FCK-stjerne med kækt modsvar til Brøndby-darling

Ifølge Johan Larsson har Viktor Claesson valgt at skifte til den forkerte københavnerklub. Her er FCK-stjernens modsvar.



Der ligger to store fodboldklubber i hovedstadsområdet, og Viktor Claesson har valgt at skifte til den forkerte. Så klar var meldingen fra Brøndbys tidligere anfører Johan Larsson, da han gæstede Lunds Podcast på Fotbollskanalen.

Johan Larsson og Viktor Claesson er tidligere holdkammerater i Elfsborg, og førstnævnte er ikke vild med at se sin landsmand i FCK’s farver.

– Jeg havde kontakt med “Vigge”, og vi snakkede meget sammen. Det er meget trist, at han har valgt den forkerte københavnerklub, men ellers er jeg glad på hans vegne, og at han fik noget på plads. Han er en god fyr, der fortjener al succes, og det er en vigtig beslutning. Det var nok ikke et tema at blive i Rusland. Han er en klog fyr, sagde Larsson.

Bemærkningen om det forkerte klubvalg blev naturligvis leveret med et smil på læben, og det samme gør Viktor Claessons modsvar, da Tipsbladet spørger, om han har noteret Johan Larssons udtalelse. 

– Haha, det kan du tro. Jeg kan jo kun sige til Johan, at hvis man kigger på tabellen, har jeg vist uden tvivl valgt den rigtige klub. For mig var kun FC København interessant, siger Viktor Claesson.

Hjemmebanedebut i vente
Hvis den svenske offensivspiller sov som en sten, da hans hoved ramte puden i søndags, er det ikke svært at forstå. Forud var gået en meget turbulent uge.

Tirsdag var han en del af det svenske landshold, der tabte VM-playoffkampen mod Polen, onsdag blev han præsenteret som ny FCK-spiller, torsdag trænede han med sine nye holdkammerater for første gang, og søndag fik han en regulær drømmedebut, da han blev matchvinder på udebane mod AaB. 

Nu venter så hjemmebanedebuten i Parken, hvor FC København søndag spiller topkamp mod FC MIdtjylland. 

– Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver fedt at spille i Parken og opleve alle fansene på hjemmebane. Da jeg var i Elfsborg, spillede jeg en træningskamp i Parken mod FCK, men det bliver selvfølgelig noget helt andet på søndag mod FC Midtjylland, siger Claesson og tilføjer:

– Jeg kender Joel Andersson en lille smule fra landsholdet, og så kan jeg huske Anders Dreyer fra Rusland, men jeg har aldrig spillet mod FC Midtjylland og har ikke det store indtryk af dem som hold.

Det skal nu nok gå under alle omstændigheder, mener han.

– Jeg havde absolut heller ikke noget stort indtryk af AaB, men det gik jo meget godt alligevel, siger FCK’s nye stjernespiller med et smil. 

Viktor Claesson fastslår, at han er klar og i form til at starte inde, hvis Jess Thorup ønsker det. 





Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’




LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Storroser 18-årig FCK-spiller

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Spændende melding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Brasilien – Japan

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Holland – Marokko

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Transferbombe på vej

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De vil have Gaaei – her er prisen

Tyskland – Paraguay

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Her er 16.-delsfinalerne til VM