Ekspert om Dubai: Det er som statskontrolleret menneskehandel

Man kan kun gætte sig til, hvilken smerte der gemmer sig i de mørke øjne, der kigger på én, når man åbner artiklen fra Washington Post.

De tilhører et yemenitisk barn, der sidder på en hospitalsbriks. Tænder man videoen, bliver man advaret om stærke billeder og kan så se barnet blive båret ud af en bil, stadig med sin lyseblå FN-rygstød på ryggen og med et blødende sår i hovedet. Det er ikke til at sige, hvilke farve hans t-shirt havde, da dagen begyndte, men nu er den i hvert fald rød af blod.

Drengen sad i en bus, der blev bombet af koalitionen, som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater står i spidsen for i Yemen. Koalitionen har selv indrømmet, at den stod bag angrebet den 9. august 2018, som kostede 40 børn livet. De fleste nåede ikke at fylde 10 år.

Hvorfor er det relevant på et fodboldmedie? Fordi det fortæller noget om det styre, som står i spidsen for Dubai, hvor FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF har været på træningslejr de seneste år og skal igen denne januar. Som tipsbladet.dk har omtalt her, er nogle af de danske fodboldpenge med al sandsynlighed endt i lommerne på selvsamme styre.

Anklaget for krigsforbrydelser
Øverst står sheik Mohammed bin Rashid Al Maktoum, der samtidig er vicepræsident, premierminister og forsvarsminister i De forenede Arabiske Emirater. Dubai er et af de syv emirater, der udgør landet.

En uge efter førnævnte angreb udgav FN’s sekretariat for menneskerettigheder en rapport, der rettede en skarp kritik mod Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emiraters koalition, der kæmper i Yemen. Koalitionen havde ifølge et panel af eksperter dræbt tusindvis af civile, ikke gjort noget for at minimere civile ofre, tortureret fanger og anvendt børnesoldater ned til otte år. Dens luftangreb havde ramt hospitaler, begravelser, bryllupper og sågar private både.

Rapporten sluttede af med at slå fast, at hvis FN senere stadfæstede, at der havde fundet krigsforbrydelser sted, hvilket rapporten mente, der havde, ville det gælde “individer på alle niveauer i medlemslandene” i koalitionen.

Det er den netop slags historier, som De Forenede Arabiske Emirater og Dubai gerne vil dreje fokus væk fra, når de afholder store sportsbegivenheder og lader det ene fodboldhold efter det andet benytte de gode faciliteter og det varme vintervejr til at træne.

– Det at investere så massivt i sportsbegivenheder, som man gør, er simpelthen for at sætte Dubai på landkortet med nogle andre historier end historier om, at de udnytter migrantarbejdere, siger Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

– En af de andre historier, man kunne fortælle om Emiraterne, er, at de er meget aktivt krigsførende i Yemen, hvor man jo har hørt om, hvad der foregår af forfærdelige ting. Der er det da klart, at Emiraterne hellere vil fremstilles i internationale medier som dem, der faciliteterer international sport, end at de fører krig. Det er da helt oplagt.

FN-rapporten anslog i sommer, at 16.700 havde mistet livet som følge af koalitionens bomber over Yemen, herunder 6475 civile. Er det mange i løbet af tre års krig? Alt er jo relativt. Det er for eksempel færre end de 85.000 børn, der ifølge Red Barnet kan være sultet ihjel, siden krigen i landet begyndte i 2015.

Kontrol
Når vi hører, at lande bryder menneskerettigheder, kan det være svært at forholde sig til. For abstrabt.

Men som Erslev Andersen nævner, er det ikke kun i udlandet, at mennesker lider under emiratstyrets åg. I hjemlandet bor anslået omkring otte millioner migrantarbejdere, langt de fleste fra fattige områder i lande som Indien, Banladesh og Pakistan. De bygger hoteller, fodboldstadioner, veje og stort set alt andet i De Forenede Arabiske Emirater og dermed også i Dubai.

The Guardian skrev i 2015 en artikel om migrantarbejdernes forhold i landet under temaet “moderne slaveri” og nævnte, at tusindvis af arbejdere boede under forhold, der mest af alt mindede om et åbent fængsel, hvor de ikke måtte forlade området på bestemte tidspunkt og blev overvåget af sikkerhedsvagter. En kilde sammenlignede boligforholdene med burhøns’.

Ifølge Nicholas McGeehan, der er Human Rights Watch’ tidligere udsendte i landet, er boligforholdene bare symptomet på den egentlige sygdom.

– Det handler ikke kun om forhold. Det handler om et system af kontrol og udnyttelse, som involverer millioner af arbejdere, som fragtes fra meget fattige lande til at arbejde under et meget misbrugende arbejdssystem i ekstremt velhavende lande, siger han.

– Arbejderne adskilles fysisk fra resten af befolkningen. Deres pas bliver konfiskeret, de bliver ofte udsat for høj gæld, og de arbejder i det, der hedder kafala-systemet. Det betyder i bund og grund, at de ikke kan skifte arbejdsgiver. Systemet giver ufattelig kontrol til arbejdsgiverne, som i praksis kan gøre, hvad de vil, med arbejderne. Uden nogen konsekvenser.

– Det er derfor, vi ser så mange arbejdere i ofte uhygiejniske forhold og utilstrækkelige boligforhold. Det er den mest synlige manifestation af problemet. Det er det, folk nemt kan forstå, men det er også et symptom på et større problem, som er det meget stramme kontrolsystem. På mange måder er det som et statskontrolleret menneskehandel-netværk.

Kidnappet prinsesse
Blev denne artikel skrevet på en pc i Dubai i stedet for i Danmark, kunne skribenten formentlig se frem til en alvorlig fængselsstraf. Ytringsfriheden i De Forenede Arabiske Emirater er således indskrænket; den velkendte menneskerettighedsaktivist Ahmed Mansoor fik i maj 2018 10 års fængsel for at kritisere regimet på sociale medier.

Ifølge Amnesty International overgik samme skæbne akademikeren Nasser bin Ghaith, der også fik et årti bag tremmer. Da han blev dømt, var han ifølge organisationen allerede blevet udsat for tæsk og søvnfrarøvelse.

Loven i Dubai dikterer eksempelvis også, at homoseksualitet kan straffes med op til 10 års fængsel. Dommene beløber sig dog sjældent op i den størrelsesorden.

En af de historier, der har fyldt mest i det seneste år, er den om emirens datter Latifa bint Mohammed bin Rashid Al Maktoum. Hun forsvandt fra Dubai i februar 2018 i et forløb, der er en James Bond-film værdi.

Latifa og en veninde kørte over grænsen til Oman, tog jetski ud til en yacht, hvor en tidligere fransk efterretningsofficer ventede på dem. To uger senere blev yachten boardet af den indiske kystvagt, der sammen med to emiratiske krigsskibe, to militærfly og en helikopter leverede prinsessen tilbage til Dubai, selv om hun forsøgte at søge asyl.

Hun udsendte i samme ombæring en video, hun havde indspillet, hvor hun forklarede, hvorfor hun var flygtet fra sit hjemland, og langede ud efter sin far, emiren.

– Min far er den ondeste person, jeg nogensinde har mødt i mit liv. Han er rendyrket ondskab. Der er intet godt i ham, sagde hun ifølge The Telegraph blandt andet i videoen.

Hoffet i Dubai udsendte i december et statement, hvor der stod, at prinsesse Latifa var "hjemme i sikkerhed", og at hendes flugt i virkeligheden var en kidnapning, der var orkestreret for at udløse en løsesum for hende.