Dommerchef: Gammel regel urealistisk at håndhæve

Erfaringer viser, at ny regel for at forhindre målmænds tidsudtræk sjældent brydes, siger dommerchef.



Det koster nu et hjørnespark til det modsatte hold, hvis en målmand venter for længe med at sætte spillet i gang, imens han har bolden i hænderne. Man skal dog ikke forvente, at en justering af både tidsfrist og konsekvens fører til et hav af hjørnespark.

Det siger formanden for DBU’s dommerudvalg og chefen for superligadommerne, Michael Johansen, om regelændringen, der trådte i kraft forud for den netop påbegyndte sæson.

– Al erfaring viser, at der meget sjældent vil blive dømt hjørnespark. Det viser resultater fra de turneringer, der har testet reglen. Det er svært at sige præcis, hvor ofte det vil ske, men det er nærmere en gang hver halvsæson end i hver spillerunde. Det tyder på, at målmændene er dygtige nok til at få sat bolden i spil inden for otte sekunder.

– Fifa har spurgt topmålmænd på tværs af kontinenter, hvor lang tid de skal bruge på at få sat bolden i spil. De vurderede, at seks sekunder var lige hurtigt nok, men at otte sekunder var tilstrækkeligt. Det har efterfølgende målinger også bekræftet, siger Michael Johansen.

Tidligere skulle der dømmes indirekte frispark i feltet, hvis en målmand efter at have fået fuld kontrol over bolden bevarede den i sine hænder i seks sekunder. Det havde keeperne ofte, men der kunne gå flere sæsoner imellem, at den regel blev håndhævet i Superligaen.

Ifølge den nye regel har målmanden otte sekunder til at få sat spillet i gang efter opnået kontrol, og i de sidste fem sekunder tæller dommeren ned verbalt og med sine fingre, så målmanden ved, at bolden skal i gang, hvis der ikke skal dømmes hjørnespark til modstanderholdet.

– Den gamle regel var tæt på at være urealistisk at håndhæve i praksis. Konsekvensen var også uproportional, og det var nok det største problem og årsagen til, at ingen turneringer har efterlevet reglen i nærheden af 100 procent.

– De gange, den blev dømt, skabte det stor opstandelse, og modstanderholdet fik en chance, hvis størrelse ikke var proportional med forseelsen. Når ikke engang VM-dommere ville efterleve den regel, blev man nødt til at lave den om, siger Michael Johansen.

Ånden bag regelændringen er, at den skal begrænse tidsudtrækning og sikre mere effektiv spilletid.

I praksis bliver den nye regel ikke fulgt pedantisk. Dommeren skal have mistanke om, at målmanden forsøger at forsinke spillet, før dommeren rækker fem fingre i vejret og påbegynder sin nedtælling.

– Dommeren begynder sin egentlige nedtælling, når målmanden har bolden under kontrol og typisk begynder at orientere sig efter sine medspillere, eller når målmanden ligger ned, men bør kunne rejse sig naturligt.

– Det er ikke hver gang, at målmanden har haft bolden under kontrol i hænderne i tre sekunder, at man vil se en dommer tælle ned med fingrene. Det vil man først i tilfælde, hvor dommeren vurderer, at målmanden har tænkt sig at bruge mere tid, end hvad godt er.

– Måske kan målmanden lykkes med at trække tiden 11 sekunder en gang, men så er han under lup næste gang. Målmanden bliver altid varslet i de sidste fem sekunder før en kendelse, uanset hvor mange sekunder der er gået forud, siger Michael Johansen.

/ritzau/






VM-LIVE: Drama – raser mod egne stjerner




LIVE

TransferLIVE: Det sker i dag eller i morgen

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Spændende melding

Usikker på Chido Obi-transfer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zorniger fremhæver transfervindue

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brasilien – Japan

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Holland – Marokko