Det koster nu et hjørnespark til det modsatte hold, hvis en målmand venter for længe med at sætte spillet i gang, imens han har bolden i hænderne. Man skal dog ikke forvente, at en justering af både tidsfrist og konsekvens fører til et hav af hjørnespark.

Det siger formanden for DBU’s dommerudvalg og chefen for superligadommerne, Michael Johansen, om regelændringen, der trådte i kraft forud for den netop påbegyndte sæson.

– Al erfaring viser, at der meget sjældent vil blive dømt hjørnespark. Det viser resultater fra de turneringer, der har testet reglen. Det er svært at sige præcis, hvor ofte det vil ske, men det er nærmere en gang hver halvsæson end i hver spillerunde. Det tyder på, at målmændene er dygtige nok til at få sat bolden i spil inden for otte sekunder.

– Fifa har spurgt topmålmænd på tværs af kontinenter, hvor lang tid de skal bruge på at få sat bolden i spil. De vurderede, at seks sekunder var lige hurtigt nok, men at otte sekunder var tilstrækkeligt. Det har efterfølgende målinger også bekræftet, siger Michael Johansen.

Tidligere skulle der dømmes indirekte frispark i feltet, hvis en målmand efter at have fået fuld kontrol over bolden bevarede den i sine hænder i seks sekunder. Det havde keeperne ofte, men der kunne gå flere sæsoner imellem, at den regel blev håndhævet i Superligaen.

Ifølge den nye regel har målmanden otte sekunder til at få sat spillet i gang efter opnået kontrol, og i de sidste fem sekunder tæller dommeren ned verbalt og med sine fingre, så målmanden ved, at bolden skal i gang, hvis der ikke skal dømmes hjørnespark til modstanderholdet.

– Den gamle regel var tæt på at være urealistisk at håndhæve i praksis. Konsekvensen var også uproportional, og det var nok det største problem og årsagen til, at ingen turneringer har efterlevet reglen i nærheden af 100 procent.

– De gange, den blev dømt, skabte det stor opstandelse, og modstanderholdet fik en chance, hvis størrelse ikke var proportional med forseelsen. Når ikke engang VM-dommere ville efterleve den regel, blev man nødt til at lave den om, siger Michael Johansen.

Ånden bag regelændringen er, at den skal begrænse tidsudtrækning og sikre mere effektiv spilletid.

I praksis bliver den nye regel ikke fulgt pedantisk. Dommeren skal have mistanke om, at målmanden forsøger at forsinke spillet, før dommeren rækker fem fingre i vejret og påbegynder sin nedtælling.

– Dommeren begynder sin egentlige nedtælling, når målmanden har bolden under kontrol og typisk begynder at orientere sig efter sine medspillere, eller når målmanden ligger ned, men bør kunne rejse sig naturligt.

– Det er ikke hver gang, at målmanden har haft bolden under kontrol i hænderne i tre sekunder, at man vil se en dommer tælle ned med fingrene. Det vil man først i tilfælde, hvor dommeren vurderer, at målmanden har tænkt sig at bruge mere tid, end hvad godt er.

– Måske kan målmanden lykkes med at trække tiden 11 sekunder en gang, men så er han under lup næste gang. Målmanden bliver altid varslet i de sidste fem sekunder før en kendelse, uanset hvor mange sekunder der er gået forud, siger Michael Johansen.

Dommerchef: Gammel regel urealistisk at håndhæve