FCK sender AaB i dybere krise

FC København hentede den femte sejr i træk, da AaB blev slået 1-0 i Parken i københavnsk chanceorgie.



FC København fortsætter jagten på Superligaens tophold FC Nordsjælland, mens krisen i AaB er blevet forværret.

Søndagens møde mellem FCK og AaB i Parken bød på en forventet sejr til de københavnske værter.

Anfører Viktor Claesson sørgede for, at det endte 1-0 til FCK i nationalarenaen med en scoring efter godt en times spil.

Trods en renovering af græstæppet hen over vinterpausen, så er plænen alt andet end perfekt, da græsrullerne endnu ikke har sat sig. Det var dog ikke umiddelbart til at se på københavnernes spil.

Mere end 31.600 tilskuere var mødt op i Parken, hvor hjemmeholdet midtvejs i første halvleg begyndte at sætte sig på sagerne.

Her blev Diogo Goncalves, der denne vinter er kommet til fra Benfica, sendt afsted på en friløber, som portugiseren dog misbrugte.

Det var begyndelsen på en voldsom FCK-dominans med småspil foran gæsternes mål og et stolpeskud fra en stærkt spillende Mohamed Daramy. Denis Vavro testede også træværket med et langskud.

FCK-føringen lå i luften, og publikum fik derfor en forskrækkelse, da AaB’s Allan Sousa ved bageste stolpe fik prikket bolden over målstregen i den modsatte ende ti minutter før pausen. Efter en VAR-indblanding blev målet dog annulleret.

Optakten til kampen havde været alt andet end perfekt for AaB efter en uge med skriverier i medierne om intern uro omkring cheftræner Erik Hamréns træningsmetoder. Ingen har dog luftet nogen offentlig kritik af svenskeren.

Hamrén havde i løbet af ugen udtrykt bekymring over, at den slags historier kan slippe ud.

Selv om AaB-spillerne kæmpede godt og længe holdt stand i det, der til tider var et københavnsk skydetelt, så gik den ikke længere efter godt en times spil.

Her blev Elias Jelert sat op på højrekanten, og med et indæg fandt han Viktor Claesson inde foran mål, og svenskeren kunne uhindret sparke FCK’erne på 1-0.

Føringen skabte forløsning. Ikke kun på tribunerne, men også blandt spillerne, hvor Daramy virkede opsat på at komme på måltavlen.

Daramy havde allerede før pausen fået annulleret et mål for offside, og generelt virkede han nærmest ustoppelig ude på venstrekanten.

I den anden ende var det småt med muligheder, men alligevel tillod FCK-forsvaret pludselig en bold at passere hele vejen over til Allan Sousa bagest i feltet, men brasilianerens hårde skud ramte en forsvarer.

AaB kunne derfor ikke hindre det sjette nederlag i træk i Superligaen, og klubben må konstatere, at vinterpausen ikke umiddelbart har gjort noget godt.

FCK har 33 point på ligaens tredjeplads med seks point op til førerholdet FC Nordsjælland. AaB har blot Lyngby under sig i tabellen. Nordjyderne har 14 point og otte point op til AC Horsens over nedrykningsstregen.

/ritzau/






FC København-farvel rykker nærmere




LIVE

TransferLIVE: Det sker i dag eller i morgen

FC København-farvel rykker nærmere

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Spændende melding

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Brasilien – Japan

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

De vil have Gaaei – her er prisen

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser