Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-legende: Derfor kiksede skiftet til Arsenal

Det er det eneste fra Zumas karriere, som han fortryder.

Tilbage i 2003 var FC København ved at rykke ind på positionen som Danmarks førende klub, og det var særligt kommet efter mesterskabet i 2001, hvor Sibusiso Zuma havde lavet sit ikoniske saksespark mod Brøndby, som man kæmpede om guldet med.

I 2003 blev det igen til et mesterskab med Zuma på holdet, og her var der opmærksomhed fra Arsenal. Det har før været fremme, og nu fortæller sydafrikaneren selv om, hvordan forløbet var. Det sker i et interview med den italienske udgave af fodboldsitet Goal.

- Jeg modtog et tilbud ra Arsenal. Det var det eneste i min karriere, som jeg fortryder. Jeg ville virkelig gerne til England, men på det tidspunkt spillede jeg så godt for København i Danmark, siger han og fortsætter:

- Min træner ville have mig til at blive i to år mere - og så kunne jeg skifte til Milan, lyder det fra Sibusiso Zuma.

Om det er cheftræneren på det tidspunkt, Hans Backe eller sportsdirektøren Niels Christian Holmstrøm, som Zuma hentyder til må stå hen i det uvisse i det italienske interview, hvor det er ordet 'allenatore', som bliver brugt, som bliver brugt om en træner. 

Zuma fortæller endvidere, at den daværende Arsenal-manager Arsene Wenger havde set ham spille mod Dortmund i UEFA Cuppen, men at han grundet fansenes glæde for ham valgte at vente.

- Jeg troede, at jeg ville få en ny chance om en sæson eller to. Men Arsenal var de eneste, der kom med et bud, fortæller FCK-legenden, som nåede at vinde tre mesterskaber med løverne fra hovedstaden.

I stedet for Arsenal gik turen i stedet i 2005 til Armenia Bielefeld i Bundesligaen, hvorefter karrieren førte ham tilbage til Sydafrika i Mamelodi Sundowns. Han tog i 2009 tilbage til Superligaen for at tørne ud for FC Nordsjælland, og nåede derefter at spille for Vasco i Brasilien og SuperSport United i Sydafrika, inden karrieren sluttede.

Zuma er senest også blevet udpeget som en af de største angribere i Superligaens historie. Læs mere om det her.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.