Derfor går Superligaen tidligt på ferie

Der er ikke umiddelbar udsigt til flere Superliga-kampe under varme himmelstrøg i de kommende sæsoner. 



Solen skinner, banerne er grønne og alt er klar til lækker Superliga-bold. Men det bliver der ikke noget af i Danmark, for Superligaen er netop gået på ferie mandag den 20. maj og skal først i gang igen om to måneder, når kalenderen viser 19. juli. 

Det er der blevet udtrykt ærgrelse over hos både klubber, fans og medier, for hvorfor gå på sommerferie, når vejret er godt, når man samtidigt spiller kampe i både marts og december, hvor hverken baner eller vejrforhold er til andet en knokkelfodbold i handsker og lange underbukser? 

Hos DBU Turnering, der har stået for programlægningen af Danmarksturneringen, er der dog ikke meget at gøre. 

– Vi opererer med den datoplan, som klubberne selv vedtaget i Divisionsforeningen. Vi planlægger datoerne halvandet år frem, så denne sæsons datoer er faktisk fastlagt tilbage i januar 2012. Dengang var det et ønske fra klubberne, at Superligaen og 1. division sluttede samtidigt, fordi man alligevel har samme sæsonforløb med 12 hold og 33 kampe. Det betyder også meget for oprykkerne, at de slutter samtidigt med de øvrige Superliga-hold, så man kan forberede sig til næste sæson på samme vilkår, siger Peter Ebbesen, leder af DBU Turnering, til tipsbladet.dk.

– Man skal også tage hensyn til internationale slutrunder. I denne sæson er der for eksempel U/21-EM i Israel, og da man planlagde Superliga-programmet for halvandet år siden, vidste man ikke, om Danmark ville være med. Man kunne ikke vide, om der ville være hold med flere U/21-spillere, som man jo kan risikere at skulle undvære til vigtige kampe, tilføjer han. 

Så selvom flere klubber – – har udtrykt ærgrelse over at turneringen slutter allerede nu, har de selv været med til at beslutte det. 

– Det er spændende at diskutere, og der er mange hensyn at tage, men vi er da alle enige om, at det kunne være sjovere at spille, når vejret er til det. Men klubberne har selv besluttet det i Divisionsforeningen, og selvom der er et flertal for det, kan mindretallet jo godt være uenig.

– Det er svært at imødegå samtlige interesser. Jeg har oplevet, at træneren i nogle klubber har brokket sig over beslutninger, som klubbens egen direktør har været med til at træffe. For eksempel omkring vintervejret. Jeg vil ikke hænge nogen ud, men for eksempel var Lynge Jakobsen selv med i det programudvalg, der besluttede at spille kampe tidligt i marts i år samt i februar næste år. Han mente, at banerne nok skulle være klar til det, men samtidigt har Kent Nielsen jo stået flere gange i denne sæson med sne til knæene og ærgret sig. Sådan er det jo med de her øjebliksbilleder, fortæller Peter Ebbesen. 

I fremtiden bliver det umiddelbart svært at gøre det meget anderledes end i denne sæson. I næste sæson går Superligaen allerede på ferie den 18. maj, fordi man på grund af VM-slutrunden i Brasilien skal sende spillerne tidligt på ferie for at lade op. Dog er der et lille håb i horisonten. 

– Både i FIFA og UEFA diskuteres der på politisk niveau, hvordan strukturen skal være ved slutrunder og i Champions League og Europa League. Det kan åbne for, at vi kan fortsætte turneringen lidt længere, men under alle omstændigheder bliver det næppe senere end i begyndelsen af juni, fordi de danske hold, der skal med i Europa, skal tilmeldes via UEFA i god tid, fortæller Peter Ebbesen. 

Der er derfor ikke umiddelbart klar udsigt til de store ændringer omkring Superliga-kampenes placeringer. Et håb kan være, at man i UEFA barsler med at lægge U/21-EM i de lige år, så der ikke fremover skal være nogen slutrunder i ulige år. Det kan åbne muligheden for senere sæsonafslutninger i ulige år.

Tipsbladet.dk har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen, men det er i skrivende stund endnu ikke lykkedes. 





LIVE

TransferLIVE: AaB henter tidligere Inter-talent

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’

OB henter forsvarstalent i Brøndby

Afsløring: FC København nærmer sig køb af Sørensen

Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’

Beijmo med kontant AGF-udmelding



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Kasper Høgh jagtes af storklub – spår spotpris

Randers FC – Silkeborg IF

Her kan du se AGF mod Lech Poznan

Superliga-LIVE: FCM-chok – stjerne slemt skadet

FC København interesseret i Jonas Kersken

AGF får drømmelodtrækning i Champions League



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

På blokken i Brøndby – drømmer om udlandet

Ny FCK-juvel? ‘Han excellerer på de områder’

Udeladt – kan slet ikke spille

‘Jeg tror, at de skuffer fælt’

‘Der er ikke styr på noget som helst i FCK’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

‘De har haft det værste transfervindue’

Afsløring: Plot-twist for FCK – skifter sin agent

De har genoptaget dialogen med Mathias Jensen

Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold

Møde i Barcelona – vil have Guardiola som træner

Roony Bardghji og Barcelona er uenige

AC Horsens – FC Nordsjælland

Her er VM-turneringens hold

Afsløring: AC Horsens scorer stort millionbeløb

Dansk duo trækker overskrifter i Italien



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Superliga-træner måtte give meget svær besked

Raser inden FCM-brag: ‘Uacceptabelt!’

Afsløring: FCK trækker sig efter afviste bud

Her er AGF, FCM, FCN og FCK’s mulige modstandere