FC Nordsjælland er blevet en søsterklub rigere, efter ejerne i Mansour Group har investeret et milliardbeløb for at få et hold i MLS.
Det nye hold skal ligge i San Diego i det sydlige Californien, og man debuterer i den bedste amerikanske fodboldrække i foråret 2025.
Der er ifølge Right To Dreams tekniske direktør Flemming Pedersen ikke grund til bekymring blandt FC Nordsjællands fans over at blive del af en multiklub-model. (Læs den historie her)
Interessante USA
Men hvorfor udvide i USA, når man nu har et succesrigt hold i Superligaen?
Det har Tipsbladet talt med Flemming Pedersen om i et længere interview omkring det nye projekt, der blev offentliggjort om aftenen torsdag 18. maj.

Flemming Pedersen med FCN-målmand Andreas Hansen.
– Right To Dream har haft et samarbejde med amerikanske universiteter og skole stort set siden begyndelsen i 1999, og også med enkelte uddannelsesinstitutioner i England. Her har Right To Dream sendt de elever, der enten primært vil være studerende eller som vil være ‘student athletes’, til USA. Det har givet et stort netværk. Og det betyder også, at der spiller en række tidligere Right To Dream-studerende i MLS, fordi de er blevet draftet af klubben i ligaen, siger Flemming Pedersen til Tipsbladet.
– Med det samarbejde med skoler og universiteter var det oplagt på et tidspunkt at starte noget op. Det kunne enten være ved at overtage en klub eller at starte en ny, og så har udfordringen at finde ud af, hvor det skulle være, og hvordan projektet skulle se ud, siger Flemming Pedersen.
– Vi havde en klub i Baltimore oppe at vende, en klub der skulle spille i USL, der fungerer som næstbedste række i USA.
– Der var også andre muligheder i USA, men der betød det noget for os, at MLS var med til at presse på for at få os ind, fordi de gerne vil have Right To Dreams model ind i ligaen. Så endte det med, at vi sammen med den indfødte gruppe Sycuan Nation starter et hold i San Diego.
Stort opland
San Diego ligger i Californien umiddelbart nord for grænsen til Mexico og den mexikanske storby Tijuana.
Der bor flere millioner mennesker omkring og nord for San Diego, og den nye klub, der kommer til at hedde San Diego FC, kommer i de amerikanske regler til at være førstevælger til talenter i den 40 millioner indbyggere store stat Californien sammen med de to Los Angeles-klubber LA Galaxy og Los Angeles FC samt San Jose Earthquakes, der ligger oppe umiddelbart syd for San Francisco.
I USA er arbejdet med fodboldtalenter generelt langt mere uorganiseret end i Europa, da skoler og universiteter står for en stor del af talentarbejdet.

Efter årtiers tilløb ser MLS endelig ud til at vokse sig stort i disse år, og med udsigt til en markant større tv-aftale om få år og større økonomiske muligheder for ligaen i USA, der har rundet 330 millioner indbyggere, valgte familien Mansour at gå efter et hold i MLS, selvom der har været et væld af andre muligheder i fodboldverdenen og i Europa.
– Right To Dream har lavet undersøgelser af det. Der er et kæmpe, uudnyttet potentiale, både i San Diego-området og i USA som helhed. Med den model, vi har for talentudvikling og rekruttering, tror både vi og MLS, at Right To Dream kan komme ind og gøre en forskel, siger Flemming Pedersen.
– Hvis vi går ind og sætter struktur på vores talentarbejde, som vi har gjort her i Right to Dream, så mener vi at kunne tage nogle skridt, altså systematisere talentudviklingen. Og så med fokus på det systemiske, fordi at fodbold er et systemisk spil. Hvor USA, lidt ligesom England, tænker lidt mere individuelt.
– Der er vi sikre på, at vi med vores kollektive tankegang kan gå ind og optimere talentarbejdet, både i vores nye klub i San Diego og i USA generelt. Det er vores talentarbejde, MLS er meget nysgerrig på, fordi vores tilgang er helt anderledes end den, der generelt bruges i USA i dag, siger Flemming Pedersen.
Nye talenter til førsteholdene i Danmark og USA
Når man skruer op for talentarbejde, kommer frugten i form af stærke førsteholdsspillere som regel hverken inden for de første tre måneder eller tre år.
Der skal findes dygtige børn og teenagere, udviklingsarbejdet skal forfines, og i dette tilfælde skal et førstehold i MLS stables på benene.
Men over tid håber og tror man i Right To Dream, at der kommer amerikanske spillere til FC Nordsjællands Superliga-hold fra det projekt i MLS, ligesom man gerne ser trænere og spillere flytte på tværs af klubberne og de to akademier, man foreløbig har i Afrika i Ghana og Egypten.

Næste skridt er at få hyret en ledelse, der skal stå for det daglige arbejde i San Diego, der ligesom klubben i Farum og de to førnævnte akademier skal operere frit inden for de overordnede strategiske rammer omkring spillestil og talentudvikling, Right To Dream fastlægger.
– Vi kommer til at ansætte nogle meget kvalificerede medarbejdere, og også nogle med meget stor international erfaring. Vi ser for os, at der vil være kæmpestore synergier i det samarbejde, som vi får på tværs mellem de to klubber. Vi har også de to akademier i Egypten og Ghana, men på klubniveau vil der kun være FC Nordsjælland og San Diego, siger Flemming Pedersen.
– Der kommer helt klart en masse lederudveksling og trænerudveksling på tværs af de to klubber. Vores egne trænere kan få mulighed for at være en periode i USA for at hjælpe omkring akademiet eller førsteholdet i San Diego, og hvis vi har trænere i Right To Dream-regi, der er rejselystne, giver det her os en ekstra mulighed for at holde dem internt i stedet for, at de tager til en anden klub i Europa, eller hvor de nu gerne vil hen. Vi forventer da også, at nogle af vores danske trænere kan få lyst til at tage til Egypten og være del af etableringen af akademiet der, når det snart står færdigt, siger Flemming Pedersen.
At få succes i USA
Pedersen, der var cheftræner i FC Nordsjælland indtil årsskiftet, hvor han efter eget ønske skiftede over i rollen som teknisk direktør med udsigten til at arbejde med det ny USA-projekt, glæder sig til at se Right To Dreams model i aktion i USA.
– Vi elsker stadigvæk at vinde. Vi vil meget gerne vinde. Men skal være på vores måde at gøre tingene på. Hele miljøet og kulturen skal være grundlaget for at lave resultater, hvad end det er på en fodboldbane eller i form af en positiv indvirkning på unge menneskers liv.
– Det hele er bygget op omkring, at vi har tillid til hinanden. Vi giver tillid. Det er ikke noget, man først skal gøre sig fortjent til. Og det er en af de store årsager til, at vi kan få unge mennesker til at blomstre. De mærker, at vi tror på dem, siger Flemming Pedersen.
MLS har siden 2015 fået 11 nye klubber med St. Louis SC som seneste debutant her i foråret 2023.
Ligaen har som tommelfingerregel krævet, at nye klubber byggede et nyt stadion.
Men da Snapdragon Stadium i San Diego åbnede sidste år og passer i størrelsen (35.000 tilskuere) og i faciliteter, skal Mansour Group og Saquan Nation ikke bygge et nyt stadion men deler i stedet hjemmebanen med kvindeholdet San Diego Wave og San Diego Aztecs, der er et universitetshold i amerikansk fodbold.
LIVE
TransferLIVE: Går på rov i FC Nordsjælland
MEDIE
Bombe: Real Madrid henter stjerne – her er prisen
Chok for FC København-kending: ‘Jeg føler med ham’
TOPNYHED
– Jeg er dybt chokeret og forundret
NYHEDER
‘Zanka’ melder ud om fremtiden
TRANSFER
Barcelona skal bryde transferrekord for VM-stopper
Roser Superliga-klub: Godt set!
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
AVIS
Superliga-aktuel? Bundesliga-dansker ventes færdig
MEDIE
Vil hente tysk landsholdsstjerne
TOPNYHED
– Måske er det fordi jeg ikke er dansk
TOPNYHED
Kæmpe hyldest: ‘Vi så en ny superstjerne’
TOPNYHED
VM-overraskelse? ‘Et sindssygt spændende hold’
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
MEDIE
Tidligere Brøndby-træner i spil til kæmpe job
TOPNYHED
Spottet i København
TOPNYHED
Blæst bagover af 18-årig
TRANSFER
Brøndby- og AGF-emne: ‘Jeg skal videre nu’
TOPNYHED
Brøndby melder duo færdig og teaser
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
EKSKLUSIVT
Jubel på Østerbro: Helt fantastisk!
MEDIE
Storklubber i kø for et af VM’s største talenter
MEDIE
Jagter tidligere FCK-stjerne
MEDIE
AGF køber ham
TOPNYHED
Seks spillere kan forlade FC Midtjylland
NYHEDER
Stolt over dansk transfer
OPTAKT
Holland – Japan
TOPNYHED
Raser over VM-tiltag
TOPNYHED
Trækker sig som akademichef i FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’
Transfer-bombe? ‘Vi gør alt, hvad vi kan’
TIPSBLADET SPECIAL
Her er seks bud på Robert Skovs næste klub
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
OPTAKT
Belgien – Egypten
TOPNYHED
