FCM-boss om profil: Han kunne godt blive solgt

Brian Priske er godt klar over, at han ikke kan holde på alle sine bedste spillere, herunder Evander.



Hvis tingene går, som de plejer, kan Brian Priske se frem til at få sin FC Midtjylland-trup decimeret. Sådan går det, når man har succes, og træneren, der selv har været spiller, er fuldstændig med på den mekanisme.

FC Midtjylland ligger aktuelt til at vinde endnu et mesterskab, hvilket i givet fald vil være klubbens tredje titel på tre sæsoner. Derudover spillede den Champions League-gruppespil i efteråret.

Den slags gør spillerne attraktive, og træneren erkender, at flere af hans bærende folk kan ende med at blive solgt til sommer. Bare helst ikke dem alle.

– Mit fokus ligger på de cirka 40 dage, der er tilbage (af sæsonen, red.). Det handler om at vinde et mesterskab og meget gerne pokaltitlen også. Så ved jeg godt, at der skal ske noget med truppen, når vi kommer hen på den anden side, siger Brian Priske til Tipsbladet.

– Når folk har præsteret over lang tid, og muligheden er der, skal man også give dem den. Så er det også vigtigt, at det ikke er brandudsalg, og der bare skal luges ud. Vi har også brug for kvalitet og kontinuitet. Så jeg tror helt sikkert, at ledelsen har lagt den rigtige plan for hvordan og hvorledes.

En af dem, der tidligere har været et brandvarmt transfernavn, er Evander. Hans præstationer har svinget i hans FCM-tid, men de seneste uger har formkurven peget den i den rigtige retning for brasilianeren. Endda efter han har optrådt på den ellers uvante defensive midtbane.

DIrekte adspurgt, om Evander er en af dem, der kunne blive solgt, svarer Priske:

– Ja, det tror jeg da bestemt. Han har også løftet sig og har haft et par gode kampe på 6’eren, og han viser, at han også kan mestre sådan en position, hvor det kræver en stor portion disciplin.

– Men det, der næsten gør mig mest glad, er hans beslutninger på bolden. Jeg tror stort set ikke, han havde et boldtab i går (i 4-1-sejren over AGF, red.) og var meget moden i sit spil og krydrer det med et mål, som vidner om de kvaliteter, han har.

Evander har også selv forholdt sig til muligheden for et klubskifte. Læs, hvad han sagde, her.

“Noget af det er sult”
Han er ikke den eneste FC Midtjylland-spiller, der har løftet sit niveau i de seneste uger. Holdet har som helhed præsteret godt med 5-0-sejre over Vejle, 1-0-sejren over guldkonkurrenten Brøndby og senest 4-1 over AGF.

Det glæder Brian Priske, at hans spillere lader til at have fundet melodien forud for sæsonafslutningen.

– Vi havde kun tre ugers opstart, så vi vidste godt, vi ikke ville ramme topniveauet rent fysisk, og fodbold er et fysisk spil. Det er den vej, man i sidst ende kan træffe de bedste beslutninger, når man ikke mangler ilt til hjernen, siger han.

– Jeg havde da en forventning og formodning om, at vi kunne præstere på et vist niveau alligevel. Det synes jeg, vi gjorde til dels. Men nogle gange forplanter der sig noget usikkerhed og manglende selvtillid, primært offensivt, hvor vi ikke fik kreeret de chancer, vi gerne ville. Der er vi ligesom mange andre mennesker, der tænker over, hvorfor tingene ikke lige kører, som vi gerne ville.

Det har også hjulpet, vurderer Priske, at banerne bliver bedre, efterhånden som vejret gør det samme. Og så er fodbold et spil, der foregår i hovederne såvel som i benene.

– I sidste ende tror jeg også, at noget af det er sult. Den skal man jo finde. Så kan man spørge, hvorfor man ikke har den fra starten af. Jeg tror egentlig også, at den var til stede, men nogle gange synes jeg også, at gode spillere viser deres sande ansigt, når der er behov for det. Det gør vi nu, hvor alle mand kunne mærke, at det begyndte at stramme an, og nu skulle vi til at vise vores kvaliteter. Det har vi gjort de seneste tre uger, siger Brian Priske.

Den gode form har givet FC Midtjylland et forspring på fire point ned til Brøndby og otte ned til FC København.







LIVE

LIVE: Brøndby-spiller skal til VM

Højlund får kæmpe frikøbsklausul

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job

Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Født i Danmark og på vej til VM

Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton

Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig

Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Massiv kritik efter skandaløse scener

Overvejer AGF-forlængelse

Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus

Ny klub nævnes i forbindelse med Jacob Neestrup



TIPSBLADET SPECIAL

Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis

Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’

Nu er de færdige i Superligaen

Stort TV-drama: Mest sete kamp i 13 år

Da jeg så ham, knækkede filmen fuldstændig for mig

Carsten V. Jensen med klar opfordring 

Sætter ALLE til salg – også to danske stjerner

De har spurgt Real Madrid om Xabi Alonso

AGF er mestre – her er deres vej i Europa

‘Sker det, får det store konsekvenser i FCM’

Langskudsperle sender Wolfsburg ned i dybet

Alvorlige konsekvenser efter baneinvasion

‘Vi skal helt sikkert tilbage i Superligaen’



TOPNYHED

– Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden

Thomas Frank i spil hos stor klub – han er favorit

Brøndby-flop færdig i danskerklub