FCK’s stortalenter var genboer på Island

En stor del af Akranes, en islandsk by med små 7000 indbyggere, ligger på en tange ude i Atlanterhavet. Billederne deroppefra er smukke. Der er blåt hav, massive klipper, store vidder, høje bjerge og en endeløs himmel.

Sætter man sig i en båd omtrent ved det gamle fyrtårn og sejler i en lige linje, ender man enten på Grønland eller Newfoundland, når man har rejst tusind kilometer eller to. En 64 kilometer lang pipeline transporterer vand fra den varme kilde Deildartunguhver, og det bruges til at opvarme husene i byen. Akranes ligger fjernt fra Danmark, både fysisk og i overført betydning. Men spørger man FC København-spillerne Ísak Bergmann Jóhannesson og Hákon Arnar Haraldsson, hvad det dog er for et sted, er svaret kort og simpelt:

”Det er en fodboldby,” siger Hákon Haraldsson.

Det er sådan, de to 18-årige fodboldspillere ser på deres hjemstavn. ”Vi har en strand. Det er meget kønt,” medgiver Ísak Jóhannesson, men det er nu altså primært et sted, hvor man spiller fodbold. Helst så meget som muligt.

Den lokale klub Íthróttabandalag Akraness – som oftest bare kaldet ÍA eller Akranes – er en traditionsklub i islandsk fodbold. Den seneste titel blev vundet, da Ísak Jóhannesson og Hákon Haraldsson bare var cirka et halvt år gamle. Det var en pokalfinale i efteråret 2003. Men gennem årene har Akranes vundet 18 mesterskaber, og klubben var i halvfemserne en magtfaktor med fem titler på stribe. Ísak Jóhannessons farfar, Gudjón Thórdarson, trænede klubben til tre af de fem mesterskaber. Hákon Haraldssons far, Haraldur Ingólfsson, var en af profilerne på holdet

”Hvis det går godt for førsteholdet, er alle glade. Men hvis det går dårligt, er der dårligt humør,” opsummerer Hákon Haraldsson stemningen i Akranes.

Man kan nemt blive rundtosset, hvis man forsøger at få styr på de to drenges familier, for der er fodbold, uanset hvor man kigger hen.

Hákon Haraldssons mor, Jónína Víglundsdóttir, har spillet på landsholdet, og det samme har hans bror, Tryggvi Hrafn Haraldsson, som i dag spiller for Valur.

Billedet er det samme ovre hos Ísak Jóhannesson. Hans far, Joey Gudjónsson, har spillet i Jupiler League, Æresdivisionen, La Liga og Premier League og fik 34 landskampe. Han har tre onkler, der alle har været på landsholdet – en af dem, Björn Sigurdarson, spillede også i FC København i en kort periode. Magnea Gudlaugsdóttir, Ísak Jóhannessons moster, har også været landsholdsspiller, og hans ét år ældre fætter, Oliver Stéfansson, er i øjeblikket udlejet fra IFK Norrköping til ÍA. Oliver Stéfansson er i øvrigt fætter til Silkeborgs Stefán Teitur Thórdarson, som midtjyderne hentede i Akranes, og sådan kan man blive ved.

Arv og miljø er en af forklaringerne på, at to islændinge fra den samme lille by blev så gode, at de kunne spille for en af Skandinaviens største fodboldklubber.

”I min familie spillede alle fodbold – min mor, min far, min ældre bror, min søster. Det var ikke en mulighed at lave andet. Når jeg kiggede op, var der kun fodbold. Jeg spillede kun for sjov i starten, og så tænker man lidt længere, når man bliver ældre,” siger Hákon Haraldsson.

De fodboldgale familier i en fodboldgal by sørgede for, at der hele tiden var nogen at måle sig op imod og søge inspiration fra.

”Min fætter var rigtig god. Han har været meget skadet og er hjemme på Island nu, på lån fra Norrköping. Når han spillede en god kamp, ville jeg også spille godt. Man ville hele tiden gøre det bedre, og det bliver man kun bedre af,” siger Ísak Jóhannesson.

”Man ser sine idoler. Alle er på samme sted. Alle spiller på stadion. Jeg havde et idol, der hed Arnór Sigurdsson, der spiller i Venezia nu. Jeg så ham på stadion, jeg så ham lave ekstra arbejde. Siden blev han solgt til Norrköping, og så kunne jeg så, at hvis man arbejder ekstra, kan man komme videre. Alle kender jo hinanden. Siden ser min bror, at jeg arbejder ekstra, og at jeg gør det godt, og derfra er det næste, næste, næste,” siger Jóhannesson om en tilsyneladende endeløs strøm af dygtige fodboldspillere fra Akranes.

Fodbold før morgenmaden
Tipsbladet møder de to islandske teenagere en eftermiddag på FCK's træningsanlæg. Samtalen foregår på dansk og svensk med en smule engelsk og islandsk iblandet. Det er i ugen op til forårspremieren i Superligaen, og Hákon Haraldsson har fået en nedslående melding samme dag. En skade i låret holder ham ude i de kommende fire til seks uger. Han spillede sig ellers ind omkring førsteholdet i løbet af efteråret. Haraldsson blev rykket op fra U/19-mandskabet og fik otte kampe i Superligaen og i Europa, de fire fra start. Det blev også til en scoring mod Vejle.

Ísak Jóhannesson fik også sin FCK-debut i efteråret, men han blev ikke rykket op fra ungdomsafdelingen. Tværtimod betalte FC København 30 millioner kroner for at købe ham fri af kontrakten i IFK Norrköping på transfervinduets sidste dag, og Jóhannesson nåede 16 kampe og to mål før nytår.

Således blev to barndomsvenner genforenet i Danmarks hovedstad. ”Sindssygt” er det ord, de begge bruger om, at fodbolden har ført dem sammen, så de nu igen spiller i samme klub et par tusinde kilometer hjemmefra. Og så alligevel. Det var i hvert fald oplagt, at de skulle blive fodboldspillere begge to. Ísak Jóhannesson blev født i England, da hans far spillede for Aston Villa, og selv om han først senere flyttede hjem til Island, lærte han tidligt Hákon Haraldsson at kende.

”Jeg kom altid hjem om sommeren og spillede fodbold i Akranes. Der mødtes vi, og vi var altid meget sammen. Da jeg var ni år, flyttede jeg tilbage til Akranes. Da var vi bedste venner. Spillede meget fodbold sammen. Nu bor vi præcis over for hinanden. Man skal bare gå over gaden,” siger Jóhannesson og bruger nutid, som boede han og vennen stadig på Skögarflöt i hjembyen.

De to FCK'eres familier kender også hinanden godt. Mødrene har arbejdet sammen, og fædrene har, med Hákon Haraldssons ord, ”snakket rigtig meget fodbold.” Der er 10 års forskel på Haraldur Ingólfsson og Joey Gudjónsson, og deres spillerkarrierer krydsedes lige præcis ikke i ÍA.

Det gjorde sønnernes. De spillede begge i klubben – næsten hele døgnet rundt.

”Det handlede om fodbold hele tiden. Det var, hvad vi lavede hele tiden,” siger Hákon Haraldsson, hvilket ifølge ham også er en af årsagerne til, at de to venner blev så gode.

”Vi trænede mere end de andre. Vi var mere på banen, trænede hele dagen, da vi var yngre. Jeg bor lige ved siden af en fodboldbane. Jeg var der måske til klokken 10 om aftenen. Min mor måtte råbe ud af vinduet, når jeg skulle komme hjem og spise eller sove. Vi var der hele tiden. Vi trænede fodbold, vi spillede fodbold, vi syntes hele tiden, det var sjovt,” siger Haraldsson.

”I England kan man ikke bare spille fodbold, når man vil. På Island kan man bare banke på døren hos sine venner og så spille fodbold. Også før skole. Klokken seks var der også træning. De, som ville, kunne komme før skole og træne. Man fik også morgenmad. Så man var klar, når skolen begyndte – så havde man trænet og fået mad,” husker Ísak Jóhannesson.

Til København og til Norrköping
De var gode, begge to. Hákon Haraldsson husker, da han var på en fodboldskole og scorede omtrent 40 mål, da han var omkring de otte år.

”Jeg kan stadig huske det. 'Ja, jeg er bedre end de andre,' opdagede jeg,” siger Haraldsson.

”Han var den lille, som kunne drible, og som kunne lave mange mål,” mindes Ísak Jóhannesson.

”Jeg fik fodboldforståelse i England. På Island var det mere sådan, at alle bare løb rundt, men jeg tænkte lidt mere fodbold, fordi jeg havde været i England. Jeg spillede altid sammen med lidt ældre spillere, så Hákon og jeg spillede ikke så meget sammen, da vi var yngre. Men vi havde en god relation, når vi gjorde. Vi har en fodboldhjerne. Vi tænker meget fodbold, vi ser meget fodbold,” uddyber Jóhannesson, der nåede at spille i Bolton og Manchester City, inden familien flyttede til Akranes.

Ísak Bergmann Jóhannesson var bare 15 år gammel, da han fik debut for ÍA's førstehold. Joey Gudjónsson var træner, men det var nu ikke faderens ide. Bagmanden var i stedet assistenttræner Siggi Jónsson, både en lokal og en islandsk legende. Han spillede 65 landskampe i firserne og halvfemserne, og han var blandt andet i Arsenal i en kort periode. Og så havde han rekorden som den yngste debutant i Akranes.

”Han trænede mig fra U/12 og hele vejen op til førsteholdet. Han syntes, jeg var god, og han ville have, jeg skulle slå rekorden. Da jeg var cirka 12, sagde han til mig: 'Du skal slå min rekord.' Min far var træner, men han ville ikke have, at jeg skulle spille. Det var Siggi, som ville sætte mig på banen. Det er historien. Jeg kom ind i 10 minutter i sidste kamp, og vi vandt den næstbedste række. Det gik okay. Jeg fik nogle gode bolde. Det var sjovt,” siger Ísak Jóhannesson om sin debut mod Throttur i september 2018.

I 2019 var det Hákon Haraldssons tur. Han var heller ikke fyldt 16, da han spillede for førsteholdet. Det var i Liga Cuppen, og Haraldsson selv regner det som uofficielle kampe. Den officielle nåede han ikke. Det var ellers tæt på i maj 2019 i en kamp mod Breidablik

”Jeg stod på sidelinjen i det 90. minut, og det tog meget lang tid, før bolden røg ud af spil. Så fløjtede dommeren i fløjten, og jeg kom ikke ind. Nogle dage efter brækkede jeg mit kraveben, så jeg kunne ikke spille længere. Og så var jeg i FC,” siger Haraldsson, der blev præsenteret som ny FCK'er i juni 2019.

”Jeg kom herover på besøg, og allerede første dag havde de mange tanker om mig – hvor jeg skulle bo for eksempel. Og selv om jeg var U/17-spiller, var træningen meget bedre end i Island. De havde tænkt meget på mig og på, hvad jeg skulle gøre,” siger Hákon Haraldsson om at vælge FC København som sin næste klub.

På det tidspunkt var vennen Ísak Jóhannesson allerede rejst fra Akranes. Han drog til IFK Norrköping tidligt i 2019.

”De spillede med unge spillere og solgte dem videre. Jeg så, hvad Arnór Sigurdsson gjorde. Han tog til Norrköping og tog videre til CSKA. Jeg tænkte, at jeg kunne komme til at spille som meget ung,” siger han om bevæggrunden for at vælge den svenske klub.

Efter få måneder fik han sin debut, og allerede i 2020 var han fast mand. Talentet fra Akranes blev et af Skandinaviens mest eftertragtede talenter.

”Jeg udviklede mig rigtig meget. Som ung spiller kan man ikke bare afdrible alle modstanderne. Man er nødt til at tænke lidt mere som en førsteholdsspiller. Man ser nogle gange, at når en U/19-spiller kommer på førsteholdet, vil han bare gøre alting. Men man skal være lidt smartere og spille mere intelligent. Det lærte jeg i Norrköping.”

Og så var det, at FC København i sommeren 2021 bankede på Norrköpings dør med nogle af de mange millioner fra salget af Mohamed Daramy og ville købe Ísak Jóhannesson. Den islandske teenager havde lyst til noget nyt, efter hans træner Jens Gustafsson havde forladt Norrköping efter afslutningen på den foregående sæson.

”Der var lidt problemer i Norrköping, efter Jens forsvandt. Jens var virkelig god til at udvikle spillere og gøre dem bedre. Den nye træner [Rikard Norling ] havde mere fokus på at vinde om søndagen. Der var ikke så meget udvikling af mig. Cirka en uge før jeg blev købt, hørte jeg, at FCK ville købe mig. Jeg tænkte ikke straks, at jeg skulle hertil. Jeg spurgte min far og min gode ven Ari Skúlason. Jeg tænkte: 'Skal jeg rejse, eller skal jeg ikke rejse?' Men de sagde til mig, at FC København ville udvikle mig på mange måder, og straks jeg kom hertil, tænkte jeg, at det var perfekt at udvikle mig her. Jeg skal spille mange kampe og til sidst vinde mesterskabet – det bliver godt.”

”Vi er dygtige”
Lidt endnu bor de to islandske venner sammen i København. Da Ísak Bergmann Jóhannesson kom til Danmark, boede han først på hotel, men flyttede så ind på Hákon Arnur Haraldssons gæsteværelse. Han har købt en lejlighed, som han flytter ind i 1. marts.

”Jeg tror, han er lidt træt af mig… Men det er sjovt. Hotel i en uge er okay, men i to-tre måneder er det en katastrofe. Så det var godt, at jeg fik en plads hos ham,” siger Jóhannesson.

De bruger meget tid med hinanden og med klubbens to andre islændinge. 17-årige Orri Óskarsson har spillet med førsteholdet i opstarten, men skal i foråret spille i U/19-ligaen, hvor han er topscorer. 20-årige Andri Baldursson er lejet i Bologna.

”Der er mange på Island, som følger FC København. Man føler, det er den største klub i Skandinavien, og mange islændinge har spillet her – Ragnar Sigurdsson, Gislason for eksempel. Der er ikke så stor forskel på Island og Danmark. Det er ikke som at tage til Spanien eller Italien. Det er et godt mellemskridt. Hvis man er dygtig til fodbold, kan man spille i København, og vi er fire dygtige spillere,” mener Ísak Jóhannesson

Dem er der flere af i FC København. Superligaens nummer to har købt massivt ind i vinduet, og den tidligere Norrköping-spiller synes, holdet er godt rustet til guldkampen.

”Jeg føler, at de danske spillere er gode til at bringe alle sammen. Der er mange spillere, som er rigtig gode individuelt, men man skal arbejde sammen som et hold, og jeg synes, at Jess har gjort en masse for at skabe sammenhold, så alle er klar. Der er mange nye spillere, men alle er tight .”

”Jeg synes, vi er bedst med bolden og bedst til at forsvare. Jeg synes bare, at vi er det bedste hold. Midtjylland har været lidt heldige, synes jeg. ”Joni” [Jonas Wind ] brændte straffe mod SønderjyskE i sidste minut. Mod Viborg hjemme lavede de mål i 95. minut. Vi har tabt mange point i de sidste minutter – hvis vi ikke gør det, får vi mange point,” siger Isak og klukker en smule af sin egen simple, men korrekte analyse.

Nyindkøbene Khouma Babacar, Denis Vavro, Paul Mukairu, Akinkunmi Amoo, Mamoudou Karamoko og Nicolai Jørgensen øger styrken i truppen, men det gør også kampen for spilletid hårdere. Ísak Jóhannesson var selv et dyrt indkøb for bare et halvt år siden, men han frygter ikke at ryge nedad i hierarkiet. Han accepterer, at han ikke er indlysende starter.

”Her ved jeg, at det er en topklub i Skandinavien. Der er konkurrence på holdet, der er to klassespillere på alle positioner, og man er nødt til at have konkurrence for at vinde Superligaen. Sådan er det.”

”Først og fremmest skal vi være tålmodige. Vi kommer til at få chancen, for vi er dygtige. Men vi er stadig unge, vi er kun 18 år, og vi ved, at vi ikke kommer til at spille alle kampe, men det er vigtigt, at vi er klar, når vi lov til at spille,” siger Jóhannesson.

Han kan spille på begge kanter, og som 8'er og 6'er. Hákon Haraldsson kan også bruges på kanterne, som 9'er eller som hængende angriber. I efteråret var genboerne fra Akranes fire gange på banen samtidig, to gange fra start. Det vil de opleve igen, når Hákon Haraldsson er blevet frisk efter sin skade.

”Det var specielt at starte sammen i FC København. Det var utroligt. Næste mål er at gøre det i Superligaen. At vise vores kvaliteter sammen i Superligaen. Det er næste skridt,” siger Ísak Bergmann Jóhannesson.

Fotos: Getty Images