FCN melder ud: Ny assistenttræner på plads

FC Nordsjælland har fundet klubbens nye assistenttræner. Valget er faldet på Christian Sørensen, der indtil nu har været U17-træner i Farum-klubben.



Da FC Nordsjællands Superliga-trup onsdag morgen satte kurs mod Holland og sommerens træningslejr, var der et nyt medlem af trænerstaben med i flyet.

Det drejer sig om 33-årige Christian Sørensen, som siden sommeren 2023 har stået i spidsen for U17-holdet i FC Nordsjælland. Nu træder han ind i rollen som assistenttræner for Superliga-holdet og fuldender dermed teamet omkring cheftræner Jens Fønsskov Olsen frem mod den nye sæson.

Arbejdet med at fastlægge en ny cheftræner for U17-holdet er allerede i gang.

Alexander Riget, teknisk direktør i FC Nordsjælland, har stor tiltro til Christian Sørensens evner. 

–  Først og fremmest er Christian utrolig dygtig på træningsbanen. Han har fået en rigtig god skoling de steder, han har været, så hans faglighed er meget høj, og han er meget bevidst om, hvad han vil, når han går på træningsbanen. Det er han samtidig dygtig til at formidle til spillerne, og han brænder virkelig igennem derude. Det er netop den profil, vi har brug for, så vi er meget glade for, at Christian har sagt ja til opgaven, siger Alexander Riget og fortsætter:

– Vi ser det også som en klar fordel, at han har været en del af vores akademi i et år. Det betyder, at han selvfølgelig kommer med noget erfaring fra andre måder at gøre tingene på, men han har også haft et år med læring i vores miljø, hvor han har suget til sig og fået vores måde at arbejde på ind under huden.

–  I tillæg er han talentudvikler med stort T. Lige siden han begyndte at være fodboldtræner som 13-årig, har han arbejdet med talenter, og vi ser ham som er en af de dygtigste talentudviklere i Danmark. Nu skal han bruge sine kompetencer på seniorniveau, og helt fra første dag på træningslejren har han bevist, at det er han mere end klar til.

Christian Sørensen glæder sig selv til udfordringen med at være en del af førsteholdet i FC Nordsjælland. 

– Det var et nemt valg at takke ja til den nye rolle. Det er der mange årsager til. Jeg har i mange år været tilknyttet akademifodbolden og synes derfor, at det er spændende at bringe mine kompetencer i spil på seniorniveau. Dertil var det også muligheden for at komme ind i en rigtig dygtig stab med en rigtig stærk spillertrup og være en del af noget utrolig spændende og lærerigt, hvor jeg også selv kan byde ind med mine kompetencer, siger Christian Sørensen og fortsætter:

– Jeg nyder først og fremmest at være på træningsbanen, hvor jeg sætter stor pris på, at vi har en høj standard i og omkring vores træningsmiljø. Jeg er naturligvis også motiveret af kampene, men det er i høj grad træningsmiljøet, der lægger mig nært. Og her er det en spændende trup at arbejde med.

–  Det kan godt være, at jeg træder ind i en ny rolle, men Superliga-holdet spiller og træner efter de samme principper som akademiet. Det skal gerne gøre transitionen fra akademiet til Superliga-holdet nemmere for spillerne i FC Nordsjælland, men det samme gælder for os trænere. Vi arbejder alle efter samme retning, og én ting er snakke om det, men en anden ting er selv at opleve det nu.

– På den korte bane glæder jeg mig til at lære alle endnu bedre at kende. Jeg er blevet taget rigtig godt imod af både spillertruppen og hele trænerstaben, så jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet og byde ind med mine kompetencer i teamet.

FC Nordsjælland indleder den kommende Superliga-sæson med en hjemmekamp mod AaB fredag den 19. juli. 





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Usikker på Chido Obi-transfer

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Spændende melding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zorniger fremhæver transfervindue

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Storroser 18-årig FCK-spiller

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Holland – Marokko

Meldes tæt på storklub

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

De vil have Gaaei – her er prisen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet