FCM-bossens FCN-appel: – Vi kan hjælpe dem

FC Midtjyllands cheftræner Thomas Thomasberg har stor tiltro til, at FC Nordsjælland leverer en god kamp i Parken mod FC København.



IKAST (Tipsbladet): FC Midtjyllands spillere og cheftræner vil helst tale om sig selv, efter de har trænet færdig på en blæsende og regnfuld formiddag her i slutningen af maj.

På søndag ved vi, om midtjyderne forsvarer Superliga-titlen og får en ny tur i Champions League-kvalifikationen.

Alternativt må man vente til torsdag med at se, om FCK vinder pokalfinalen.

Det vil sende FCM i Europa League.

Alternativt havner FCM i Conference League, hvis man bliver toer, og Silkeborg vinder pokalfinalen og dermed kommer i Europa League.

Læs om Europa-scenarierne her

Men først og fremmest skal FC Midtjylland ud at vinde egen hjemmekamp i sidste runde, hvilket man jo faktisk ikke formåede for et år siden med 3-3 mod Silkeborg IF.

Dario Osorio FC Midtjylland

Det blev alligevel til DM-guld, fordi AGF slog Brøndby IF ude.

Og hvis FC Nordsjælland på søndag tager point i Parken, skal FCM ‘blot’ slå Randers FC for at forsvare mestertitlen.

Tror på FCN

Det bliver svært, men cheftræner Thomas Thomasberg kan ikke se nogen grund til, at FC Nordsjælland ikke kommer med alt, holdet indeholder i Parken.

– Det [noget at spille for i tabellen] havde AGF jo ikke sidste år. Så det er selvfølgelig bedre, at FCN har noget at spille for, end hvis de ikke havde, siger Thomas Thomasberg.

– Men det er i første omgang ligegyldigt, for vi skal stadig vinde. Og det er lidt ligegyldigt, hvor lidt eller meget, man har at spille for. Var vi i den position, ville vi også gør alt for at vinde. Der er altid noget på spil. Hvis det ikke er placeringen, er det en stolthed, og at man vil viste alt det, man kan.

Hvis FC Nordsjælland vinder i Parken, hvilket er det eneste brugbare resultat for gæsterne, bliver FCN treer, hvis FCM slår Randers, og AGF slår Brøndby i Århus.

Thomas Thomasberg FC Midtjylland Superligaen FCM
Thomas Thomasbergs FCM skal slå Randers og håbe på, FCK ikke slår FCN i Parken. Foto: Alamy

Det er meget at håbe på, men Thomas Thomasberg er sikker på, FCN kommer til at gøre deres ypperste.

– Nu har de så noget at spille for, og de har meget at spille for. De spiller for en bronzemedalje i yderste konsekvenser. Vi kan jo være med til at hjælpe dem til det. De kan komme ud at spille om Europa ved at blive firer, men de kan også blive nummer tre, siger FCM-cheftræneren.

Det har fyldt siden seneste runde, at FC Nordsjællands Peter Ankersen trak et påfaldende gult kort i de døende minutter af en 2-0-sejr over AGF, der på ingen tænkelig måde var i fare.

Men det ser Thomasberg ikke nogen grund til at gå ind i eller som anledning til at tro, FCN ikke vil give sig i kampen i Parken.

– Jeg skal ikke kloge mig på, hvad de forskellige gør. Jeg er bevidst om det. Jeg har set nogen kloge sig i det. Så du får ikke noget svar fra mig på det. Jeg kan konstatere, han ikke er med, siger Thomasberg.

Skal løse Randers-kamp

Hvad der sker i Parken er så ligegyldigt, hvis ikke FC Midtjylland selv kan slå Randers.

Og det kan blive svært nok endda mod et velspillende Randers, der tidligere på foråret slog FCM fortjent på eget græs.

Randers FC Midtjylland Kevin Mbabu Superligaen
Randers fik tidligere på sæsonen brugt en rædsom stime, hvor man i over et årti ikke havde slået FC Midtjylland. Foto: Alamy

Når Thomas Thomasberg tænker tilbage på sidste års dramatiske sidste spilledag, der gav FCM mesterskabet, er læren til denne søndag, at FCM skal klø på uanset hvad.

– Der er nogle scenarier, der måske og måske ikke opstår.. Det specielle ved sidste år var, at vi spillede os selv ud af det i første halvleg, hvor der stod 2-0 ved pausen. Der stod det uafgjort i pausen i Brøndby, og det brugte jeg til at sige, om ikke vi kunne komme tilbage. I år kan det være, det er FCK, der kommer hurtigt bagud. Og så skal vi måske bruge det, siger Thomas Thomasberg.

Er det så noget, du sætter Allan K. Jepsen (assistenttræner) til at råbe ind til spillerne?

– Vi sætter bare speakeren til at sige det i højtaleren, og vi har også selv en fornemmelse af det. Sidste år var det også sådan, at alle på stadion kunne mærke, at der var scoret, og hvem der havde scoret, uden der var dong på stadion. Så det kommer helt automatisk.

– Det kan være, vi scorer et par mål til at starte med, men det er scenarier, hvor vi ikke ved, hvordan det kommer til at gå. Måske er FCK bagud 3-0 hurtigt, og vi er foran 3-0. Så skal vi bare spille videre. Eller det kan være omvendt. Sidste år eksploderede det hele i anden halvleg, og skulle vi komme bagud, skal vi stadig fortsætte og gøre vores eget arbejde. Det vil jeg gøre alt for, at vi gør. Mange troede sidste år, at de lige så godt kunne tage hjem efter en halv time, og at Brøndby kunne åbne champagnen. Vi skulle bruge fire mål i forskellige retninger, og det kom, siger FCM-cheftræneren.

Hvem af de danske hold når længst i de tre Europa-turneringer i næste sæson?

  • FC Midtjylland
  • FC København
  • Brøndby IF
  • Randers FC
  • Silkeborg IF
  • Viborg FF
  • FC Nordsjælland
  • FC Midtjylland
  • FC København
  • Brøndby IF
  • Randers FC
  • Silkeborg IF
  • Viborg FF
  • FC Nordsjælland

0 Votes

FCM har alle mand klar til kamp med Valdemar Byskovs retur fra karantæne, på nær skadede Joel Andersson og langtidsskadede Cho Gue-sung.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Usikker på Chido Obi-transfer

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Spændende melding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Zorniger fremhæver transfervindue

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Her er 16.-delsfinalerne til VM

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Storroser 18-årig FCK-spiller

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Holland – Marokko

De vil have Gaaei – her er prisen

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Meldes tæt på storklub

Transferbombe på vej

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Tyskland – Paraguay

Sydafrika – Canada