FCMs hul: FCK kan næsten bruge flere fra Viborg nu

På vejen til Viborg hørte jeg Ray-Dee-Oohs skønne firserhit ”Jeg vil lade lyset brænde”.

En god vokal, et catchy omkvæde, og så var det hit i hus.

Jeg skal ikke sammenligne FC Midtjyllands sejr over Viborg FF  i Europa-playoffen og et mere end 30 år gammelt pop-band, men der har nu alligevel været en omgang gedigen retro over FC Midtjyllands gode resultater under Thomas Thomasberg, der har taget FCM en smule tilbage i tiden for igen at få fremtidsmulighederne åbnet på vid gab.

Han har, på en lidt billig baggrund i nedrykningsslutspillet mod klubber et godt stykke under FCM's topniveau og trup-bredde, fået FC Midtjylland til at ligne sig selv med mere defensivt soliditet, mål efter dødbolde og mere direkte spil end Albert Capellas forgæves forsøg på at gøre FC Midtjylland til et boldbesiddende hold i ægte europæisk stil.

Det er så absolut bestået og med pilen op, at Thomas Thomasberg kan se tilbage på 2½ måned som FC Midtjylland-cheftræner.

Og selvfølgelig kunne vi ikke komme til at se den mere fuldendte udgave af FC Midtjylland, før 2022/23 var færdig, ligesom Thomasberg og FC Midtjylland jo kun kunne spille de kampe, der nu en gang var i programmet efter den meget skuffende ottendeplads i grundspillet.

Men når man er så stor og en ambitiøs klub som FC Midtjylland, ser jeg på denne kommentar-plads ikke den store grund til at dvæle meget længere ved fredagens kamp i en flot kulisse.

FC Midtjylland viste det, vi nok godt vidste: At man selvfølgelig allerede nu er god nok til Top 6, og at grundspillet var en underpræstation og en kaskade af forkerte valg, der sandsynligvis ikke gentager sig de kommende mange år.

Hvor mange kunne FCK bruge herfra?
Da FC København blev dansk mester via Brøndbys storsejr hjemme over FC Nordsjælland, var undertegnede få minutter efter slutfløjt klar med denne analyse af, hvad der nu skal i et FC København med gigantiske ambitioner i Europa, i Superligaen, på transfermarkedet, ja nærmest alle tænkelige ledder og kanter.

Hårdt? Ja måske. Men FC København sætter barren højt og vil opnå en masse, og så vurderer vi dem selvfølgelig ud fra det.

På samme måde er en syvendeplads og en billet til 2. runde i Conference League-kvalifikationen ikke noget, der kaster en tur rundt i Herning og Ikast i åben dobbeltdækker-bus af sig.

Her er overliggeren, at man minimum skal være en seriøs kombattant i næste års guldkamp, og da også meget gerne slå sig igennem Conference League-kvalifikationen.

Og trods de lovende takter i slutspillet, er der altså lang vej. Ja man ser næsten sportschef Svend Graversen og direktør Claus Steinlein for sig, storsvedende op ad Mont Ventoux med analyse- og scoutingafdelingerne i Ikast og London trækkende foran sig.

For nøj, de skal ramme rigtigt her til sommer.

Lad os lave et tankeeksperiment.

Hvor mange af de spillere, vi så fredag aften i Viborg, ville FC København i et vakuum kunne bruge til startopstillingen med deres spillemæssige niveau?

Gustav Isaksen? Jah, med et tweak af formationen kunne FCK måske nok, og han ville være et fremragende kort at have i europæiske kampe med plads i bagrummet.

Emiliano Martínez? Ikke som han spillede fredag, men jo, i topform ville han helt klart være i spil til et FC København, selvom intet ville være givet.

Lössl, Olsson og Gigovic kan snildt spille for et guldaspirerende hold, men brage ind i FCK's startopstilling? Nej.

Og Viborg?

FC København lyder til i hvert fald at have overvejet, om Elias Achouri er noget for dem, hvilket de helt klart burde, Anton Gaaei har spillet en rigtig lovende sæson som back, der smager af meget mere, og Clint Leemans skifter sandsynligvis snart til en klub, der er betydeligt større end Viborg FF, nu hans kontrakt løber ud.

Skulle FC Midtjylland og Viborg FF spille den her sæson igen eller 2023/24 med deres nuværende trupper, ville jeg da klart forvente, at FCM sluttede øverst i tabellen, men det er mere på at have en lang række solide og gode Superliga-spillere, og så en masse dygtige indskiftere, end fordi det her er et misforstået tophold, der lige så godt kunne have sluttet på andenpladsen.

Pivvigtigt transfervindue
Er det en unfair sammenligning, jeg her laver?

Igen, måske er det i den hårde ende af skalaen, men for bare to år siden var det altså FC Midtjylland, der havde Superligaens stærkeste trup og klart burde have vundet det DM, Brøndby snuppede.

Det er det hul, FC Midtjylland nu skal lukke, og det er bestemt ikke urimeligt at forvente, at FCM gør et helhjertet forsøg her til sommer.

For FC Midtjylland skal virkelig ramme plet på markedet.

Glem den naive drøm om, at det bare handler om at give de unge chancen.

Der skal bruges millioner, for FC Midtjylland skal tilbage i toppen omgående, og denne gang skal man ramme rigtigt.

Det er på backpladserne. Helt tydeligt i midterforsvaret, hvor det virker til, at der kommer en ny forsvarsstyrmand efter Erik Sviatchenko.

Man kan godt sidde heroppe på pressepladserne og fundere over, om ikke FC Midtjylland har brug for endnu mere topklasse på midtbanen for at måle sig med FCK. Jeg ved godt, alle ikke var lige så pjattede med Evander og hans spil, som jeg var det meste af hans tid i FC Midtjylland.

Men det var jeg og mange internt i FC Midtjylland altså, og jeg synes, foråret har vist, hvor vigtig han var med sit enormt gode blik for spillet, der handlede om meget mere end bare spektakulære assists men også en fornemmelse for en kamps tempo og hvad holdet havde brug for, som forgængeren på pladsen, Viborgs assistenttræner Jakob Poulsen, mestrede i FCM før brasilianeren.

Og så kan én rigtig spydspids altså ikke gøre det alene. Det er rigeligt vigtigt i sig selv, jo, for det er reelt siden 2019 og salget af Paul Onuachu, at han har manglet.

Men hvem skal lave ellers lave målene, nu hvor Gustav Isaksen nok bliver solgt, måske/måske ikke for alle de millioner, Claus Steinlein forudser?

Jeg ser i hvert fald en klassisk 'stor mand' og så en eller anden hængende angriber/kanttype med masser af mål i sig for mig, og det skal ikke være fra den billige hylde af uprøvede folk.

Det kan blive en vild sommer for FC Midtjylland, og selvom vi nok ikke vil forvente, at man når fuldt på omgangshøjde med FCK igen i løbet af tre måneder, er det helt rimeligt, at vi i omverdenen nu skruer forventningerne meget højt op.