‘Der er ikke nogen, som skal misforstå mig’

FC København ser frem mod søndagens derby, selvom de har under 72 timer til at forberede sig til opgaven. Det giver også nogle anderledes spiseoplevelser, når et derby spilles klokken 12.00.



TIPSBLADET (Parken): Om få timer går det løs på Brøndby Stadion, når FC København kommer på besøg.

For de to hold er det den største kamp på kalenderen, og man kan nok godt forvente masser af tænding og intensitet på både banen og lægterne.

Cheftræner for FC København, Jacob Neestrup, ser i hvert fald frem til derbyet.

– Det bliver en kæmpe fodboldkamp og et stort event, som vi i øvrigt her i Danmark skal huske at sætte pris på. Der har vi noget, som mange andre ikke har. Vi ved, der bliver tryk på, og det bliver to hold, som vil spille med høj tænding.

– Selvom det er en kliché, så er det sjove ved derbies, at dagsform og placering i tabellen ingen betydning har for det, der kommer til at ske i morgen (i dag, red.), siger han til Tipsbladet og den fremmødte presse efter lørdagens træning bag lukkede døre i Parken.

Hvor Brøndby IF har haft en uforstyrret træningsuge, har FC København været i Sevilla torsdag og spille Conference League. Dermed har gæsterne under 72 timer til at forberede sig og restituere frem mod derbyet.

Den problematik – læs mere her – påpegede Jacob Neestrup allerede efter 1-1-kampen mod Real Betis og uddyber nu.

– Vi har haft en fin træning i dag, så vi forbereder os på samme måde. Der er ikke nogen, som skal misforstå mig, da jeg ikke har nogle problemer med, at vi spiller hver tredje dag.

– Det handler om tidspunktet. Sikkerhed er sikkerhed. Men hvis det ser sådan her ud i fremtiden, og det har jeg også sagt til dem over mig, så må man kigge på, at derbies måske skal ligge på andre tidspunkter.

Vil det så sige, at hvis kampen blev spillet klokken 18, så ville det…

– Det er sådan, det er, ja. Det giver længere restitutionstid, men jeg vil ikke kommentere mere på det. Vi kommer til at stå klar i morgen, og det ændrer kamptidspunktet ikke på. Om vi spillede klokken fem om morgenen, ville vi være klar, siger Jacob Neestrup, der ikke har skænket det mange tanker, at Jesper Sørensen ikke kommer til at stå på sidelinjen søndag grundet sit røde kort mod AGF.

Jacob Neestrup fortæller i øvrigt, at Giorgi Gocholeishvili til forskel fra truppen i Sevilla er kampklar mod Brøndby IF.

280386

Foto: Alamy

Pasta til morgenmad
Et kamptidspunkt klokken 12.00 giver også nogle finurlige madoplevelser fra morgenstunden. Det skal flere af FC Københavns profiler lige indstille sig på.

– I morgen vil jeg formentlig kun spise ris og kylling meget tidligt om morgenen. Derudover er meget det samme udover at ens varme måltid spises på et noget andet tidspunkt end normalt, siger Kevin Diks, hvis holdkammerat William Clem også må stille vækkeuret tidligere end på normale kampdage.

– Det er da lidt mærkeligt. Det er ikke så tit, jeg har prøvet det, men det (at spise pasta tidligt, red.) er en del af det, når jeg skal sætte mig ordentligt op. Det må jeg indrette mig efter, siger William Clem.

Også Thomas Delaney skal mentalt forberede sig på at spise spaghetti til morgenmad. Men når det så er overstået, ser han målrettet frem mod kick off klokken 12.00.

– Jeg glæder mig til derby uanset om det er herinde eller på Brøndby Stadion. Det er en fed oplevelse. Jeg synes også, udviklingen både spillemæssigt og på tilskuerpladserne går i den rigtige retning. Der er mange på plads, god stemningen og fin fodbold, siger Thomas Delaney og tilføjer:

– Jeg synes, det (derbyet mellem FCK og Brøndby, red.) kan noget. Det kan rigtig meget. Det er måske ikke det største, jeg har spillet. Men når man tager det i betragtning, at det spilles i Danmark, så er der i hvert fald enkelte kampe, som står ud hos mig herhjemme, sammenlignet med andre derbies jeg har spillet, siger Thomas Delaney, som forklarer, hvad der er så specielt ved at gå på banen til et derby.

– Det er lyden. Det er starten. Når du kommer ind på stadion før kamp, finder du ikke særlig mange steder i Europa, hvor der er tilskuere på stadion meget tidligt. Det handler nok om, at der bliver serveret alkohol på tribunerne. Men det betyder ikke, at man ikke kan sætte pris på det. Så allerede når vi kommer til stadion er der gang i den, og lydniveauet er også rigtig godt internationalt set.

Thomas Delaney har efter en lang karriere i udlandet spillet flere forskellige derbies. Nordderby mellem Hamburger SV og Werder Bremen, mens han i Dortmund flere gange optrådte i Revierderbyet mellem Dortmund og Schalke 04.





LIVE

TransferLIVE: Neestrup og co. tæt på topangriber

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

FC København-farvel rykker nærmere

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Tæt på kæmpetransfer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Spændende melding

Brasilien – Japan

Zorniger fremhæver transfervindue

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Usikker på Chido Obi-transfer

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt