Der er få ting som priser på spillere på fodboldens transfermarked, der kan sætte fut i produktionen af grå hår i selv den stærkeste løvemanke.
For hvordan i alverden bliver de priser egentlig til, hvem og hvad bestemmer dem og sætter niveauet, og er spillere solgt fra de største og rigeste klubber i Superligaen virkelig fem-ti gange mere værd end fra dem i middel- og underklasse-klubberne?
Hvad en spiller koster, og hvorfor han gør det, er af mange årsager en meget unøjagtig videnskab, og da ikke mindst hen mod slutningen af et transfervindue, hvor priserne ser ud til at flyve lige så ustyrligt rundt, som transferrygterne ofte gør det.
Og det er et stort, uoverskueligt marked, når vi spørger vores ekspert.
- Transfermarkedet har vokset sig meget stort med enorme beløb, spillere bliver og solgt for. Det har en stor strukturel betydning for klubberne, og hvor mulighederne er vidt forskellige for klubberne alt efter deres størrelse, siger Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut.
- Det vil i udgangspunktet være lettere at agere på markedet for en stor klub, både fordi man typisk har mange penge at sætte i spil, men også fordi man i de fleste tilfælde har lettere ved at tiltrække gode spillere end andre. De fleste spillere vil helst til en så god klub som muligt, så den attraktion, de store klubber har i forhold til spillerne, er også en form for kapital, siger Rasmus K. Storm.
Et marked med regler
Vi kan se flere interessante faktorer, når vi ser på transfermarkedet i Danmark.
Der er forskel på, hvad klubberne får for deres spillere, når de sælger dem – FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland sælger spillere klart dyrest med Brøndby, AaB og AGF på de efterfølgende pladser.
Da Randers i 2020 solgte kantspilleren Saba Lobjanidze, sagde Randers-cheftræner Thomas Thomasberg til Tipsbladet, at georgieren havde indbragt et adskillige gange større beløb, hvis han eksempelvis havde spillet for FC Midtjylland.
Og i Superligaen er der blandt sportsdirektørerne bred enighed om, at prisniveauet for spillersalg er et centralt konkurrenceparameter, der i høj grad afhænger af klubbens tidligere salg og ikke så meget af sammenligninger med andre spillere i ligaen.
Størrelsen på en klubs loft for de dyreste spillerkøb hænger tættere sammen med spillerbudgettet, udgifter til løn og transferafskrivninger, og er relativt forudsigeligt sammenlignet med meget andet på markedet.
Dog gælder der til dels samme mekanisme som ved spillersalg, bare med omvendte fortegn – hvis en topklub henvender sig, vil kravene til transfer og løn ofte være en del større end til en mindre klub.
Yngre spillere kan næsten altid sælge dyrere end ældre (og prisen peaker allerede omkring de 20 år), men hvem der kommer eller ryger afsted til høje og lave priser er til gengæld meget uforudsigeligt.
Og endnu mere rodet bliver markedet altså hen mod transferdeadline.
Nogle spillere bliver vanvittigt dyre, mens andre falder vildt i pris eller endda bliver fritstillet, og det er tidsgrænsen, der spiller ind.
- På den måde er transfermarkedet et reguleret marked. Det ville være formet anderledes, hvis man kunne handle spillere året rundt, ligesom man kan med tomater og alle mulige andre varer. Den regulering påvirker markedet og mekanismen med udbud og efterspørgsel, siger Rasmus K. Storm.
- Hvis man forgæves har forsøgt at sælge en spiller gennem hele transfervinduet, kan prisen meget vel falde til sidst, fordi efterspørgslen ikke er stor.
- Omvendt kan prisen stige på en eftertragtet spiller. Hvis man har en vare, mange gerne vil have, er tommelfingerreglen, at det kan betale sig at have is i maven og vente til kort tid før en deadline.
- Det kan også påvirke prisen, hvis en klub ikke har fået de spillere på de positioner, man gerne vil have. I sådanne tilfælde kan prisen meget vel gå i vejret til sidst på grund af efterspørgslen.
- Og så kan det også påvirke forhandlingen og prisen, at det kan være betydeligt sværere at erstatte en dygtig spiller til sidst i et transfervindue end tidligere på sommeren. Det kan en sælgende klub med en dygtig og attraktiv spiller bruge som argument for, at man skal have mere, end hvad en spiller kostede tidligere i transfervinduet.
- Og endelig kan det godt passe, hvis de mindre klubber oftere siger, at de er nødt til at vente til sidst i transfervinduet. Spillerne håber jo på at komme til FCK, FC Midtjylland eller Brøndby frem for de mindre Superliga-klubber, så også der er det som regel en fordel at være en større klub.
Informationer tæller
En X-faktor, der kan lette eller besværliggøre transferarbejdet, er hvor godt en klubs ledelse har styr på, hvad konkurrenterne og spillerne vil.
For analysechefen er det ikke mærkeligt, hvis klubberne nødigt vil fortælle, hvad de helt præcist vil og foretager sig på markedet, for det kan gøre handlerne mere vanskelige og nogle gange dyrere at gennemføre.
- Informationer betyder enormt meget. Hvis vi nu forestiller os, at FC København går ind på deadlinedag uden en ny angriber og alle ved, at de leder efter en angriber, kan en sælgende klub meget vel komme til at diktere prisen.
- Men hvis selvsamme FC København nu har fået en skade hos en kantspiller kort før deadline uden at andre ved det, kan de meget nemmere spille hårde og sige 'det vil vi ikke give'.
- Mængden og især kvaliteten af informationer betyder meget, fordi de er helt afgørende for enhver prissætning. Og her kan mediehistorier blive en faktor, både til at få informationer frem men måske også til at skabe misinformation fra en klubs side, siger Rasmus K. Storm.
- Tidspres er i det hele taget noget rod i en forhandling, for det er en af de faktorer, der kan få dig til at træffe beslutninger, du ikke normalt ville træffe, siger Rasmus K. Storm.
- Sammenlign det med ejendomsmarkedet: Det er lettere at overse en K3'er i kælderen, hvis ejendomsmægleren siger til dig, at det er nu, du skal skrive under, fordi der står to andre klar til at skrive under i morgen.
Men at markedet kan blive uforudsigeligt ændrer ikke på, at de største klubber samlet set nok har en fordel på transfermarkedet.
- De kan hyre bedre eksperter, scouts, forhandlere og trænere, end andre klubber kan. De kan i det hele taget opbygge et bedre informationsberedskab omkring transfermarkedet.
- Transfermarkedet er ikke skabt for at lave omfordeling af midlerne og til at hjælpe de mindre klubber. Dem, der er rigest, kan oftest bruge pengene til at bevare deres fordel og udbygge den.
- Men der en uforudsigelighed til sidst, som gør, at vi nogle gange tænker, hvordan en spiller dog kunne være så billig eller så dyr. Igen kan vi lave sammenligningen med boligmarkedet. I boligprogrammerne på TV rammer de nogle gange spot-on, men mange gange er prisen helt skæv, siger Rasmus K. Storm.
