Det lærte vi af SL: FCM reddet i neglebider

Vi ser nærmere på årets anden Superliga-runde.



Superligaen er umulig at blive klog på. Hold, der skuffede i forårspremieren, vandt i weekenden, mens hold, der overraskede positivt, var tilbage i den vante rolle som taber.

Søndag fik vi et tiltrængt mål-comeback, et sjovt vredesudbrud og en ny bekræftelse på, at begyndelsen af februar er for tidligt til at spille fodbold i Danmark.

Her er, hvad vi lærte af Superligaen.

Banerne er stadig dårlige om vinteren
Det er jo ikke ligefrem en banebrydende observation, men vi kommer ikke uden om, at flere baner i Superligaen ikke er dansk fodbolds bedste række værdig. Senest kaldte Glen Riddersholm græsset på Sydbank Park, hans egen hjemmebane, for umulig at spille på.

Det er ikke en kritik af landets baneansvarlige eller kampplanlæggere, der har haft svære arbejdsbetingelser. Sæsonen kom senere i gang end normalt, og den skal nå at være færdig til EM, så det kan ikke være anderledes, end at foråret måtte begynde, da februar gjorde. Det har bare en pris.

Det er dog værd at bemærke, at nogle græsbaner ser bedre ud end andre. Så det kan godt lade sig gøre.

Viktor Fischer er tilbage. Måske
Han siger selv, at det er for unuanceret bare at kontatere, at der er gået 435 dage, siden han seneste scorede i Superligaen. Undervejs har der da også både været en coronapause og en skadespause, men Viktor Fischer har været fraværende fra måltavlen i længe. Også for længe.

Søndag var han dog tilbage, og glæden var ikke til at tage fejl af. Det var selvtilliden heller ikke.

– Det føltes, som var det i går, jeg sidst scorede. Da den rammer netmaskerne, føles det fuldstændigt naturligt igen. Det er det mest fantastiske ved at score mål. Så snart den rammer nettet, tænker man: “Hvorfor fuck var det så svært?”

Kan Fischer genfinde sit gamle niveau, bliver han en gevinst for FC København først og fremmest, men også en af ligaens bedste spillere. Det kræver dog, selvfølgelig, mere end ét mål på 14 måneder.

Vrede klæder Højer
Der var noget fandenivoldsk over Casper Højer Nielsen, da AGF slog FC Nordsjælland. Først var han lige ved at snuble, men kom alligevel i vejen for en ellers sikker Lyngby-scoring nærmest på viljestyrke alene.

Kort efter gav han sine holdkammerater en skideballe. Selv om hans bevægelser så sjove ud, klædte det Højer at træde i karakter som én, der ikke bare løfter holdet med sit spil men også med sin attitude.

Det var også det, han brugte som forklaring bagefter, da pulsen var lavere. Den forklaring og selve udbruddet kan man se her.

Redningsmanden Mabil

FC Midtjylland var på vej mod en virkelig dårlig start på foråret, men så dukkede Awer Mabil op og sparkede FCM til en 2-1 sejr i Randers. Dermed er FCM et enkelt point efter Brøndby, der fortsat topper rækken.

For Brian Priske var de tre point vigtige, efter man meget skuffende tabte med 0-2 hjemme mod SønderjyskE i midtugen. Samtidig fik cheftræneren mål fra tyske Luca Pfeiffer, der dermed stemplede ind som målscorer i klubben fra Ikast og Herning.

For Randers viser opgøret, at der stadig er et stykke op til den absolutte top. En kollektiv fin indsats blev smadret af, at man ikke fik stoppet FCM’s kontra til sidst, og så endte Thomasberg og mandskabet med at tabe til Midtjylland.

Randers ligger nummer fem med seks point op til topholdet Brøndby.





TransferLIVE: Superliga-klub køber FCK-kending




LIVE

VM-LIVE: ‘De er klar til at dø for Messi’

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

Til lægetjek i Superliga-klub

Tilbudt FCK sidste år – nu henter Neestrup ham

– Derfor fyrer vi Thomasberg

FCK går på rov i Viborg

Neestrup afslører: Det gav et tillidsbrud i FCK

Afsløring: Jordan Larsson til lægetjek



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

West Ham opfordres til at hente dansk bomber

Forgyldt – det tjener Beckham under VM

Rekord-Messi sparker Argentina videre

Medie afslører vild AC-klausul i Barcelona



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Benhård kritik: Dansk stjerne er overbetalt

Lurer på Superliga-stjerne

FC Københavns talenter gør rent bord

Panama – Kroatien

Legende spår ny rolle til Patrick Dorgu



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Frankrig – Irak

Liverpool meldes varm på tidligere OB-profil

– Den største fortrydelse i min FCK-tid er…

Her kan du se Norge mod Senegal

Serie 4-klub henter Bjørn Paulsen

Norge – Senegal

Et skridt tættere Englands største stadion

Dansker lander stort job: Det var ligegodt satans 

Priske og co. henter stort FCK-emne til spotpris

Afsløring: FCN køber stortalentet Vaboue Doumbia

Her kan du se Argentina mod Østrig

Storklubber kæmper om danskers underskrift



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

England – Ghana

Jürgen Klopp sviner Van der Vaart