Guld til FCM eller BIF?: Jeg er faktisk ligeglad

Forsvarsprofilen Mads Døhr Thychosen garanterer for en topmotiveret indsats i mandagens skæbnekamp i Brøndby.



Brøndby sikrer sig mandag klubbens første danske mesterskab i 16 år, hvis holdet på hjemmebane besejrer FC Nordsjælland i Superligaens sidste spillerunde.

Det gæstende Farum-mandskab kan omvendt hverken nå fugl eller fisk i tabellen, men forsvarsprofilen Mads Døhr Thychosen garanterer for en helhjertet indsats.

– Det er den største kamp i sæsonen for flere forskellige hold, og som spillere lever vi for den slags opgør, hvor der virkelig er noget på spil, siger Thychosen.

– Desværre spiller vi ikke selv med helt oppe i den sjove ende, men vi får trods alt lov at spille en kamp som denne og har mulighed for at drille Brøndby. Det har vi gjort os fortjent til, og vi vil selvfølgelig være topmotiverede.

Han har ingen problemer med at finde grunde til at løbe toptændt på banen i skæbnekampen.

– Med en sejr vil vi have hentet 17 point og være et af de bedste hold i mesterskabspillet. Det vil være meget opløftende og en stor forbedring af os i forhold til de seneste sæsoner.

– Derudover er Brøndby Stadion et af de fedeste steder at spille som udehold. Det meste opmærksomhed vil være på Brøndby, men det er også enorm god læring for os at spille den slags kampe foran deres mange fans.

– Når det er sagt, spiller vi selvfølgelig ikke bare for at lære. Vi er der 100 procent for at vinde, siger forsvarsspilleren.

FC Nordsjælland kan række FC Midtjylland en hjælpende hånd, hvis holdet tager point fra Brøndby.

Midtjyderne spiller samtidigt på hjemmebane mod AGF og genvinder mesterskabet med en sejr kombineret med et pointtab til Brøndby.

23-årige Mads Døhr Thychosen har en fortid i netop FC Midtjylland og vandt i 2017/18-sæsonen mesterskabet med midtjyderne efter en tæt duel med Brøndby.

Han har dog ingen følelser i klemme mandag.

– Jeg er faktisk ligeglad med, hvem der vinder mesterskabet. Jeg kender folk i mange klubber, og der er nok mindst én i hver af de andre 13 klubber, som jeg sagtens kunne unde et mesterskab.

– Men jeg spiller kun for FC Nordsjællands og min egen ære, så jeg er helt ligeglad med, hvem der vinder i sidste ende, når det ikke kan blive os, siger Thychosen.

FC Nordsjælland har siden sommeren 2017 spillet 14 ligakampe mod Brøndby, og det er blevet til nul sejre, tre uafgjorte og hele 11 nederlag.

Blandt andet har Brøndby vundet de seneste fem indbyrdes opgør.

– Brøndby har været det bedste hold i de fleste kampe mod os, må vi erkende. De er de bedste i ligaen til at stå lavt og køre deres omstillinger, og den stil har vi haft en del problemer med.

– Men jeg er rimelig fortrøstningsfuld, når man ser på indholdet af vores seneste kampe, og jeg 100 procent overbevist om, at vi kan vinde i Brøndby, hvis vi spiller op til vores bedste, siger Thychosen.

Sæsonens sidste runde i Superligaen sparkes i gang klokken 17.00 mandag.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Silkeborg sælger midtbanespiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Tæt på kæmpetransfer



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Kryptisk transfermelding

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Hård dom over Kvistgaarden

Spændende melding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Usikker på Chido Obi-transfer

Skifter til Rangers



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Zorniger fremhæver transfervindue

Brasilien – Japan

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Afslører vilde kontraktdetaljer

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Her er 16.-delsfinalerne til VM

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Transferbombe på vej