portugal, men det bliver uden flere potentielle landsholdsspillere fra Superligaen.

Det har landstræner Janne Andersson afsløret på et pressemøde tirsdag, da han udtog sin trup, der har karakter af et ligalandshold uden de helt store profiler.

– FC Nordsjælland, AGF, FC København og FC Midtjylland vil af forskellige årsager ikke slippe deres spillere, siger Janne Andersson ifølge Expressen.

Hovedårsagen er formentlig, at Superligaen bliver sparket i gang i midten af februar, og de danske superligaklubber indleder deres forberedelser allerede tidligt i januar.

Den svenske landsholdstur ligger uden for landsholdsterminerne, og derfor kan de danske klubber undlade at sende spillere afsted.

Det er dog ikke alle klubber, der har blokeret for landsholdsudtagelser. OB lader således Armin Gigovic rejse med til Portugal.

Janne Andersson fortæller, at der ville blive skrevet historie, hvis ikke FCK havde besluttet at holde Roony Bardghji hjemme.

Med sine blot 17 år ville han blive den yngste debutant på det svenske landshold nogensinde, hvis han var kommet i kamp mod enten Island eller Finland, som Sverige møder i Portugal.

Janne Andersson fremviste på tirsdagens pressemøde den liste af spillere, der skal med til Portugal. Den ville Roony Bardghji have stået på, fortalte han.

– Det er sikkert, at jeg ville have udtaget ham. Han er en interessant spiller, som vi diskuterer, siger landstræneren.

Flere store navne er udeladt af den svenske trup. Det gælder blandt andre Alexander Isak, der lige nu er den yngste debutant i svensk landsholdshistorie.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Usikker på Chido Obi-transfer

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Spændende melding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zorniger fremhæver transfervindue

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Storroser 18-årig FCK-spiller

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Holland – Marokko

Meldes tæt på storklub

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

De vil have Gaaei – her er prisen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet